Ok, her er så lige et lille indlæg til alle de kommende adoptanter derude, som går med overvejelser omkring Thailand...
Vi vil ikke gå så meget i dybden omkring det praktiske - det sørger AC Børnehjælp for. Men derfor er der alligevel nogle ting, som ikke står skrevet nogen steder. Dem vil vi prøve at få frem i lyset her.
THAI AIRWAYS:
Min dejlige kone er så klog, at hun mente, at vi skulle klare hele det her cirkus med at booke rejsen selv, for det var billigere og det kunne vi sagtens. Og det havde hun ret i - begge dele. Hvis man, som vi gjorde, rejser i lavsæsonen, så er der penge at spare!! Set i bakspejlet kunne vi godt have booket lukkede billetter, men hvis nu uheldet er dér, så er det bestemt en god elastik at have!!
Når man bestiller hos Thai Airways, så er salgspersonalet i DK ikke klædt ret godt på til at rådgive adoptanter om, hvordan man kan reservere billetten til barnet hjemmefra. Så et godt råd er at vente, til I har barnet med ned på det lokale salgskontor i Pattaya. Vi prøvede at reservere hjemmefra, men måtte konstatere, at vores pladsreservation til Mads blev slettet, efter at vi var registreret som turister i Thailand.
På vej i flyet skal man udfylde en billet, som spørger til bl.a. formålet med rejsen. Her skrev vi, at vi var på ferie (Holiday), hvor der i AC's info står, at man skal skrive Tourist. Men man får kun afkrydsningsmuligheder nu og dermed ikke mulighed for at skrive noget selv.
Thai Airways har i foråret 2013 sat nye fly ind på alle ruterne mellem Danmark og Thailand, og de er veludstyrede med entertainment-center i nakkestøtterne, ligesom disse også kan hæves og bøjes, så også folk på 190 cm højde kan få hvilet nakken, mens man sover i flyet. Mad og drikke er med i prisen, så her skal man ikke have ekstra penge op af lommen.
Når man skal have købt returbilletten til sit barn, så få evt. Khun Toy eller en anden fra børnehjemmet til at være behjælpelig med bestillingen. Det giver oftest en lidt billigere pris. I vores tilfælde skulle vi give voksenpris minus 25% børnerabat for en enkeltbillet svarende til ca. 4100 kroner, fordi Mads var over 3 år gammel. Den sidste pris vi har hørt, for et barn på ca. 2 år, er ca. 1050 kroner.
HOTELLERNE:
Lad være med at booke direkte på hotellernes hjemmesider, men email i stedet for til hotellerne og fortæl, hvordan I ønsker at bo. Når I nævner Pattaya Orphanage i emailen + ordet "discount" (rabat), så redder man sig lidt ekstra hér.
Vi boede på Thai Garden Resort i Pattaya, som er et lækkert hotel, beliggende i lækre omgivelser, tæt på det meste. Man kan spise på deres restaurant, som er ganske glimrende. Der er lækker morgenmadsbuffet med alt, hvad hjertet begærer, Spis Hvad Du Kan-buffet hver aften til 399 Baht pr. person (ca. 80 kroner), og det smager godt det hele. I løbet af dagen bestilte vi frokost fra deres Coffee-shop, som også har et nogenlunde menukort. Priser på drikkevarer svinger fra 90 baht for en cola og 140 baht for en øl. Del prisen med 5,5, så har du nogenlunde prisen. Da vi landede i Bangkok, havde vi booket transfer via Thai Garden Resort. De hentede os i en mini-van, som kostede 3000 Baht. Den tyske hotelmanager, Danilo Becker, kan man altid sende en email til, og det er også ham, man aftaler pris med, såfremt man vil have lidt ekstra rabat eller aftale evt. transfer med.
I Bangkok boede vi på Pullman King Power, som var en sublim oplevelse, vi ikke ville have været foruden. Vi havde bestil Executive Suite med Kingsize seng og opredning på sofaen til Mads. Det hele var så komfortabelt, at da vi havde fået åbnet kufferterne og pakket lidt ud, så smed vi os alle 3 på sofaen og følte det "som var det derhjemme". Vi boede på 20. etage og havde adgang til lounge-området, hvor der var gratis drikkevarer hele dagen, alkohol dog kun mellem 17 og 19, hvor der også var aftensmad. Hvis man valgte at spise i loungen på 20. etage, så var maden gratis. Gik man derimod ned i restauranten i stueetagen, så skulle man betale for aftensmaden. Suiten var i fed New York'er-stil, og sengene vare RIGTIG GODE. Selv om hotellet ligger ca. 20 min. kørsel fra The Child Adoption Center, så vil vi helt klart anbefale det, hvis man vil prøve luksus til rimelige penge. Bestiller man Executive, så er hotellets lounge i lufthavnen også med i prisen - OG DET ER GULD VÆRD!!
Vi har lagt et link på vores blog til begge hoteller...
TAXAER, M.M.:
Man har ikke været i Thailand uden at blive "tørret bag ørerne" af en taxa-chauffør. Selv om priserne er billige, så bed altid om at blive kørt efter taxameter i stedet for at aftale pris med dem. Aftalte priser kan man bruge, hvis man vil have en pris for en samlet tur, hvis man f.eks. vil ud og se flere steder og bruge den samme chauffør.
I Pattaya har de også Songthaew, som er åbne pickup's med bænke og halvtag. De er billige og pålidelige - her aftaler man dog prisen inden afgang.
I Bangkok kan man bruge Tuk Tuk's, som prismæssigt/forhandlingsmæssigt er efter samme principper som Songthaew's - dog er der her tale om en stor scooter med plads til flere passagerer.
DET PRAKTISKE (mest om Pattaya):
Lige ved siden af hotellet ligger Tesco Lotus, som har stort set alt, hvad man skal bruge af nødvendigheder til sit barn. I stueplan er der masser af mindre lokale butikker, der primært sælger tøj, sko, elektronik samt mad. Derudover er der Kentucky Fried Chicken samt en butik der hedder Schwensen, som sælger is.
Overfor hotellets indkørsel ligger der en kæmpe souvenir-shop, som har rigtig meget godt at tilbyde.
Ligeledes i gåafstand finder man Big C Central Center, som også er et stort indkøbscenter med flere mærkevare-butikker + et supermarked. Supermarkedet Big C er dog ikke lige så fedt som Tesco Lotus.
Der er masser af 7-Eleven's i området, så hvis man er lækkersulten sent om aftenen, så er der masser af muligheder.
Lidt længere ind mod centrum Pattaya, ved Beach Road, ligger Central Festival, som er et kæmpe indkøbscenter ála Fields herhjemme, som har alle de kendte mærker indenfor mode og sportsbeklædning. Er man til ægte mærketøj, så er det her, man finder de rigtige varer!!
Længere henne, ad samme vej, ligger Mike Shopping Mall. Her findes et udpluk af kopivarer, men det er kun den lille butik!! Tager man en taxa længere mod syd, så har Mike's et gigantisk shopping-center, der skulle have alt i kopivarer og lign.
Hvis man ønsker at opleve Walking Street, som er den "beskidte" del af byen, med gogo-barer, værtshuse og prostituerede til højre og venstre, så ligger det i samme ende af byen som Mike's. Vi ønskede dog ikke at opleve denne del af byen - vi så rigeligt, med de piger, der kom til de britiske turister på hotellet, hvor vi boede. De var ikke ret gamle!!
I Bangkok havde vi så kort tid og så lidt energi, at vi brugte meget af tiden sammen med vores søn på at lave tilknytning i de lækre omgivelser på hotellet.
Vi har ikke været ude og se en masse seværdigheder, men udbuddet er stort og priserne dertil er rimelige. Hotellet er gerne behjælpelig med at arrangere, hvis man hellere vil det. Vi har en fil med masser af POI (Points Of Interest's) til Google Earth, som vi gerne vil maile til evt. interesserede.
ØKONOMI:
Hvad har det så kostet?? Vi har sat en lille oversigt op, som forhåbentligt giver lidt overblik...
Før rejsen:
2 stk. lægeattester 2.597,50
2 x Fase 2 kursus 3.000,00
Tilmeldingsgebyr AC Børnehjælp 5.000,00
Landevalgsgebyr Thailand 43.600,00
Pasfotos, diverse billeder, porto, m.m. 371,00
Adoptions-attest 1.396,25
Hjemtagelsesgebyr 83.000,00
Rejsen:
DSB togbilletter Odense - CPH Lufthavn 626,00
Thai Airways, 2 stk T/R, Economy Class, åbne billetter 16.142,00
Thai Airways, enkeltbillet til Mads, prisen er ca. 4.060,00
Thai Garden Resort, 12 overnatninger m. morgenmad for 3 prs. 11.105,00
Mad + transfer til Pattaya 1.959,00
Gaver til børnehjemmet, m.m., anslået 800,00
Pullman King Power Bangkok, 2 overnatninger, inkl. transfer 3.870,00
Diverse - mad, drikke, tøj + gaver + taxa 4.500,00
Kørsel i egen bil fra CPH, inkl. broafgift, benzin m.m. anslået 700,00
I alt har det kostet kr. 183.726,75 at få vores drøm af en søn.
Når barnet er hjemtaget får man et adoptionstilskud fra staten. Dette udgør pt. lige omkring kr. 49.233,00, som kan modregnes ovenstående beløb.
ET PAR SIDSTE GODE RÅD...:
Efter at vi har fået Mads hjem, er der en ting, som vi godt kunne have tænkt os at børnehjemmet havde forberedt ham lidt mere på. Bilkørsel i autostol - eller bare det at være spændt fast i en sikkerhedssele, så barnet heller ikke skal føle sig usikker, når man rejser hjem.
Få børnehjemmet til at tage billeder af det sidste sted, hvor barnet har tilbragt nætterne på børnehjemmet. Vi fik ikke mulighed for det, men det er en god hjælp til at kunne "genskabe" de omgivelser, som barnet er faldet til ro i.
Overvej at lave en Dropbox-konto. Den er god, både til upload af billeder og video. Men også til praktiske dokumenter, som man kan risikere at miste på rejsen. Vi havde scannet en masse relevante dokumenter til pdf, såsom kopi af vores pas, barnets papirer, bekræftelser omkring hotelreservationer, osv.
Overvej køb af lokalt taletidskort fra D-tac, med ubegrænset internet i en måned. Det koster ca. 849 Baht. Det giver mulighed for at kunne kontakte (eller kontaktes af) børnehjemmet, bruge internet, såfremt wifi'en på hotellet svigter. En aften røg wifi på hotellet og jeg måtte oprette trådløst netværk via min mobil. Hastigheden var hurtig nok til, at Maria kunne logge på mit netværk og Skype med familien derhjemme.
28 juni 2013
26 juni 2013
De første dage...
Så er det slut med rejsedagbog og hverdagen banker på :-)
Mads har overrasket os meget positivt, for hvor har der været mange ting, som skal finde nyt værested oppe i hans lille hoved.
Han har hilst på næsten hele familien, og selv om han hver gang starter hyper-genert, så vender han lige pludselig og bliver den her lille gut med det mest fantastiske grin og energi :-)
Vi er i fuld gang med at få styr på alle de vigtige dokumenter omkring tilblivelsen af hans danske statsborgerskab, og mandag fik han sit eget CPR-nummer. :-)
Men det er totalt forvirrende at skulle igennem hele møllen hos Borgerservice og udbetaling Danmark, for hvem var det pjok, der fandt ud af, at det skulle drives på denne her måde?? Magen til uorganiseret rod har jeg aldrig set før!!
Maria og jeg har altid gjort en dyd af at være meget punktlige med at få de rigtige papirer med til møder og lignende. Fra vores organisation fik vi at vide, at folkeregisteret skulle bruge Mads' pas - og ikke andet. Det samme sagde statsforvaltningen, men da vores rare sagsbehandler dér ikke var helt sikker, så mente hun, at vi også skulle tage hans plejetilladelse med.
