Kl. 6.15 slog Mads øjnene op og mente, at resten af selskabet skulle nyde godt af hans selskab. Det havde vi bestemt heller ikke noget imod, for han er rigtig sød til at vække - først sin mor og bagefter farmand :-)
Vi havde været henne aftenen før den store dag og få uddelt tøjet, så alle var klar over, hvad de skulle have på. Så helt overskudsagtigt gik Mads og far ned til loungen for at indløse 2 tomme maver til 2 fyldte :-) Mads fik sushi til morgenmad (badr...) efterfulgt af omelet - den snuppede den gamle sgu også. Ellers har dette hotel alt, hvad hjertet begærer, så der var mere end rigeligt at vælge imellem.
Mads' piger alias de 3 søde kvindelige tjenere nede i loungen, som ALLE TRE er dybt forgabte i sønnen, kredsede hele tiden omkring ham for at nusse ham og made ham. Til sidst tøede den generte lillemand op og overgav sig til de 3 piger :-) Han fik serveret frisklavet kakaomælk, som først blev brygget på en specialmaskine for derefter at afkøle den til den rette temperatur, så herren ikke kunne brænde sin lille mund :-)
Tiden fløj af sted, og vi glemte begge to, at klokken rent faktisk var gået hen og blev halv ni. Ikke unormalt - normalvis!!
Men når vi ligesom havde fået besked om, at vi blev hentet kl. 9.00, så fik vi lige pludselig MEGET travlt, da mor stod og med rette var MEGET sur på far. Vi løb tilbage på værelset, og heldigvis havde vi været i bad. Så det tog kun 10 minutter at stå omklædt for begge drengene.
Vi blev kørt igennem Bangkoks myldretrafik, som er total sindssyg om morgenen. Vi snakker ensrettede, 6-sporede veje med masser af kø og ingen der vil give plads for hinanden. Flot, at bilerne hernede har så få buler, som de har.
Da vi ankom til The Child Adoption Center var det som om, at der blev tændt på en kontakt hos Mads. Hvad skulle der nu ske, og hvem var alle de folk inde i dette store lokale?? Det fik den lille mand til at bryde fuldstændigt sammen, og det blev ikke bedre af, at Khun Toy stod og snakkede løs på thai til ham og prøvede en masse ting for at få ham glad igen, men lige meget hjalp det. Det gjorde faktisk situationen lidt værre. Vi blev placeret ovre på centrets kantine, da vi først skulle for hos panelet omkring kl. 10.00. Også her hulkede han løs. Først da Khun Toy kom med dokumenterne til underskrift, og vi kom over til centret igen, så skete der ét eller andet med Mads. Og Khun Toy havde også sagt ét eller andet til ham, han var i hvert fald lige pludselig stille, og sådan var han igennem hele interviewet :-)
Vi blev kaldt ind og hér sad der et panel på 8 medlemmer, hvoraf 2 af dem var ældre kvinder. Det var kun disse 2, som førte interviewet med os.
Spørgsmålene var om alt muligt: Hvor langt er der til børnehave/skole, levede vores forældre stadigvæk, i så fald hvor langt væk fra os, kunne mor lave thaimad, hvor lang tid ville vi holde orlov og om vi selv havde accepteret et barn på 3 år?? Til sidst fortalte den ene ældre dame, at hun mente vi er de rigtige forældre til lille Mads (eller Ball, som er hans thai-kælenavn). Så startede mor sgu tårekanalerne... :-)
Efter interviewet blev der lige taget nogle billeder, som skal ud på børnehjemmets hjemmeside. Så her kan man måske se os, hvor vi underskriver papirerne på, at nu er han endelig vores - juhuuuu :-)
Så skulle vi videre til den danske ambassade. Vi vidste godt, at når vi var blevet sat af derovre, så ville Khun Toy køre af sted med det samme, så vi skulle nå at sige ordentlig farvel og tak for hendes store hjælp. Vi blev lukket ind gennem porten og kom ind til et nydeligt rødt hus med lille sø ved siden af. Det var sådan i rén Karate Kid-stil, bortset fra, at vi var i Thailand :-)
Henne på bænken sad der en dansk medarbejder og pulsede løs på en smøg og da vi kom, troede han, at vi kom for at blive viet. Øhhh det skulle vi ikke, så vi skulle i stedet for gå ind og trække et nummer i skranken. Vi kom hurtigt til, og det tog en lille times tid. Vi var i hvert fald ude igen kl. 12.15. Detaljerne omkring Mads indrejsetilladelse vil vi ikke kede jer med. Det er på plads nu. Men far havde glemt at pakke hans grønne æske med de små magneter i, så han flegnede lige en gang mere. Det var nok til at stresse os alle 3, eftersom vi stod ved ambassadens port i over 40 graders varme og høj luftfugtighed.
