Maria og jeg har gjort en stor dyd ud af at PRØVE og ramme den rytme, som Mads havde på børnehjemmet. Men det kan godt være svært...
Bedst som han den ene dag er lige så sød og artig til at komme i seng med det samme, så kan han den næste dag gøre utallige forsøg på at udsætte det uundgåelige :-) Vi føler det også som vores pligt at få ham i ordentlig tid i høkassen, da han ellers ikke vil få det samme ud af formiddagen - andet end at hænge på armen af enten mor eller far, hvilket han rigtig gerne vil :-)
Efter at vi fik Mads over på hotellet til os, har vi tænkt rigtig meget over, hvad denne her tur har budt os?? For selvfølgelig lærer vi kulturen i vores søns land at kende. Men ud over nogle stramme regler omkring, hvad tid på dagen at det ikke er tilladt at sælge alkohol i supermarkedet, så synes jeg også at Thailand er et land, der gerne vil være mere vestlig - akkurat som f.eks. Tyrkiet.
De fleste hernede er heldigvis flinke og imødekommende - og RIGTIG glade for børn. Men det er også et land med en hård kerne - her tænker jeg mest på de sammenspiste scooter-taxis, som fylder meget i gadebilledet. Der stod i avisen den anden dag, at fordi en russisk turist ikke ville flytte sig (så kan han lære det, ikk' også Lene Birkeholm ;-) ), med resultat at der blev tilkaldt 5 andre scootere, som så gennembankede denne turist.
Dagene hernede har været forholdsvis ensformige og strukturerede, selvfølgelig for at tilgodese vores søn og komme diverse problemer i forkøbet. Men vi kan mærke, at det giver pote og han viser flere og flere følelser, som dagene går. Og det er rigtig positivt!! I går fik jeg ham lokket til at gå ud på toilettet til sin mor og placere 2 kæmpe smækmyssere direkte på hendes mund - så var hun solgt og måtte lige fælde en tåre bagefter :-D
Mads er glad for Coca Cola Zero og slik...
Og det kan godt give lidt udfordringer, hvis vi holder igen med at give ham det. En anden situation er f.eks. når vi spiller spil på Ipad'en med ham. Vi havde hentet et børnepuslespil ned, som han flittigt sad og lavede. Men da der kun var 4 baner gratis og resten af spillet ville koste en formue, så gjaldt det om, på godt klingende fynsk, at fortælle Mads, at der var altså ikke flere baner, så sådan var dét.
Så starter sirenesangen... Først gentager han én eller anden lille sætning på thai eller også siger han bare: "Hmmmm hmmm hmmmm hmmm" hele tiden. Klapper vi så Ipad'en i eller tager ham op for at trøste ham, så går der kirkesanger i ham :-) Og det er højt - og længe...
Til sidst må vi "købe" ham med lidt slik eller noget andet interessant, som lige har herrens interesse dén dag. Men en ting vi har fundet ud af er, at når han skal i seng, så tager vi Ipad'en ind til hans hovedpude og fortæller / viser ham, at han får kun 1 afsnit mere for i dag med Meow, så er det tid til at skulle sove. Så køber han den sgu - dvs. når filmen er færdig, så siger han lige at han er tørstig og får lidt vand. Og så er der slukket for knægten resten af natten.
I dag skulle vi så videre til Bangkok, for om ca. 12 timer sidder vi til interview inde på The Child Adoption Center. Og dagen startede også rimelig fornuftigt - ligesom alle de andre dage.
Khun Toy var forbi hotellet med pasbilleder samt andre vigtige papirer og vi fik også betalt vores regning på Thai Garden. Mens vi sad og ventede på, at bellboy skulle komme og hente vores bagage, kom der en lille situation med spil på Ipad'en igen. Og han brød selvfølgelig i gråd en halv time før, at vi skulle forlade hotellet, så vi valgte igen en nem løsning, så han kunne falde lidt ned og finde ro igen.
Efter at vores bagage var blevet læsset ind i mini-van'en, så var det af sted mod Bangkok.
Og her er vi så nu, tjekkede ind på Pullman King Power, som oser af vild luksus. Der stod 4 personer + en bellboy for at modtage os som én eller anden supergruppe og vi er blevet nurset og plejet i hoved og røv lige siden. Vi bor på 20. etage med udsigt over Bangkok, i en overdådig suite, der ikke mangler noget.
Det sjove er også, at vi kan se, at Mads nyder det her. Ud over de luksuriøse omgivelser, vi har - så er personalet også rigtig flinke. Mads blev vist nok lidt forelsket i de 3 søde tjenere, som var oppe i vores Executive Lounge, hvor vi har fri mad og drikke det meste af dagen. Han sad og bukkede hovedet hele tiden, fordi han blev flov, når de kom hen for at snakke med ham eller nusse ham bag øret.
Vi fik også lige skypet med mormor og morfar og vist vores skønne omgivelser her på værelset.
Jeg fik Coq Au Vine til aftensmad samt lidt sushi, mens mor og Mads også var på hhv. Sushi og grillet fisk. Efter aftensmaden gik vi ned på værelset, hvor vi alle 3 tog et velfortjent karbad - samtidig!! Herefter blev Mads lagt i seng, og så er der jo de sædvanlige dyder, såsom denne blog, der også lige skal ordnes ;-)
Som tidligere nævnt, så er det interview-dag i morgen med efterfølgende møde på den danske ambassade. Senere skal vi mødes med familien Madsen, hvorhenne finder vi lige ud af i morgen. Dog regner vi med at kunne skifte tøj oppe på deres hotel, efter at vi har været på den danske ambassade. Her skal vi nemlig vente et par timer på, at alle papirerne gøres klar til os.
Ha' det godt så længe :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.