Det viste sig, at de både skulle se plejetilladelse, opholdstilladelse, original fødselsattest samt pas. Men det er kun fordi at det er Odense Kommune.
Det giver dog en masse unødvendig stress, når man også skal være der for sit barn, som ikke forstår, hvad der foregår.
Generelt synes vi, at systemet er ALT for tungt, når der skal søges om barselsdagspenge. Det kan godt være, at det er nemt, hvis barnet fødes på naturlig vis, men som adoptanter har man rigeligt med papirarbejde i forvejen, og så får man lige krav om ekstra papirer - specielt hvis man bor i Odense...
Vi har for første gang været ude og køre sammen i bil som familien Sørensen. Mads har ikke været glad for at skulle i sele, så vi var noget spændte på, hvordan vi lige fik ham i autostolen. Weekenden igennem har vi har haft vores nr. 2 stol inde i sofaen, så han skulle være tryg ved den. Og han har også siddet en del i den. Vi valgte en lidt kringlet tilgangsmåde, men den virkede. Så da vi skulle af sted, tog vi den anden med ud i bilen og spændte Mads' nye bamse fast i autostolen og sagde til ham, at vi skulle være stille, fordi den skulle sove middagslur. Det virkede...!! Mor skal dog sidde med omme bag i, så da vi sidst på eftermiddagen skulle ud for at handle ind, blev stol nr. 2 med bamsen taget væk igen, så mor havde mere plads på bagsædet. Så nu prøver vi det af nogle gange, hvor mor eller far sidder bagi og på et tidspunkt overtager bamsen så pladsen i stedet for én af os. Og det var dejligt at kunne køre sig en tur, i stedet for at føle sig låst hjemme, selv om det også er meget hyggeligt :-)
Vi har afholdt nogle meget korte besøgsrunder i eget hjem, hvor Mads har hilst på familien. I søndags var det Faster Hanne og Farbror Ole, som skulle møde Mads, og det gik storartet. Han udviser den vante generthed, og så pludselig går han i folk med træsko på. Hanne havde taget nogle bløde fodbolde + bamser med til ham. De har vakt stor lykke - også i går morges, hvor far skulle stå på mål og Mads skulle skyde straffespark. :-)
Tirsdag havde vi besøg af Tante Slik a.k.a. Pia, som lige kom et hurtig smut for forbi for at hilse på Mads. Han var dog lige faldet omkuld på sofaen (kl.10.00), men vi vækkede ham lige så stille. Han var lidt træt og genert, men inden længe kom der nogle smil på hans læber og så var han ellers i gang med charme Pia. Vi satte os ned på gulvet med de fine biler, som Pia havde haft med. Det synes han, var vældig sjovt ;-) Og han fik en pistol, der kan blæse sæbebobler. Den har også bragt lykke!!
Sidst på eftermiddagen i går var det Moster Charlotte og Onkel Dennis´ tur til at besøge Mads, også denne gang var han faldet omkuld på sofaen, så igennem samme tur igen... Men inden længe rendte han rundt og legede med os alle :-)
Onsdag har vi været på formiddagstur i Rosengårdcentret, hvor der blev købt lidt tøj og sko til Mads og mor. Han er ved at være dygtig til at sidde i autostol, bare der er selskab af hans store bamse + mor eller far på bagsædet. Han er vild med Biler (Cars), Angry Birds og bling, dvs. små ting som han kan have på sig og knuge med. Hjemme igen valgte han efter sin frokost FRIVILLIGT at falde i søvn på sofaen, således at også mor kunne få sig et velfortjent hvil. Han sov i 2 timer. Da vi var friske igen, skulle Mads hjælpe far med at støvsuge :-) Det er han faktisk rigtig god til, når man tænker på, at han aldrig har set én før ;-)
Vi fik pizza til aften, som specielt drengene nød rigtig meget :-) og så med dejlig, iskold mælk til. Mums...
Lige nu putter han på sofaen nok en gang og har nu "kæmpet" i 40 minutter med at falde i søvn. Men uden klynkeri, så det er ok.
I morgen torsdag skal han til sundhedstjek ved vores læge, som glæder sig til at hilse på ham :-) Og fredag kommer moster Lotte og onkel Jesper forbi for at hilse på os. Ellers har vi valgt IKKE at lægge planer her i den første tid. Men tager det dag for dag. Vi er nødsaget til at være helt sikre på, at Mads kan kapere det hele og at han ved, at mor og far ikke forlader ham og altid vil være der for ham.
Mads har overrasket os meget positivt, for hvor har der været mange ting, som skal finde nyt værested oppe i hans lille hoved.
Han har hilst på næsten hele familien, og selv om han hver gang starter hyper-genert, så vender han lige pludselig og bliver den her lille gut med det mest fantastiske grin og energi :-)
Vi er i fuld gang med at få styr på alle de vigtige dokumenter omkring tilblivelsen af hans danske statsborgerskab, og mandag fik han sit eget CPR-nummer. :-)
Men det er totalt forvirrende at skulle igennem hele møllen hos Borgerservice og udbetaling Danmark, for hvem var det pjok, der fandt ud af, at det skulle drives på denne her måde?? Magen til uorganiseret rod har jeg aldrig set før!!
Maria og jeg har altid gjort en dyd af at være meget punktlige med at få de rigtige papirer med til møder og lignende. Fra vores organisation fik vi at vide, at folkeregisteret skulle bruge Mads' pas - og ikke andet. Det samme sagde statsforvaltningen, men da vores rare sagsbehandler dér ikke var helt sikker, så mente hun, at vi også skulle tage hans plejetilladelse med.
Det viste sig, at de både skulle se plejetilladelse, opholdstilladelse, original fødselsattest samt pas. Men det er kun fordi at det er Odense Kommune.
Det giver dog en masse unødvendig stress, når man også skal være der for sit barn, som ikke forstår, hvad der foregår.
Generelt synes vi, at systemet er ALT for tungt, når der skal søges om barselsdagspenge. Det kan godt være, at det er nemt, hvis barnet fødes på naturlig vis, men som adoptanter har man rigeligt med papirarbejde i forvejen, og så får man lige krav om ekstra papirer - specielt hvis man bor i Odense...
Vi har for første gang været ude og køre sammen i bil som familien Sørensen. Mads har ikke været glad for at skulle i sele, så vi var noget spændte på, hvordan vi lige fik ham i autostolen. Weekenden igennem har vi har haft vores nr. 2 stol inde i sofaen, så han skulle være tryg ved den. Og han har også siddet en del i den. Vi valgte en lidt kringlet tilgangsmåde, men den virkede. Så da vi skulle af sted, tog vi den anden med ud i bilen og spændte Mads' nye bamse fast i autostolen og sagde til ham, at vi skulle være stille, fordi den skulle sove middagslur. Det virkede...!! Mor skal dog sidde med omme bag i, så da vi sidst på eftermiddagen skulle ud for at handle ind, blev stol nr. 2 med bamsen taget væk igen, så mor havde mere plads på bagsædet. Så nu prøver vi det af nogle gange, hvor mor eller far sidder bagi og på et tidspunkt overtager bamsen så pladsen i stedet for én af os. Og det var dejligt at kunne køre sig en tur, i stedet for at føle sig låst hjemme, selv om det også er meget hyggeligt :-)
Vi har afholdt nogle meget korte besøgsrunder i eget hjem, hvor Mads har hilst på familien. I søndags var det Faster Hanne og Farbror Ole, som skulle møde Mads, og det gik storartet. Han udviser den vante generthed, og så pludselig går han i folk med træsko på. Hanne havde taget nogle bløde fodbolde + bamser med til ham. De har vakt stor lykke - også i går morges, hvor far skulle stå på mål og Mads skulle skyde straffespark. :-)
Tirsdag havde vi besøg af Tante Slik a.k.a. Pia, som lige kom et hurtig smut for forbi for at hilse på Mads. Han var dog lige faldet omkuld på sofaen (kl.10.00), men vi vækkede ham lige så stille. Han var lidt træt og genert, men inden længe kom der nogle smil på hans læber og så var han ellers i gang med charme Pia. Vi satte os ned på gulvet med de fine biler, som Pia havde haft med. Det synes han, var vældig sjovt ;-) Og han fik en pistol, der kan blæse sæbebobler. Den har også bragt lykke!!
Sidst på eftermiddagen i går var det Moster Charlotte og Onkel Dennis´ tur til at besøge Mads, også denne gang var han faldet omkuld på sofaen, så igennem samme tur igen... Men inden længe rendte han rundt og legede med os alle :-)
Onsdag har vi været på formiddagstur i Rosengårdcentret, hvor der blev købt lidt tøj og sko til Mads og mor. Han er ved at være dygtig til at sidde i autostol, bare der er selskab af hans store bamse + mor eller far på bagsædet. Han er vild med Biler (Cars), Angry Birds og bling, dvs. små ting som han kan have på sig og knuge med. Hjemme igen valgte han efter sin frokost FRIVILLIGT at falde i søvn på sofaen, således at også mor kunne få sig et velfortjent hvil. Han sov i 2 timer. Da vi var friske igen, skulle Mads hjælpe far med at støvsuge :-) Det er han faktisk rigtig god til, når man tænker på, at han aldrig har set én før ;-)
Vi fik pizza til aften, som specielt drengene nød rigtig meget :-) og så med dejlig, iskold mælk til. Mums...
Lige nu putter han på sofaen nok en gang og har nu "kæmpet" i 40 minutter med at falde i søvn. Men uden klynkeri, så det er ok.
I morgen torsdag skal han til sundhedstjek ved vores læge, som glæder sig til at hilse på ham :-) Og fredag kommer moster Lotte og onkel Jesper forbi for at hilse på os. Ellers har vi valgt IKKE at lægge planer her i den første tid. Men tager det dag for dag. Vi er nødsaget til at være helt sikre på, at Mads kan kapere det hele og at han ved, at mor og far ikke forlader ham og altid vil være der for ham.
22 juni 2013
Hjemkomst... (Dag 16 + 17)
... efter at have skrevet det sidste indlæg, kom vi alle sammen i bad og fik vores rejsetøj på, så vi var klar til den lange tur hjem.
Personalet nede i vores lounge havde dog lidt ondt af specielt Mads, for det var jo lang tid at skulle sidde i lufthavnen og ikke kunne foretage sig en pind. Som en ekstra service tilbød de os derfor, at vi måtte checke ud kl. 20.00 i stedet for og så benytte loungen frit indtil kl. 21.30, hvor vi havde bestilt mini-van til at hente os. Det betød også, at vi kunne indtage vores aftensmad på hotellet + få noget koldt at drikke og få slappet godt og grundigt af. Der skal herfra lyde en kæmpe tak til personalet for den yderst dejlige service, som vi oplevede på hotellet. Der manglede INTET som helst og alt klappede til tiden.
Nede foran lobbyen holdt vores chauffør, og der kom igen 4 gutter hen og tog sig af familien Sørensen og sørgede for, at vi alle kom sikkert ind i bilen sammen med al vores bagage. Turen til lufthavnen ville normalvis tage ca. 30 minutter, men pga. myldretiden kunne den godt strække sig helt op til en time. Efter ca. 15 minutters kørsel skulle Maria pludselig på toilettet. Vi sagde til den rare chauffør, at vi skulle bruge et toilet meget snart med det resultat, at han satte foden på speederen og trykkede den i bund. Det viste sig nemlig, at det nærmeste toilet VAR ved lufthavnen. Den lettere øgede hastighed medførte, at vi nåede lufthavnen inden for en halv time, og vores chauffør fik gode drikkepenge for super kørsel :-)
Inde i lufthavnen passede det også perfekt, for der var lige blevet åbnet for check-in og det betød, at vi kunne komme af med vores 3 store kufferter med det samme. Dernæst skulle vi igennem en større sikkerhedskontrol, som blev lidt panisk, da Maria havde kommet til at pakke en Cola Zero + en saks med i hendes håndbagage. Da jeg havde Mads, skulle jeg igennem en anden type scanner, og her måtte jeg af med mobilen og livremmen, før Mads og jeg fik lov at komme igennem.