Midt i al stressen skulle vi også ringe til Annette og Brian, som vi skulle over og besøge på deres hotel. Maria havde fået anvist retningen af en dansk medarbejder fra ambassaden, alt imens jeg havde Brian i røret, og han gik os i møde. Vi fandt hinanden efter små 10 minutters gang gennem Bangkoks gader. Vi gik op til hotellet, hvor vi blev taget imod af Annette, Christoffer samt hans mormor.
Vi fik et bad og skiftede til tørt tøj, så vi bedre kunne holde varmen ud. Annette forkælede os med dejlig frugt, koldt vand og cola og så blev der ellers hygget og snakken gik lystigt. Vi fik også taget nogle rigtig gode billeder.
Det var sjovt at se, hvordan Christoffer og Mads langsomt fandt hinanden for til sidst at sidde ved siden af hinanden og lege og "snakke sammen", selv om den ene ikke forstår hvad den anden siger. Annette og Brian skal se deres lille nye søn Alexander for første gang på lørdag, og han er bare en køn lille dreng.
Omkring kl. 15.00 måtte vi hellere komme tilbage til vores eget hotel, så vi undgik den værste trafik. Men det tog os ca. 30 min. at køre de 8,7 kilometer over til Pullman, hvor vi selv bor...
Vel ankommet derhjemme blev der fyldt vand i badekarret, og så røg vi alle 3 op og fik et dejligt karbad. Resten af eftermiddagen gik med hygge på sofaen, og vi sendte mor ned i restauranten, så hun kunne spise i fred og ro, mens far og Mads blev tilbage og hyggede. Efter små 20 minutter kom mor tilbage, så drengene kunne gå ned og blive forkælet med sushi, thai pork gullash og STORE tigerrejer. Der er små anrettede desserter og chokolader. apropos chokolade, så kommer der en tjener hver aften omkring 19 - 19.30 for at lave vores senge klar til natten og stille tøflerne frem ved sengekanten. Så får vi 3-4 stykker chokolade af DET LÆKRESTE chokolade, vi nogensinde har smagt. Det er bare MUMS!!
Mads har kørt i overgear i dag, og vi har pga. den store aktivitet i dag måtte opdele hans middagslur i 2 bidder. Resultatet fik vi at føle her til aften, hvor han prøver at snøre os begge to for flere minutter i selskab med Meow, politi-spillet og alle de andre "nye venner" på Ipad'en... :-)
Han veksler konstant mellem at ville spille spil, se tegnefilm, så er han tørstig, så skal han tisse og så vil han gerne spille lidt mere igen. Det er lidt den samme sang, som jeg har hørt et par kollegaer fortælle om, når deres børn skulle puttes, og derfor tror jeg, at det er en aftale, at alle børn i hele verden, i alderen 2-5 år, har indgået med hinanden. Alt det med at være konsekvente må vi tage, når vi er kommet til DK - så er det nemlig hans forældre, der har "hjemmebanefordel".
I aften har vi valgt at slappe totalt af og gemme pakkeriet af kufferter til i morgen - de er jo næsten også pakket i forvejen. Mads faldt i søvn ca kl. 20.30, og nu ligger mor på sengen og hygger med facebook, og farmand blogger løs. Senere tager Maria lidt over, hun er nemlig bedre til korrektur og kommaer, end jeg er.
Og i morgen er det så den store afsked med Thailand. Vi forlader hotellet i morgen aften kl. 18.00 lokal tid og tager direkte ud til lufthavnen. Her har Pullman en dejlig lounge med mad og forfriskninger, som er inkluderet i vores overnatninger som ekstra service. Her kan vi så slappe af i ro og mag, indtil flyet letter kl. 01.20 lokal tid. Vi lander fredag morgen, hvor morbror Frank skal hente os i lufthavnen :-)
Vi har i dag lært, at Mads ikke er for stærk i selskab med mange nye, fremmede ansigter på samme tid. Derfor vil tiden efter, vi er kommet hjem være præget af mange små besøg, både hos os selv hvor han er tryg, men også hos enkelte i familien + vennekredsen. Dette er for, at han ikke skal føle sig usikker samt få ham introduceret overfor alle de dejlige mennesker, som vi kender :-)
Med denne sidste blog FRA Thailand vil vi gerne sige tak for alle de dejlige hilsner. Sidste indlæg omkring hjemrejsen vil først blive udgivet, efter vi er kommet hjem, da vi lige er nødt til at have oplevet historien først, før den kan tastes ind til evigt minde ;-)
Vi ses i DK... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.