Så kom vi til paskontrollen, hvor vi også skulle guides hen til et lille bord, hvor alle papirer omkring Mads skulle gennemgås. De siger, at Thailand er smilets by – den har tolderne og sikkerhedsvagterne i lufthavnen sgu nok overhørt. Mens vi blev kontrolleret, skulle Mads pludselig bummelum, og så sad man der med alle sine talenter, og gode råd var dyre, men heldigvis forstod manden, hvad Mads sagde, for hurtig satte han stempler i vores pas, og så kunne vi komme af sted på toilet med Mads…
Med denne sidste forhindring overstået, var det nu blevet tid til at finde Pullmans Lounge i lufthavnen. Efter en 20 minutters vandretur, fandt vi endelig loungen og kunne melde vores ankomst. Vi kom ind til et hyggeligt sted med sofaer og borde, stor tag-selv buffet samt alt det sodavand og alkohol man ville have, såfremt man er til den slags samt gratis wifi. Og det hele er blot en ekstra service fra Pullman, fordi man har boet i Executive-området. Mads havde på det tidspunkt kun lige blundet en lille bitte smule på vej til lufthavnen, men inde i loungen underholdt han både mor og far med højt humør, mens Ipad’en blev tappet for batteri.
Klokken 00.45 kunne vi så gå ned til vores gate og finde en plads. Og ca. 15 minutter senere begyndte man at boarde, så det var nu, at Mads skulle opleve det, som Line Mali har fortalt ham så meget om: At han skulle op og flyve – hele vejen til Danmark :-)
Oppe i flyet skulle Mads så spændes fast, og det var han ikke meget for!! Han begyndte på ”kendingsmelodien” til hans tudesang, så mor satte ham over på sit skød og spændte dem begge to fast. Og så kom vi ellers i luften, mens Mads sad hos mor og kiggede ud af vinduet. Lige så snart flyet havde stabiliseret sig, kom Mads fri af selen og lagde sig med det samme til rette og faldt i søvn med det samme. Han sov i 9 timer, uden at være vågen én eneste gang!! Jeg havde fået krampe i maven igen, så det blev til et glas vand i stedet for aftensmaden (eller natmaden). Ellers var det bare med at få sovet så meget som overhovedet muligt, så vi kunne være friske igen til, når Mads stod op.
Mads stod op igen lige før der skulle serveres morgenmad, han ville gerne ud og tisse, og så bestilte vi omelet og pandekager til os alle 3. Og så var der ellers ikke lang tid, til vi skulle lande hjemme i DK.
Efter landingen var der den sædvanlige ventetid med, at folk får nosset sig ud af flyet – vi ville bare gerne UD!! Og det kom vi – men det gik lidt for hurtigt for Mads, som gerne ville opleve flyvemaskinerne en sidste gang. Han pev en lille smule, men det gik hurtigt væk, da mor løftede ham op, så de rigtig kunne se de store maskiner.
Vi skulle hente vores kufferter og gudhjælpemig, om bagagebåndet ikke var gået i stykker. Som jeg sagde til én af de andre passagerer: ”Ja, vi har lige været ude og hente vores lille adoptivsøn efter 5 års kamp. Det, der har taget længst tid i denne periode er, da vi skulle have vores bagage”.
Efter længere ventetid fik de dog gang i det igen, og så kom vores kufferter lige med det samme. Vi fik læsset vognen, og så kunne vi gå ud til ankomsthallen, hvor vi blev mødt af morbror Frank med dannebrog i hånden, som var kommet for at køre os hjem til Odense. Som en ekstra dejlig oplevelse var vores gode venner fra Hvidovre, Kenneth og Karina med lille dejlige Selma, også troppet op med en sød gave til Mads og dannebrog, som vajede så fint. Virkelig en dejlig oplevelse, som I alle skal have tak for!!
Vi gik ned til parkeringskælderen og fik læsset al bagagen ind i bilen. Så kom næste udfordring, for Mads har ikke været vant til at sidde i en autostol, eller for den sags skyld være spændt fast til en sikkerhedssele. Så turen hjem foregik sovende liggende hos mor, som holdt godt fast i ham. Og efter 1 time og 40 minutter holdt vi så på Majas Allé og kom hjem til et flot, pyntet hus. Det var mormor og morfar, der havde været på spil… :-)
Der var sat nye buske og der var kommet blomster i krukkerne. Der hang sød besked med billede af os alle 3 på døren, og de havde lavet et flot hjerte, som stod på bænken foran huset. Rigtig dejligt at komme hjem til. Morbror sagde farvel til os, og så var vi hjemme. Mor begyndte med det samme at pakke kufferterne ud – vi havde snakket om, at når vi kom hjem, så skulle de hurtigst muligt væk, så Mads ikke skulle gå rundt og tro, at vi var på vej videre igen.
Da det blev tid til middagslur, så fik piben en anden lyd. Han blev ked af og lidt hysterisk og stampede og slog, så det halve kunne være nok. Det endte med, at vi sprang hans middagslur over, og så fik han ”frit lejde” til at kunne opdage huset på egen hånd, dog med én af os omkring ham.
Sidst på eftermiddagen blev vi enige om, at Mads nok kunne klare et lille besøg af mormor og morfar, så Maria ringede og sagde, at de gerne måtte komme, men vi vidste ikke lige, hvor meget eller hvor lidt besøget kunne vare pga. tidligere på dagen. Mormor havde lavet boller i karry, som vi havde bestilt, inden vi rejste hjem, som de kom over med til os og selvfølgelig for at møde deres lille barnebarn. Mads lagde ud med at være lidt genert, men der gik ikke lang tid før, at både mormor og morfar var ok. De havde den skønneste store bamse med, som kunne fortælle historier med til Mads. Specielt morfar gik lige i hjertet hos Mads, og det var også dejligt at se morfar nyde barnebarnet. Morfar fik sågar lov til at putte Mads, så der skulle ses Meow og holdes i hånd, mens det foregik. Jo, vi tror, at morfar også var lidt solgt bagefter. Efter at bedsteforældrene var kørt, kunne vi begge to mærke, at trætheden kom. Så da klokken blev 21.30, havde en vis hr. Lukøje holdt sit indtog på Majas Allé.
Her til morgen vågnede Mads kl. kvart over fem – blot for at skulle tisse, og så gik han selv lige på hovedet seng igen. En halv time senere gentog han det igen – her hørte far ham dog først, da han havde klappet toiletbrættet op.
Kl. 7 kunne han dog ikke sove mere, så far stod også op, og vi fik lavet morgenmad, som vi spiste ude i køkkenet. Han sad og sang ”moffa moffa” ude ved bordet, så morfar havde helt sikkert været en succes. Vi startede dagen langsomt op, så vi gik ind i stuen og satte Find Nemo på, som Mads havde set i flyet. Så stod mor lige pludselig og smilede bag ved os, og så kunne dagen ellers begynde.
Vi har lagt puslespil, malet i bøgerne og så syntes Mads, at låget til puslespillet godt kunne ligne en racerbil, så det blev kørt i smadder. Så skulle Mads møde Morbror Frank, Tante Tine og Kusine Filippa, som havde en masse dejligt legetøj med til ham. Han var meget genert til at starte med, men efter et stykke tid tøede han op, og så begyndte han ellers at charmere selskabet. Han er en rigtig lille grinebider og vil gerne drille – og drilles.
Da familien Winkelmann var kørt igen, kom dagens udfordring: Middagsluren!!
Ganske som ventet blev Mads igen panisk og græd vildt i en hel time. Til sidst kunne han ikke mere og måtte bøje sig for trætheden. Og han faldt i søvn, mens han lå og krammede sig ind til sin far. Vi havde gennem denne time haft ham på skift, hvor han blev nusset og krammet, og der blev sunget ABC-sang til den store guldmedalje. Selv om det holdt hårdt, så lykkedes det uden at ty til Ipad’en, og det føltes faktisk rigtig godt. Også selv om vi måtte lægge en træt, svedig, lille dreng ned for at sove, uden at han fik frisk nattøj på.
Da han så skulle vækkes igen, så var han igen den glade, kærlige Mads. Og det er ikke fordi, at vi skal hige efter, at han smiler hele tiden og skal virke glad for mors og fars skyld. For Mads skal have sine egne holdninger og meninger senere i livet, og det er en vigtig ting, som vi begge kan stå inde for. Eller sagt med andre ord, så behøver sønnen ikke blive musikinteresseret, bare fordi hans far er det… ;-)
Maria og jeg har i dag haft endnu en rigtig god snak omkring syn på opdragelse af Mads – måske fordi, at vi begge selv har haft to forskellige måder at blive opdraget på og dermed også er en lille smule præget heraf. Vi har begge to tilegnet os en masse præferencer, hvor vi ved, hvorledes vi kunne tænke os, at det skal fungere – men også, hvordan det ikke skal være. Kunsten lige nu er, at få disse til at spille rigtigt sammen, så vi (eller måske rettere jeg) kan udvise den ro og overskud, som vores søn og min kone fortjener.
Med dette indlæg slutter bloggen omkring vores rejse til Thailand, for at hente Mads hjem. Der vil komme flere indlæg, som udover lidt nyt om Mads også vil indeholde lidt info til de forhåbentligt mange nye danske adoptanter, der overvejer Thailand som en mulighed.
Mht. besøg, for at hilse på Mads, så er vi nødsaget til at foretage disse i små bidder. Heldigvis står sommerferien for døren, og det giver os den fornødne ro til at kunne få det hele planlagt. Men vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen, så I kan møde Mads for første gang :-)
Mht. slik, så må han gerne få dette, men han må helst ikke overdænges, for det kaperer han simpelthen ikke endnu. Men evt. de poser, hvor der er små poser slik indeni, vil være et hit. Så kan mor og far også bedre disponere...
Igen en stor tak for alle de dejlige hilsner vi har fået – det har været helt overvældende!!
Personalet nede i vores lounge havde dog lidt ondt af specielt Mads, for det var jo lang tid at skulle sidde i lufthavnen og ikke kunne foretage sig en pind. Som en ekstra service tilbød de os derfor, at vi måtte checke ud kl. 20.00 i stedet for og så benytte loungen frit indtil kl. 21.30, hvor vi havde bestilt mini-van til at hente os. Det betød også, at vi kunne indtage vores aftensmad på hotellet + få noget koldt at drikke og få slappet godt og grundigt af. Der skal herfra lyde en kæmpe tak til personalet for den yderst dejlige service, som vi oplevede på hotellet. Der manglede INTET som helst og alt klappede til tiden.
Nede foran lobbyen holdt vores chauffør, og der kom igen 4 gutter hen og tog sig af familien Sørensen og sørgede for, at vi alle kom sikkert ind i bilen sammen med al vores bagage. Turen til lufthavnen ville normalvis tage ca. 30 minutter, men pga. myldretiden kunne den godt strække sig helt op til en time. Efter ca. 15 minutters kørsel skulle Maria pludselig på toilettet. Vi sagde til den rare chauffør, at vi skulle bruge et toilet meget snart med det resultat, at han satte foden på speederen og trykkede den i bund. Det viste sig nemlig, at det nærmeste toilet VAR ved lufthavnen. Den lettere øgede hastighed medførte, at vi nåede lufthavnen inden for en halv time, og vores chauffør fik gode drikkepenge for super kørsel :-)
Inde i lufthavnen passede det også perfekt, for der var lige blevet åbnet for check-in og det betød, at vi kunne komme af med vores 3 store kufferter med det samme. Dernæst skulle vi igennem en større sikkerhedskontrol, som blev lidt panisk, da Maria havde kommet til at pakke en Cola Zero + en saks med i hendes håndbagage. Da jeg havde Mads, skulle jeg igennem en anden type scanner, og her måtte jeg af med mobilen og livremmen, før Mads og jeg fik lov at komme igennem.
Så kom vi til paskontrollen, hvor vi også skulle guides hen til et lille bord, hvor alle papirer omkring Mads skulle gennemgås. De siger, at Thailand er smilets by – den har tolderne og sikkerhedsvagterne i lufthavnen sgu nok overhørt. Mens vi blev kontrolleret, skulle Mads pludselig bummelum, og så sad man der med alle sine talenter, og gode råd var dyre, men heldigvis forstod manden, hvad Mads sagde, for hurtig satte han stempler i vores pas, og så kunne vi komme af sted på toilet med Mads…
Med denne sidste forhindring overstået, var det nu blevet tid til at finde Pullmans Lounge i lufthavnen. Efter en 20 minutters vandretur, fandt vi endelig loungen og kunne melde vores ankomst. Vi kom ind til et hyggeligt sted med sofaer og borde, stor tag-selv buffet samt alt det sodavand og alkohol man ville have, såfremt man er til den slags samt gratis wifi. Og det hele er blot en ekstra service fra Pullman, fordi man har boet i Executive-området. Mads havde på det tidspunkt kun lige blundet en lille bitte smule på vej til lufthavnen, men inde i loungen underholdt han både mor og far med højt humør, mens Ipad’en blev tappet for batteri.
Klokken 00.45 kunne vi så gå ned til vores gate og finde en plads. Og ca. 15 minutter senere begyndte man at boarde, så det var nu, at Mads skulle opleve det, som Line Mali har fortalt ham så meget om: At han skulle op og flyve – hele vejen til Danmark :-)
Oppe i flyet skulle Mads så spændes fast, og det var han ikke meget for!! Han begyndte på ”kendingsmelodien” til hans tudesang, så mor satte ham over på sit skød og spændte dem begge to fast. Og så kom vi ellers i luften, mens Mads sad hos mor og kiggede ud af vinduet. Lige så snart flyet havde stabiliseret sig, kom Mads fri af selen og lagde sig med det samme til rette og faldt i søvn med det samme. Han sov i 9 timer, uden at være vågen én eneste gang!! Jeg havde fået krampe i maven igen, så det blev til et glas vand i stedet for aftensmaden (eller natmaden). Ellers var det bare med at få sovet så meget som overhovedet muligt, så vi kunne være friske igen til, når Mads stod op.
Mads stod op igen lige før der skulle serveres morgenmad, han ville gerne ud og tisse, og så bestilte vi omelet og pandekager til os alle 3. Og så var der ellers ikke lang tid, til vi skulle lande hjemme i DK.
Efter landingen var der den sædvanlige ventetid med, at folk får nosset sig ud af flyet – vi ville bare gerne UD!! Og det kom vi – men det gik lidt for hurtigt for Mads, som gerne ville opleve flyvemaskinerne en sidste gang. Han pev en lille smule, men det gik hurtigt væk, da mor løftede ham op, så de rigtig kunne se de store maskiner.
Vi skulle hente vores kufferter og gudhjælpemig, om bagagebåndet ikke var gået i stykker. Som jeg sagde til én af de andre passagerer: ”Ja, vi har lige været ude og hente vores lille adoptivsøn efter 5 års kamp. Det, der har taget længst tid i denne periode er, da vi skulle have vores bagage”.
Efter længere ventetid fik de dog gang i det igen, og så kom vores kufferter lige med det samme. Vi fik læsset vognen, og så kunne vi gå ud til ankomsthallen, hvor vi blev mødt af morbror Frank med dannebrog i hånden, som var kommet for at køre os hjem til Odense. Som en ekstra dejlig oplevelse var vores gode venner fra Hvidovre, Kenneth og Karina med lille dejlige Selma, også troppet op med en sød gave til Mads og dannebrog, som vajede så fint. Virkelig en dejlig oplevelse, som I alle skal have tak for!!
Vi gik ned til parkeringskælderen og fik læsset al bagagen ind i bilen. Så kom næste udfordring, for Mads har ikke været vant til at sidde i en autostol, eller for den sags skyld være spændt fast til en sikkerhedssele. Så turen hjem foregik sovende liggende hos mor, som holdt godt fast i ham. Og efter 1 time og 40 minutter holdt vi så på Majas Allé og kom hjem til et flot, pyntet hus. Det var mormor og morfar, der havde været på spil… :-)
Der var sat nye buske og der var kommet blomster i krukkerne. Der hang sød besked med billede af os alle 3 på døren, og de havde lavet et flot hjerte, som stod på bænken foran huset. Rigtig dejligt at komme hjem til. Morbror sagde farvel til os, og så var vi hjemme. Mor begyndte med det samme at pakke kufferterne ud – vi havde snakket om, at når vi kom hjem, så skulle de hurtigst muligt væk, så Mads ikke skulle gå rundt og tro, at vi var på vej videre igen.
Da det blev tid til middagslur, så fik piben en anden lyd. Han blev ked af og lidt hysterisk og stampede og slog, så det halve kunne være nok. Det endte med, at vi sprang hans middagslur over, og så fik han ”frit lejde” til at kunne opdage huset på egen hånd, dog med én af os omkring ham.
Sidst på eftermiddagen blev vi enige om, at Mads nok kunne klare et lille besøg af mormor og morfar, så Maria ringede og sagde, at de gerne måtte komme, men vi vidste ikke lige, hvor meget eller hvor lidt besøget kunne vare pga. tidligere på dagen. Mormor havde lavet boller i karry, som vi havde bestilt, inden vi rejste hjem, som de kom over med til os og selvfølgelig for at møde deres lille barnebarn. Mads lagde ud med at være lidt genert, men der gik ikke lang tid før, at både mormor og morfar var ok. De havde den skønneste store bamse med, som kunne fortælle historier med til Mads. Specielt morfar gik lige i hjertet hos Mads, og det var også dejligt at se morfar nyde barnebarnet. Morfar fik sågar lov til at putte Mads, så der skulle ses Meow og holdes i hånd, mens det foregik. Jo, vi tror, at morfar også var lidt solgt bagefter. Efter at bedsteforældrene var kørt, kunne vi begge to mærke, at trætheden kom. Så da klokken blev 21.30, havde en vis hr. Lukøje holdt sit indtog på Majas Allé.
Her til morgen vågnede Mads kl. kvart over fem – blot for at skulle tisse, og så gik han selv lige på hovedet seng igen. En halv time senere gentog han det igen – her hørte far ham dog først, da han havde klappet toiletbrættet op.
Kl. 7 kunne han dog ikke sove mere, så far stod også op, og vi fik lavet morgenmad, som vi spiste ude i køkkenet. Han sad og sang ”moffa moffa” ude ved bordet, så morfar havde helt sikkert været en succes. Vi startede dagen langsomt op, så vi gik ind i stuen og satte Find Nemo på, som Mads havde set i flyet. Så stod mor lige pludselig og smilede bag ved os, og så kunne dagen ellers begynde.
Vi har lagt puslespil, malet i bøgerne og så syntes Mads, at låget til puslespillet godt kunne ligne en racerbil, så det blev kørt i smadder. Så skulle Mads møde Morbror Frank, Tante Tine og Kusine Filippa, som havde en masse dejligt legetøj med til ham. Han var meget genert til at starte med, men efter et stykke tid tøede han op, og så begyndte han ellers at charmere selskabet. Han er en rigtig lille grinebider og vil gerne drille – og drilles.
Da familien Winkelmann var kørt igen, kom dagens udfordring: Middagsluren!!
Ganske som ventet blev Mads igen panisk og græd vildt i en hel time. Til sidst kunne han ikke mere og måtte bøje sig for trætheden. Og han faldt i søvn, mens han lå og krammede sig ind til sin far. Vi havde gennem denne time haft ham på skift, hvor han blev nusset og krammet, og der blev sunget ABC-sang til den store guldmedalje. Selv om det holdt hårdt, så lykkedes det uden at ty til Ipad’en, og det føltes faktisk rigtig godt. Også selv om vi måtte lægge en træt, svedig, lille dreng ned for at sove, uden at han fik frisk nattøj på.
Da han så skulle vækkes igen, så var han igen den glade, kærlige Mads. Og det er ikke fordi, at vi skal hige efter, at han smiler hele tiden og skal virke glad for mors og fars skyld. For Mads skal have sine egne holdninger og meninger senere i livet, og det er en vigtig ting, som vi begge kan stå inde for. Eller sagt med andre ord, så behøver sønnen ikke blive musikinteresseret, bare fordi hans far er det… ;-)
Maria og jeg har i dag haft endnu en rigtig god snak omkring syn på opdragelse af Mads – måske fordi, at vi begge selv har haft to forskellige måder at blive opdraget på og dermed også er en lille smule præget heraf. Vi har begge to tilegnet os en masse præferencer, hvor vi ved, hvorledes vi kunne tænke os, at det skal fungere – men også, hvordan det ikke skal være. Kunsten lige nu er, at få disse til at spille rigtigt sammen, så vi (eller måske rettere jeg) kan udvise den ro og overskud, som vores søn og min kone fortjener.
Med dette indlæg slutter bloggen omkring vores rejse til Thailand, for at hente Mads hjem. Der vil komme flere indlæg, som udover lidt nyt om Mads også vil indeholde lidt info til de forhåbentligt mange nye danske adoptanter, der overvejer Thailand som en mulighed.
Mht. besøg, for at hilse på Mads, så er vi nødsaget til at foretage disse i små bidder. Heldigvis står sommerferien for døren, og det giver os den fornødne ro til at kunne få det hele planlagt. Men vi glæder os rigtig meget til at se jer alle igen, så I kan møde Mads for første gang :-)
Mht. slik, så må han gerne få dette, men han må helst ikke overdænges, for det kaperer han simpelthen ikke endnu. Men evt. de poser, hvor der er små poser slik indeni, vil være et hit. Så kan mor og far også bedre disponere...
Igen en stor tak for alle de dejlige hilsner vi har fået – det har været helt overvældende!!
20 juni 2013
Nå, en lille opdatering mere...!! (Dag 16)
Her på falderebet kommer der så alligevel en lille opdatering mere, selv om jeg i går aftes svor, at der ikke kom mere før, at vi var i DK igen.
Vi havde en MEGET vild morgen, forstået på den måde, at Mads var godt og grundig ked af det (og lidt gal i skralden).
Det er sandsynligvis en reaktion på, at vores kufferter står 95% færdigpakkede, og vi alle 3 er klar til afgang. Far gik derfor først ned og spiste morgenmad i dag - alene. Mads var nemlig ikke sulten!!?? Da jeg så kom tilbage, så var han allerede på stikkerne og ville have cola i sin drikkedunk. Men det havde vi ikke mere af og derfor startede han med at flippe fuldstændig. Jeg sendte derfor mor ned for at spise morgenmad alene, i håb om at hun kunne "flygte" lidt fra hylekoncerten.
Denne gang gik jeg all-in og valgte at stå hele seancen igennem med ham, hvor jeg puttede og krammede ham, selv om det både resulterede i et par spark, et par slag på brystkassen, en masse hvineri og tårer. Det stod på i godt og vel en times tid, og han svedte som en hest, da sidste tone forlod hans lille krop.
Derefter kom mor tilbage og måtte spille "the good cop" (den rare betjent). Hun satte Angry Bird på og begyndte at spille selv. Det fangede hans interesse, og 5 minutter senere var han den søde, dejlige Mads igen :-)
Vi kan kun gisne om, hvad der foregår oppe i denne dejlige, lille drengs hoved. Hvad han ikke har oplevet i de 3½ år, han har på bagen indtil nu, det er der mange voksne mennesker, der ikke engang når på et helt liv.
Senere tog vi en gåtur over til King Power Shoppingcenter, hvor vi lige fik motioneret ham lidt og fik købt lidt cola, chips og pølsehorn ind. Tilbage på hotellet fik Mads spist, først en yoghurt, så lidt chips og til sidst godt med pølsehorn. Så var han mæt og klar til middagslur. Den var vi alle klar til, så vi faldt stille og roligt i søvn, alle sammen.
Vores første plan var, at vi skulle tjekke ud kl. 18.00. Men pigerne nede i loungen synes, at det er synd for Mads, at vi skal vente så lang tid i lufthavnen. Der er først check-in kl. 23.20, så hvis vi skulle sidde i lufthavnen fra kl. 19.00 - det kunne pigerne ikke leve med. Så vi har fået ekstra sen check-out kl. 20.00 og så må vi hygge nede i loungen til kl. 21.30. Så kommer limo´en og henter os, så vi kun venter i ca. en time ude i lufthavnen. Dertil gratis aftensmad og det hele er uden beregning. Der er en helt unik service på det her hotel, om det er fordi det er i Executive-afdelingen ved jeg ikke, men alle er rare og imødekommende hernede :-)
Lige nu er klokken 16.30 hernede, og Maria sidder og skyper, og Mads er i godt humør - indtil videre... :-)
Nu kan vi i hvert fald, i ro og mag, få lidt aftensmad og et dejligt bad, inden vi forlader værelset. Det er en rar ting.
SES I DK ;-)
Vi havde en MEGET vild morgen, forstået på den måde, at Mads var godt og grundig ked af det (og lidt gal i skralden).
Det er sandsynligvis en reaktion på, at vores kufferter står 95% færdigpakkede, og vi alle 3 er klar til afgang. Far gik derfor først ned og spiste morgenmad i dag - alene. Mads var nemlig ikke sulten!!?? Da jeg så kom tilbage, så var han allerede på stikkerne og ville have cola i sin drikkedunk. Men det havde vi ikke mere af og derfor startede han med at flippe fuldstændig. Jeg sendte derfor mor ned for at spise morgenmad alene, i håb om at hun kunne "flygte" lidt fra hylekoncerten.
Denne gang gik jeg all-in og valgte at stå hele seancen igennem med ham, hvor jeg puttede og krammede ham, selv om det både resulterede i et par spark, et par slag på brystkassen, en masse hvineri og tårer. Det stod på i godt og vel en times tid, og han svedte som en hest, da sidste tone forlod hans lille krop.
Derefter kom mor tilbage og måtte spille "the good cop" (den rare betjent). Hun satte Angry Bird på og begyndte at spille selv. Det fangede hans interesse, og 5 minutter senere var han den søde, dejlige Mads igen :-)
Vi kan kun gisne om, hvad der foregår oppe i denne dejlige, lille drengs hoved. Hvad han ikke har oplevet i de 3½ år, han har på bagen indtil nu, det er der mange voksne mennesker, der ikke engang når på et helt liv.
Senere tog vi en gåtur over til King Power Shoppingcenter, hvor vi lige fik motioneret ham lidt og fik købt lidt cola, chips og pølsehorn ind. Tilbage på hotellet fik Mads spist, først en yoghurt, så lidt chips og til sidst godt med pølsehorn. Så var han mæt og klar til middagslur. Den var vi alle klar til, så vi faldt stille og roligt i søvn, alle sammen.
Vores første plan var, at vi skulle tjekke ud kl. 18.00. Men pigerne nede i loungen synes, at det er synd for Mads, at vi skal vente så lang tid i lufthavnen. Der er først check-in kl. 23.20, så hvis vi skulle sidde i lufthavnen fra kl. 19.00 - det kunne pigerne ikke leve med. Så vi har fået ekstra sen check-out kl. 20.00 og så må vi hygge nede i loungen til kl. 21.30. Så kommer limo´en og henter os, så vi kun venter i ca. en time ude i lufthavnen. Dertil gratis aftensmad og det hele er uden beregning. Der er en helt unik service på det her hotel, om det er fordi det er i Executive-afdelingen ved jeg ikke, men alle er rare og imødekommende hernede :-)
Lige nu er klokken 16.30 hernede, og Maria sidder og skyper, og Mads er i godt humør - indtil videre... :-)
Nu kan vi i hvert fald, i ro og mag, få lidt aftensmad og et dejligt bad, inden vi forlader værelset. Det er en rar ting.
SES I DK ;-)
19 juni 2013
Hektisk dag i Bangkok... (Dag 15)
Hold da op, sikke en dag...
Kl. 6.15 slog Mads øjnene op og mente, at resten af selskabet skulle nyde godt af hans selskab. Det havde vi bestemt heller ikke noget imod, for han er rigtig sød til at vække - først sin mor og bagefter farmand :-)
Vi havde været henne aftenen før den store dag og få uddelt tøjet, så alle var klar over, hvad de skulle have på. Så helt overskudsagtigt gik Mads og far ned til loungen for at indløse 2 tomme maver til 2 fyldte :-) Mads fik sushi til morgenmad (badr...) efterfulgt af omelet - den snuppede den gamle sgu også. Ellers har dette hotel alt, hvad hjertet begærer, så der var mere end rigeligt at vælge imellem.
Mads' piger alias de 3 søde kvindelige tjenere nede i loungen, som ALLE TRE er dybt forgabte i sønnen, kredsede hele tiden omkring ham for at nusse ham og made ham. Til sidst tøede den generte lillemand op og overgav sig til de 3 piger :-) Han fik serveret frisklavet kakaomælk, som først blev brygget på en specialmaskine for derefter at afkøle den til den rette temperatur, så herren ikke kunne brænde sin lille mund :-)
Tiden fløj af sted, og vi glemte begge to, at klokken rent faktisk var gået hen og blev halv ni. Ikke unormalt - normalvis!!
Men når vi ligesom havde fået besked om, at vi blev hentet kl. 9.00, så fik vi lige pludselig MEGET travlt, da mor stod og med rette var MEGET sur på far. Vi løb tilbage på værelset, og heldigvis havde vi været i bad. Så det tog kun 10 minutter at stå omklædt for begge drengene.
Men tidspresset havde gjort mors mave mere nervøs end den var i forvejen, og bedre blev det ikke, da Khun Toy ringede 8.40 for at sige, at nu holdt hun nede foran lobbyen. Vi havde aftalt kl. 9.00!!!!! Mor havde heldigvis pakket det hele, så af sted med os det gik!!
Vi blev kørt igennem Bangkoks myldretrafik, som er total sindssyg om morgenen. Vi snakker ensrettede, 6-sporede veje med masser af kø og ingen der vil give plads for hinanden. Flot, at bilerne hernede har så få buler, som de har.
Da vi ankom til The Child Adoption Center var det som om, at der blev tændt på en kontakt hos Mads. Hvad skulle der nu ske, og hvem var alle de folk inde i dette store lokale?? Det fik den lille mand til at bryde fuldstændigt sammen, og det blev ikke bedre af, at Khun Toy stod og snakkede løs på thai til ham og prøvede en masse ting for at få ham glad igen, men lige meget hjalp det. Det gjorde faktisk situationen lidt værre. Vi blev placeret ovre på centrets kantine, da vi først skulle for hos panelet omkring kl. 10.00. Også her hulkede han løs. Først da Khun Toy kom med dokumenterne til underskrift, og vi kom over til centret igen, så skete der ét eller andet med Mads. Og Khun Toy havde også sagt ét eller andet til ham, han var i hvert fald lige pludselig stille, og sådan var han igennem hele interviewet :-)
Vi blev kaldt ind og hér sad der et panel på 8 medlemmer, hvoraf 2 af dem var ældre kvinder. Det var kun disse 2, som førte interviewet med os.
Spørgsmålene var om alt muligt: Hvor langt er der til børnehave/skole, levede vores forældre stadigvæk, i så fald hvor langt væk fra os, kunne mor lave thaimad, hvor lang tid ville vi holde orlov og om vi selv havde accepteret et barn på 3 år?? Til sidst fortalte den ene ældre dame, at hun mente vi er de rigtige forældre til lille Mads (eller Ball, som er hans thai-kælenavn). Så startede mor sgu tårekanalerne... :-)
Efter interviewet blev der lige taget nogle billeder, som skal ud på børnehjemmets hjemmeside. Så her kan man måske se os, hvor vi underskriver papirerne på, at nu er han endelig vores - juhuuuu :-)
Så skulle vi videre til den danske ambassade. Vi vidste godt, at når vi var blevet sat af derovre, så ville Khun Toy køre af sted med det samme, så vi skulle nå at sige ordentlig farvel og tak for hendes store hjælp. Vi blev lukket ind gennem porten og kom ind til et nydeligt rødt hus med lille sø ved siden af. Det var sådan i rén Karate Kid-stil, bortset fra, at vi var i Thailand :-)
Henne på bænken sad der en dansk medarbejder og pulsede løs på en smøg og da vi kom, troede han, at vi kom for at blive viet. Øhhh det skulle vi ikke, så vi skulle i stedet for gå ind og trække et nummer i skranken. Vi kom hurtigt til, og det tog en lille times tid. Vi var i hvert fald ude igen kl. 12.15. Detaljerne omkring Mads indrejsetilladelse vil vi ikke kede jer med. Det er på plads nu. Men far havde glemt at pakke hans grønne æske med de små magneter i, så han flegnede lige en gang mere. Det var nok til at stresse os alle 3, eftersom vi stod ved ambassadens port i over 40 graders varme og høj luftfugtighed.
Midt i al stressen skulle vi også ringe til Annette og Brian, som vi skulle over og besøge på deres hotel. Maria havde fået anvist retningen af en dansk medarbejder fra ambassaden, alt imens jeg havde Brian i røret, og han gik os i møde. Vi fandt hinanden efter små 10 minutters gang gennem Bangkoks gader. Vi gik op til hotellet, hvor vi blev taget imod af Annette, Christoffer samt hans mormor.
Vi fik et bad og skiftede til tørt tøj, så vi bedre kunne holde varmen ud. Annette forkælede os med dejlig frugt, koldt vand og cola og så blev der ellers hygget og snakken gik lystigt. Vi fik også taget nogle rigtig gode billeder.
Det var sjovt at se, hvordan Christoffer og Mads langsomt fandt hinanden for til sidst at sidde ved siden af hinanden og lege og "snakke sammen", selv om den ene ikke forstår hvad den anden siger. Annette og Brian skal se deres lille nye søn Alexander for første gang på lørdag, og han er bare en køn lille dreng.
Omkring kl. 15.00 måtte vi hellere komme tilbage til vores eget hotel, så vi undgik den værste trafik. Men det tog os ca. 30 min. at køre de 8,7 kilometer over til Pullman, hvor vi selv bor...
Vel ankommet derhjemme blev der fyldt vand i badekarret, og så røg vi alle 3 op og fik et dejligt karbad. Resten af eftermiddagen gik med hygge på sofaen, og vi sendte mor ned i restauranten, så hun kunne spise i fred og ro, mens far og Mads blev tilbage og hyggede. Efter små 20 minutter kom mor tilbage, så drengene kunne gå ned og blive forkælet med sushi, thai pork gullash og STORE tigerrejer. Der er små anrettede desserter og chokolader. apropos chokolade, så kommer der en tjener hver aften omkring 19 - 19.30 for at lave vores senge klar til natten og stille tøflerne frem ved sengekanten. Så får vi 3-4 stykker chokolade af DET LÆKRESTE chokolade, vi nogensinde har smagt. Det er bare MUMS!!
Mads har kørt i overgear i dag, og vi har pga. den store aktivitet i dag måtte opdele hans middagslur i 2 bidder. Resultatet fik vi at føle her til aften, hvor han prøver at snøre os begge to for flere minutter i selskab med Meow, politi-spillet og alle de andre "nye venner" på Ipad'en... :-)
Han veksler konstant mellem at ville spille spil, se tegnefilm, så er han tørstig, så skal han tisse og så vil han gerne spille lidt mere igen. Det er lidt den samme sang, som jeg har hørt et par kollegaer fortælle om, når deres børn skulle puttes, og derfor tror jeg, at det er en aftale, at alle børn i hele verden, i alderen 2-5 år, har indgået med hinanden. Alt det med at være konsekvente må vi tage, når vi er kommet til DK - så er det nemlig hans forældre, der har "hjemmebanefordel".
I aften har vi valgt at slappe totalt af og gemme pakkeriet af kufferter til i morgen - de er jo næsten også pakket i forvejen. Mads faldt i søvn ca kl. 20.30, og nu ligger mor på sengen og hygger med facebook, og farmand blogger løs. Senere tager Maria lidt over, hun er nemlig bedre til korrektur og kommaer, end jeg er.
Og i morgen er det så den store afsked med Thailand. Vi forlader hotellet i morgen aften kl. 18.00 lokal tid og tager direkte ud til lufthavnen. Her har Pullman en dejlig lounge med mad og forfriskninger, som er inkluderet i vores overnatninger som ekstra service. Her kan vi så slappe af i ro og mag, indtil flyet letter kl. 01.20 lokal tid. Vi lander fredag morgen, hvor morbror Frank skal hente os i lufthavnen :-)
Vi har i dag lært, at Mads ikke er for stærk i selskab med mange nye, fremmede ansigter på samme tid. Derfor vil tiden efter, vi er kommet hjem være præget af mange små besøg, både hos os selv hvor han er tryg, men også hos enkelte i familien + vennekredsen. Dette er for, at han ikke skal føle sig usikker samt få ham introduceret overfor alle de dejlige mennesker, som vi kender :-)
Med denne sidste blog FRA Thailand vil vi gerne sige tak for alle de dejlige hilsner. Sidste indlæg omkring hjemrejsen vil først blive udgivet, efter vi er kommet hjem, da vi lige er nødt til at have oplevet historien først, før den kan tastes ind til evigt minde ;-)
Vi ses i DK... :-)
Kl. 6.15 slog Mads øjnene op og mente, at resten af selskabet skulle nyde godt af hans selskab. Det havde vi bestemt heller ikke noget imod, for han er rigtig sød til at vække - først sin mor og bagefter farmand :-)
Vi havde været henne aftenen før den store dag og få uddelt tøjet, så alle var klar over, hvad de skulle have på. Så helt overskudsagtigt gik Mads og far ned til loungen for at indløse 2 tomme maver til 2 fyldte :-) Mads fik sushi til morgenmad (badr...) efterfulgt af omelet - den snuppede den gamle sgu også. Ellers har dette hotel alt, hvad hjertet begærer, så der var mere end rigeligt at vælge imellem.
Mads' piger alias de 3 søde kvindelige tjenere nede i loungen, som ALLE TRE er dybt forgabte i sønnen, kredsede hele tiden omkring ham for at nusse ham og made ham. Til sidst tøede den generte lillemand op og overgav sig til de 3 piger :-) Han fik serveret frisklavet kakaomælk, som først blev brygget på en specialmaskine for derefter at afkøle den til den rette temperatur, så herren ikke kunne brænde sin lille mund :-)
Tiden fløj af sted, og vi glemte begge to, at klokken rent faktisk var gået hen og blev halv ni. Ikke unormalt - normalvis!!
Men når vi ligesom havde fået besked om, at vi blev hentet kl. 9.00, så fik vi lige pludselig MEGET travlt, da mor stod og med rette var MEGET sur på far. Vi løb tilbage på værelset, og heldigvis havde vi været i bad. Så det tog kun 10 minutter at stå omklædt for begge drengene.
Vi blev kørt igennem Bangkoks myldretrafik, som er total sindssyg om morgenen. Vi snakker ensrettede, 6-sporede veje med masser af kø og ingen der vil give plads for hinanden. Flot, at bilerne hernede har så få buler, som de har.
Da vi ankom til The Child Adoption Center var det som om, at der blev tændt på en kontakt hos Mads. Hvad skulle der nu ske, og hvem var alle de folk inde i dette store lokale?? Det fik den lille mand til at bryde fuldstændigt sammen, og det blev ikke bedre af, at Khun Toy stod og snakkede løs på thai til ham og prøvede en masse ting for at få ham glad igen, men lige meget hjalp det. Det gjorde faktisk situationen lidt værre. Vi blev placeret ovre på centrets kantine, da vi først skulle for hos panelet omkring kl. 10.00. Også her hulkede han løs. Først da Khun Toy kom med dokumenterne til underskrift, og vi kom over til centret igen, så skete der ét eller andet med Mads. Og Khun Toy havde også sagt ét eller andet til ham, han var i hvert fald lige pludselig stille, og sådan var han igennem hele interviewet :-)
Vi blev kaldt ind og hér sad der et panel på 8 medlemmer, hvoraf 2 af dem var ældre kvinder. Det var kun disse 2, som førte interviewet med os.
Spørgsmålene var om alt muligt: Hvor langt er der til børnehave/skole, levede vores forældre stadigvæk, i så fald hvor langt væk fra os, kunne mor lave thaimad, hvor lang tid ville vi holde orlov og om vi selv havde accepteret et barn på 3 år?? Til sidst fortalte den ene ældre dame, at hun mente vi er de rigtige forældre til lille Mads (eller Ball, som er hans thai-kælenavn). Så startede mor sgu tårekanalerne... :-)
Efter interviewet blev der lige taget nogle billeder, som skal ud på børnehjemmets hjemmeside. Så her kan man måske se os, hvor vi underskriver papirerne på, at nu er han endelig vores - juhuuuu :-)
Så skulle vi videre til den danske ambassade. Vi vidste godt, at når vi var blevet sat af derovre, så ville Khun Toy køre af sted med det samme, så vi skulle nå at sige ordentlig farvel og tak for hendes store hjælp. Vi blev lukket ind gennem porten og kom ind til et nydeligt rødt hus med lille sø ved siden af. Det var sådan i rén Karate Kid-stil, bortset fra, at vi var i Thailand :-)
Henne på bænken sad der en dansk medarbejder og pulsede løs på en smøg og da vi kom, troede han, at vi kom for at blive viet. Øhhh det skulle vi ikke, så vi skulle i stedet for gå ind og trække et nummer i skranken. Vi kom hurtigt til, og det tog en lille times tid. Vi var i hvert fald ude igen kl. 12.15. Detaljerne omkring Mads indrejsetilladelse vil vi ikke kede jer med. Det er på plads nu. Men far havde glemt at pakke hans grønne æske med de små magneter i, så han flegnede lige en gang mere. Det var nok til at stresse os alle 3, eftersom vi stod ved ambassadens port i over 40 graders varme og høj luftfugtighed.
Midt i al stressen skulle vi også ringe til Annette og Brian, som vi skulle over og besøge på deres hotel. Maria havde fået anvist retningen af en dansk medarbejder fra ambassaden, alt imens jeg havde Brian i røret, og han gik os i møde. Vi fandt hinanden efter små 10 minutters gang gennem Bangkoks gader. Vi gik op til hotellet, hvor vi blev taget imod af Annette, Christoffer samt hans mormor.
Vi fik et bad og skiftede til tørt tøj, så vi bedre kunne holde varmen ud. Annette forkælede os med dejlig frugt, koldt vand og cola og så blev der ellers hygget og snakken gik lystigt. Vi fik også taget nogle rigtig gode billeder.
Det var sjovt at se, hvordan Christoffer og Mads langsomt fandt hinanden for til sidst at sidde ved siden af hinanden og lege og "snakke sammen", selv om den ene ikke forstår hvad den anden siger. Annette og Brian skal se deres lille nye søn Alexander for første gang på lørdag, og han er bare en køn lille dreng.
Omkring kl. 15.00 måtte vi hellere komme tilbage til vores eget hotel, så vi undgik den værste trafik. Men det tog os ca. 30 min. at køre de 8,7 kilometer over til Pullman, hvor vi selv bor...
Vel ankommet derhjemme blev der fyldt vand i badekarret, og så røg vi alle 3 op og fik et dejligt karbad. Resten af eftermiddagen gik med hygge på sofaen, og vi sendte mor ned i restauranten, så hun kunne spise i fred og ro, mens far og Mads blev tilbage og hyggede. Efter små 20 minutter kom mor tilbage, så drengene kunne gå ned og blive forkælet med sushi, thai pork gullash og STORE tigerrejer. Der er små anrettede desserter og chokolader. apropos chokolade, så kommer der en tjener hver aften omkring 19 - 19.30 for at lave vores senge klar til natten og stille tøflerne frem ved sengekanten. Så får vi 3-4 stykker chokolade af DET LÆKRESTE chokolade, vi nogensinde har smagt. Det er bare MUMS!!
Mads har kørt i overgear i dag, og vi har pga. den store aktivitet i dag måtte opdele hans middagslur i 2 bidder. Resultatet fik vi at føle her til aften, hvor han prøver at snøre os begge to for flere minutter i selskab med Meow, politi-spillet og alle de andre "nye venner" på Ipad'en... :-)
Han veksler konstant mellem at ville spille spil, se tegnefilm, så er han tørstig, så skal han tisse og så vil han gerne spille lidt mere igen. Det er lidt den samme sang, som jeg har hørt et par kollegaer fortælle om, når deres børn skulle puttes, og derfor tror jeg, at det er en aftale, at alle børn i hele verden, i alderen 2-5 år, har indgået med hinanden. Alt det med at være konsekvente må vi tage, når vi er kommet til DK - så er det nemlig hans forældre, der har "hjemmebanefordel".
I aften har vi valgt at slappe totalt af og gemme pakkeriet af kufferter til i morgen - de er jo næsten også pakket i forvejen. Mads faldt i søvn ca kl. 20.30, og nu ligger mor på sengen og hygger med facebook, og farmand blogger løs. Senere tager Maria lidt over, hun er nemlig bedre til korrektur og kommaer, end jeg er.
Og i morgen er det så den store afsked med Thailand. Vi forlader hotellet i morgen aften kl. 18.00 lokal tid og tager direkte ud til lufthavnen. Her har Pullman en dejlig lounge med mad og forfriskninger, som er inkluderet i vores overnatninger som ekstra service. Her kan vi så slappe af i ro og mag, indtil flyet letter kl. 01.20 lokal tid. Vi lander fredag morgen, hvor morbror Frank skal hente os i lufthavnen :-)
Vi har i dag lært, at Mads ikke er for stærk i selskab med mange nye, fremmede ansigter på samme tid. Derfor vil tiden efter, vi er kommet hjem være præget af mange små besøg, både hos os selv hvor han er tryg, men også hos enkelte i familien + vennekredsen. Dette er for, at han ikke skal føle sig usikker samt få ham introduceret overfor alle de dejlige mennesker, som vi kender :-)
Med denne sidste blog FRA Thailand vil vi gerne sige tak for alle de dejlige hilsner. Sidste indlæg omkring hjemrejsen vil først blive udgivet, efter vi er kommet hjem, da vi lige er nødt til at have oplevet historien først, før den kan tastes ind til evigt minde ;-)
Vi ses i DK... :-)
18 juni 2013
Det lakker mod enden... (Dag 13 + 14)
Nå, her er så en lille beretning om, hvordan de sidste 2 dage er gået.
Maria og jeg har gjort en stor dyd ud af at PRØVE og ramme den rytme, som Mads havde på børnehjemmet. Men det kan godt være svært...
Bedst som han den ene dag er lige så sød og artig til at komme i seng med det samme, så kan han den næste dag gøre utallige forsøg på at udsætte det uundgåelige :-) Vi føler det også som vores pligt at få ham i ordentlig tid i høkassen, da han ellers ikke vil få det samme ud af formiddagen - andet end at hænge på armen af enten mor eller far, hvilket han rigtig gerne vil :-)
Efter at vi fik Mads over på hotellet til os, har vi tænkt rigtig meget over, hvad denne her tur har budt os?? For selvfølgelig lærer vi kulturen i vores søns land at kende. Men ud over nogle stramme regler omkring, hvad tid på dagen at det ikke er tilladt at sælge alkohol i supermarkedet, så synes jeg også at Thailand er et land, der gerne vil være mere vestlig - akkurat som f.eks. Tyrkiet.
De fleste hernede er heldigvis flinke og imødekommende - og RIGTIG glade for børn. Men det er også et land med en hård kerne - her tænker jeg mest på de sammenspiste scooter-taxis, som fylder meget i gadebilledet. Der stod i avisen den anden dag, at fordi en russisk turist ikke ville flytte sig (så kan han lære det, ikk' også Lene Birkeholm ;-) ), med resultat at der blev tilkaldt 5 andre scootere, som så gennembankede denne turist.
Dagene hernede har været forholdsvis ensformige og strukturerede, selvfølgelig for at tilgodese vores søn og komme diverse problemer i forkøbet. Men vi kan mærke, at det giver pote og han viser flere og flere følelser, som dagene går. Og det er rigtig positivt!! I går fik jeg ham lokket til at gå ud på toilettet til sin mor og placere 2 kæmpe smækmyssere direkte på hendes mund - så var hun solgt og måtte lige fælde en tåre bagefter :-D
Mads er glad for Coca Cola Zero og slik...
Og det kan godt give lidt udfordringer, hvis vi holder igen med at give ham det. En anden situation er f.eks. når vi spiller spil på Ipad'en med ham. Vi havde hentet et børnepuslespil ned, som han flittigt sad og lavede. Men da der kun var 4 baner gratis og resten af spillet ville koste en formue, så gjaldt det om, på godt klingende fynsk, at fortælle Mads, at der var altså ikke flere baner, så sådan var dét.
Så starter sirenesangen... Først gentager han én eller anden lille sætning på thai eller også siger han bare: "Hmmmm hmmm hmmmm hmmm" hele tiden. Klapper vi så Ipad'en i eller tager ham op for at trøste ham, så går der kirkesanger i ham :-) Og det er højt - og længe...
Til sidst må vi "købe" ham med lidt slik eller noget andet interessant, som lige har herrens interesse dén dag. Men en ting vi har fundet ud af er, at når han skal i seng, så tager vi Ipad'en ind til hans hovedpude og fortæller / viser ham, at han får kun 1 afsnit mere for i dag med Meow, så er det tid til at skulle sove. Så køber han den sgu - dvs. når filmen er færdig, så siger han lige at han er tørstig og får lidt vand. Og så er der slukket for knægten resten af natten.
I dag skulle vi så videre til Bangkok, for om ca. 12 timer sidder vi til interview inde på The Child Adoption Center. Og dagen startede også rimelig fornuftigt - ligesom alle de andre dage.
Khun Toy var forbi hotellet med pasbilleder samt andre vigtige papirer og vi fik også betalt vores regning på Thai Garden. Mens vi sad og ventede på, at bellboy skulle komme og hente vores bagage, kom der en lille situation med spil på Ipad'en igen. Og han brød selvfølgelig i gråd en halv time før, at vi skulle forlade hotellet, så vi valgte igen en nem løsning, så han kunne falde lidt ned og finde ro igen.
Efter at vores bagage var blevet læsset ind i mini-van'en, så var det af sted mod Bangkok.
Og her er vi så nu, tjekkede ind på Pullman King Power, som oser af vild luksus. Der stod 4 personer + en bellboy for at modtage os som én eller anden supergruppe og vi er blevet nurset og plejet i hoved og røv lige siden. Vi bor på 20. etage med udsigt over Bangkok, i en overdådig suite, der ikke mangler noget.
Det sjove er også, at vi kan se, at Mads nyder det her. Ud over de luksuriøse omgivelser, vi har - så er personalet også rigtig flinke. Mads blev vist nok lidt forelsket i de 3 søde tjenere, som var oppe i vores Executive Lounge, hvor vi har fri mad og drikke det meste af dagen. Han sad og bukkede hovedet hele tiden, fordi han blev flov, når de kom hen for at snakke med ham eller nusse ham bag øret.
Vi fik også lige skypet med mormor og morfar og vist vores skønne omgivelser her på værelset.
Jeg fik Coq Au Vine til aftensmad samt lidt sushi, mens mor og Mads også var på hhv. Sushi og grillet fisk. Efter aftensmaden gik vi ned på værelset, hvor vi alle 3 tog et velfortjent karbad - samtidig!! Herefter blev Mads lagt i seng, og så er der jo de sædvanlige dyder, såsom denne blog, der også lige skal ordnes ;-)
Som tidligere nævnt, så er det interview-dag i morgen med efterfølgende møde på den danske ambassade. Senere skal vi mødes med familien Madsen, hvorhenne finder vi lige ud af i morgen. Dog regner vi med at kunne skifte tøj oppe på deres hotel, efter at vi har været på den danske ambassade. Her skal vi nemlig vente et par timer på, at alle papirerne gøres klar til os.
Ha' det godt så længe :-)
Maria og jeg har gjort en stor dyd ud af at PRØVE og ramme den rytme, som Mads havde på børnehjemmet. Men det kan godt være svært...
Bedst som han den ene dag er lige så sød og artig til at komme i seng med det samme, så kan han den næste dag gøre utallige forsøg på at udsætte det uundgåelige :-) Vi føler det også som vores pligt at få ham i ordentlig tid i høkassen, da han ellers ikke vil få det samme ud af formiddagen - andet end at hænge på armen af enten mor eller far, hvilket han rigtig gerne vil :-)
Efter at vi fik Mads over på hotellet til os, har vi tænkt rigtig meget over, hvad denne her tur har budt os?? For selvfølgelig lærer vi kulturen i vores søns land at kende. Men ud over nogle stramme regler omkring, hvad tid på dagen at det ikke er tilladt at sælge alkohol i supermarkedet, så synes jeg også at Thailand er et land, der gerne vil være mere vestlig - akkurat som f.eks. Tyrkiet.
De fleste hernede er heldigvis flinke og imødekommende - og RIGTIG glade for børn. Men det er også et land med en hård kerne - her tænker jeg mest på de sammenspiste scooter-taxis, som fylder meget i gadebilledet. Der stod i avisen den anden dag, at fordi en russisk turist ikke ville flytte sig (så kan han lære det, ikk' også Lene Birkeholm ;-) ), med resultat at der blev tilkaldt 5 andre scootere, som så gennembankede denne turist.
Dagene hernede har været forholdsvis ensformige og strukturerede, selvfølgelig for at tilgodese vores søn og komme diverse problemer i forkøbet. Men vi kan mærke, at det giver pote og han viser flere og flere følelser, som dagene går. Og det er rigtig positivt!! I går fik jeg ham lokket til at gå ud på toilettet til sin mor og placere 2 kæmpe smækmyssere direkte på hendes mund - så var hun solgt og måtte lige fælde en tåre bagefter :-D
Mads er glad for Coca Cola Zero og slik...
Og det kan godt give lidt udfordringer, hvis vi holder igen med at give ham det. En anden situation er f.eks. når vi spiller spil på Ipad'en med ham. Vi havde hentet et børnepuslespil ned, som han flittigt sad og lavede. Men da der kun var 4 baner gratis og resten af spillet ville koste en formue, så gjaldt det om, på godt klingende fynsk, at fortælle Mads, at der var altså ikke flere baner, så sådan var dét.
Så starter sirenesangen... Først gentager han én eller anden lille sætning på thai eller også siger han bare: "Hmmmm hmmm hmmmm hmmm" hele tiden. Klapper vi så Ipad'en i eller tager ham op for at trøste ham, så går der kirkesanger i ham :-) Og det er højt - og længe...
Til sidst må vi "købe" ham med lidt slik eller noget andet interessant, som lige har herrens interesse dén dag. Men en ting vi har fundet ud af er, at når han skal i seng, så tager vi Ipad'en ind til hans hovedpude og fortæller / viser ham, at han får kun 1 afsnit mere for i dag med Meow, så er det tid til at skulle sove. Så køber han den sgu - dvs. når filmen er færdig, så siger han lige at han er tørstig og får lidt vand. Og så er der slukket for knægten resten af natten.
I dag skulle vi så videre til Bangkok, for om ca. 12 timer sidder vi til interview inde på The Child Adoption Center. Og dagen startede også rimelig fornuftigt - ligesom alle de andre dage.
Khun Toy var forbi hotellet med pasbilleder samt andre vigtige papirer og vi fik også betalt vores regning på Thai Garden. Mens vi sad og ventede på, at bellboy skulle komme og hente vores bagage, kom der en lille situation med spil på Ipad'en igen. Og han brød selvfølgelig i gråd en halv time før, at vi skulle forlade hotellet, så vi valgte igen en nem løsning, så han kunne falde lidt ned og finde ro igen.
Efter at vores bagage var blevet læsset ind i mini-van'en, så var det af sted mod Bangkok.
Og her er vi så nu, tjekkede ind på Pullman King Power, som oser af vild luksus. Der stod 4 personer + en bellboy for at modtage os som én eller anden supergruppe og vi er blevet nurset og plejet i hoved og røv lige siden. Vi bor på 20. etage med udsigt over Bangkok, i en overdådig suite, der ikke mangler noget.
Det sjove er også, at vi kan se, at Mads nyder det her. Ud over de luksuriøse omgivelser, vi har - så er personalet også rigtig flinke. Mads blev vist nok lidt forelsket i de 3 søde tjenere, som var oppe i vores Executive Lounge, hvor vi har fri mad og drikke det meste af dagen. Han sad og bukkede hovedet hele tiden, fordi han blev flov, når de kom hen for at snakke med ham eller nusse ham bag øret.
Vi fik også lige skypet med mormor og morfar og vist vores skønne omgivelser her på værelset.
Jeg fik Coq Au Vine til aftensmad samt lidt sushi, mens mor og Mads også var på hhv. Sushi og grillet fisk. Efter aftensmaden gik vi ned på værelset, hvor vi alle 3 tog et velfortjent karbad - samtidig!! Herefter blev Mads lagt i seng, og så er der jo de sædvanlige dyder, såsom denne blog, der også lige skal ordnes ;-)
Som tidligere nævnt, så er det interview-dag i morgen med efterfølgende møde på den danske ambassade. Senere skal vi mødes med familien Madsen, hvorhenne finder vi lige ud af i morgen. Dog regner vi med at kunne skifte tøj oppe på deres hotel, efter at vi har været på den danske ambassade. Her skal vi nemlig vente et par timer på, at alle papirerne gøres klar til os.
Ha' det godt så længe :-)
16 juni 2013
Drengestreger... (Dag 11 + 12)
Så er der igen en lille opdatering fra familien Sørensen i Pattaya :-)
Vi startede sædvanen tro med en morgenfrisk Mads om lørdagen, og efter lidt morgenpjat blev vi klar til at kunne komme over og nyde morgenbuffeten.
Han har charmeret sig godt og grundigt ind på specielt det tyske ægtepar, som ikke kan lade være med at komme forbi os og spørge, hvordan det går og "hvor er han bare sød".
Efter at Maria og jeg har haft mange ferier sammen, så er det alligevel første gang, at vi er i poolen, inden klokken er 8 om morgenen :-) Men det passer os fint, for det giver en masse gode formiddagstimer i vandet sammen med vores søn + den bonus, at vi opnår en større grad af tilknytning med ham netop, fordi aktiviteten foregår i vandet, og derfor kræver en del kropskontakt. Og vi kan se og mærke, at han bliver fortrolig med os, hvilket bare er supergodt. Og så har vi de helt perfekte rammer omkring os til at gøre det i.
Mads er blevet rigtig snottet, som dagene er gået. Han var allerede forkølet, da vi fik ham, men der bliver brugt rigeligt med Kleenex på ham i øjeblikket. Han er så også kommet til en hotellejlighed, hvor der er aircondition 24-7, det har han ikke været vant til fra børnehjemmet, så ingen tvivl om at de nye omgivelser også har givet forkølelsen et ekstra boost.
Frokosten om lørdagen stod på frugt og yoghurt, da det var alt for lummert til at få andet ned. Og så skulle han lige have en dosis Tom & Jerry, som han er afsindig vild med. De er bare lykken. Og han kan se det samme afsnit 4 gange i rap og grine lige højlydt hver gang alligevel :-)
Da jeg har haft lidt problemer med mavesmerter (ikke diarré), og Mads også har døjet lidt, så valgte vi at nøjes med en tur i supermarkedet for at hente forsyninger, og bagefter tog vi over til den store bazar overfor hotellet, men ikke alle stande var åbnet endnu, da vi kom. Og det var VARMT, Mads ville ikke gå selv så op på fars skuldre - så fik far det varmt i stedet for. Han vil meget gerne bæres eller køres i indkøbsvognen, så vi tror ikke, at det bliver et problem med at lokke ham ned i den klapvogn, som vi har fået lov at låne af familien Sønksen :-)
Aftensmaden tog vi på hotellet, hvor der var international buffet, men pga. mavekneb hos 2/3 af familien, så kom vi hurtigt tilbage til lejligheden.
Senere på aftenen måtte jeg gå ned til det store lokale apotek ved siden af rådhuset for at finde smertestillende piller mod mavekramper. Jeg havde fået at vide, at det var stort - men det var STORT. Bare i indgangen var der udstilling af hospitalssenge + andet udstyr, som tilhører sygehusvæsenet. Helt nede i bunden var der så en skranke, hvor der stod en 5-7 thai'er og skraldgrinede, mens de angiveligt så ét eller andet på Youtube. Ikke én af dem løftede hovedet for at ekspedere de mange af os, som stod og ventede i køen. Efter at være blevet ekspederet gik jeg lige rundt og lurede lidt derinde. Syg eller ikke syg - lidt nysgerrig må man gerne være. Meget af det medicin, som de sælger i håndkøb hernede, er receptpligtig derhjemme. Og du kan bestille alt lige fra stærke slankepiller til piller, der får mandebryster til at vokse (ladyboys) og gøre deres stemmer lysere. Og det stod på reolen, sammen med hovedpinepiller, afføringsmiddel og næsespray.
På vej tilbage til hotellet gik jeg forbi en health-spa, hvor der sad en række medarbejdere ude foran butikken og holdte pause. Da jeg gik forbi, foldede jeg pænt hænderne sammen og sagde "Go' aften piger" til dem på klingende fynsk. Den faldt de åbenbart for, for samtlige damer begyndte at skraldgrine og fnise - ja, jeg kunne sgu heller ikke selv lade være med at trække på smilebåndet.
Tilbage på hotellet igen kunne jeg så få at vide af Maria, at min søn ikke rigtig ville falde i søvn, først skulle han på toilet (tisse/thi), så var han tørstig, så skulle der nusses og så kunne han ikke finde sin far :-) Først da jeg gik ind og gav ham en mysser eller 5 og sagde godnat, så faldt han i søvn. Og det gjorde hans far også, for sidste nat havde ikke budt på meget søvn og det skulle denne her nat vise sig heller ikke at gøre. Hverken for Maria eller jeg.
Her til morgen vågnede vi alle 3 på nogenlunde samme tid. Men Mads kunne ikke vide, at han havde holdt mor vågen til meget sen aften/nat, fordi han hoster en del. Far havde det nemmere, for de piller jeg købte på apoteket viste sig også at være sløvende, så jeg var groggy - men alligevel oppe en 7-8 gange i løbet af natten.
Så mor fik lov til at morgenhygge alene med Mads efter hurtig overstået morgenmad, mens far tog et lille hvil. Dét syntes Mads dog ikke, så han kom springende ind i sengen til mig og råbte "BAAAAAR" og så måtte far jo åbne øjnene. Så skulle mor hvile sig lidt, men efter 20 min. ville Mads gerne se et afsnit mere af MeoW (Tom & Jerry på Mads-sprog), så også mor fik afbrudt sit skønhedshvil.
Vi tog en taxa hen til Central Festival, som er et meget stort indkøbscenter med alle de rigtige mærkebutikker fordelt på 5-6 etager. Ovenpå er der så Hilton-hotel, og det ser også rigtig godt ud. Men det var ikke lige dér, at vi kunne finde de ting, vi søgte.
Så vi skulle videre til Mike Shopping Mall, som lå længere ude. Vi ville tage en taxa, og efter 3 minutter holdt vi der og måtte af med 200 Baht. Vi kunne være gået derhen på 5 minutter...
Efter lidt indkøb dér, så gik vi videre og fandt en rejsetaske til al Mads' ting, som vi skal have med hjem til DK. Vi tog en Songthaew, en ombygget pickup med bænke på ladet, gelænder + halvtag. Vi gav 120 + 200 Baht for at komme derud. Vi slap med 150 Baht for at komme hjem, og så var "airconditionen" behagelig.
Aftensmaden har vi igen taget på hotellet, det er det nemmeste med Mads og en halvsyg far, og bagefter skulle vi over for, at Mads kunne puttes. Men den lille herre har åbenbart ikke brændt nok krudt af, for det har sammenlagt taget godt og vel 1½ time, inden at han gad kigge på den indvendige side af sine øjenlåg.
Lige nu har klokken passeret 22.00 lokal tid, og det er tid til at få os selv i høkassen. I morgen begynder vi at pakke til vores videre færd ind til Bangkok, vi skal have fat i Khun Toy omkring Mads' pas, og så er det jo sidste hele dag på hotellet. Hvis ikke vi når en lille opdatering i morgen, så bliver det nok først onsdag, at der er nyt fra os. De næste dage bliver nemlig travle.
Vores gode venner Brian og Annette, som vi lærte at kende sidste år, og som i forvejen har adopteret Christoffer fra samme børnehjem, fik pludselig besked om, at de skulle rejse ud og hente lille Alexander hjem. Så dem skal vi mødes med inde i Bangkok, hvor de allerede landende i lørdags. Det bliver sjovt at se dem igen!!
Ha' det godt så længe :-)
Vi startede sædvanen tro med en morgenfrisk Mads om lørdagen, og efter lidt morgenpjat blev vi klar til at kunne komme over og nyde morgenbuffeten.
Han har charmeret sig godt og grundigt ind på specielt det tyske ægtepar, som ikke kan lade være med at komme forbi os og spørge, hvordan det går og "hvor er han bare sød".
Efter at Maria og jeg har haft mange ferier sammen, så er det alligevel første gang, at vi er i poolen, inden klokken er 8 om morgenen :-) Men det passer os fint, for det giver en masse gode formiddagstimer i vandet sammen med vores søn + den bonus, at vi opnår en større grad af tilknytning med ham netop, fordi aktiviteten foregår i vandet, og derfor kræver en del kropskontakt. Og vi kan se og mærke, at han bliver fortrolig med os, hvilket bare er supergodt. Og så har vi de helt perfekte rammer omkring os til at gøre det i.
Mads er blevet rigtig snottet, som dagene er gået. Han var allerede forkølet, da vi fik ham, men der bliver brugt rigeligt med Kleenex på ham i øjeblikket. Han er så også kommet til en hotellejlighed, hvor der er aircondition 24-7, det har han ikke været vant til fra børnehjemmet, så ingen tvivl om at de nye omgivelser også har givet forkølelsen et ekstra boost.
Frokosten om lørdagen stod på frugt og yoghurt, da det var alt for lummert til at få andet ned. Og så skulle han lige have en dosis Tom & Jerry, som han er afsindig vild med. De er bare lykken. Og han kan se det samme afsnit 4 gange i rap og grine lige højlydt hver gang alligevel :-)
Da jeg har haft lidt problemer med mavesmerter (ikke diarré), og Mads også har døjet lidt, så valgte vi at nøjes med en tur i supermarkedet for at hente forsyninger, og bagefter tog vi over til den store bazar overfor hotellet, men ikke alle stande var åbnet endnu, da vi kom. Og det var VARMT, Mads ville ikke gå selv så op på fars skuldre - så fik far det varmt i stedet for. Han vil meget gerne bæres eller køres i indkøbsvognen, så vi tror ikke, at det bliver et problem med at lokke ham ned i den klapvogn, som vi har fået lov at låne af familien Sønksen :-)
Aftensmaden tog vi på hotellet, hvor der var international buffet, men pga. mavekneb hos 2/3 af familien, så kom vi hurtigt tilbage til lejligheden.
Senere på aftenen måtte jeg gå ned til det store lokale apotek ved siden af rådhuset for at finde smertestillende piller mod mavekramper. Jeg havde fået at vide, at det var stort - men det var STORT. Bare i indgangen var der udstilling af hospitalssenge + andet udstyr, som tilhører sygehusvæsenet. Helt nede i bunden var der så en skranke, hvor der stod en 5-7 thai'er og skraldgrinede, mens de angiveligt så ét eller andet på Youtube. Ikke én af dem løftede hovedet for at ekspedere de mange af os, som stod og ventede i køen. Efter at være blevet ekspederet gik jeg lige rundt og lurede lidt derinde. Syg eller ikke syg - lidt nysgerrig må man gerne være. Meget af det medicin, som de sælger i håndkøb hernede, er receptpligtig derhjemme. Og du kan bestille alt lige fra stærke slankepiller til piller, der får mandebryster til at vokse (ladyboys) og gøre deres stemmer lysere. Og det stod på reolen, sammen med hovedpinepiller, afføringsmiddel og næsespray.
På vej tilbage til hotellet gik jeg forbi en health-spa, hvor der sad en række medarbejdere ude foran butikken og holdte pause. Da jeg gik forbi, foldede jeg pænt hænderne sammen og sagde "Go' aften piger" til dem på klingende fynsk. Den faldt de åbenbart for, for samtlige damer begyndte at skraldgrine og fnise - ja, jeg kunne sgu heller ikke selv lade være med at trække på smilebåndet.
Tilbage på hotellet igen kunne jeg så få at vide af Maria, at min søn ikke rigtig ville falde i søvn, først skulle han på toilet (tisse/thi), så var han tørstig, så skulle der nusses og så kunne han ikke finde sin far :-) Først da jeg gik ind og gav ham en mysser eller 5 og sagde godnat, så faldt han i søvn. Og det gjorde hans far også, for sidste nat havde ikke budt på meget søvn og det skulle denne her nat vise sig heller ikke at gøre. Hverken for Maria eller jeg.
Her til morgen vågnede vi alle 3 på nogenlunde samme tid. Men Mads kunne ikke vide, at han havde holdt mor vågen til meget sen aften/nat, fordi han hoster en del. Far havde det nemmere, for de piller jeg købte på apoteket viste sig også at være sløvende, så jeg var groggy - men alligevel oppe en 7-8 gange i løbet af natten.
Så mor fik lov til at morgenhygge alene med Mads efter hurtig overstået morgenmad, mens far tog et lille hvil. Dét syntes Mads dog ikke, så han kom springende ind i sengen til mig og råbte "BAAAAAR" og så måtte far jo åbne øjnene. Så skulle mor hvile sig lidt, men efter 20 min. ville Mads gerne se et afsnit mere af MeoW (Tom & Jerry på Mads-sprog), så også mor fik afbrudt sit skønhedshvil.
Vi tog en taxa hen til Central Festival, som er et meget stort indkøbscenter med alle de rigtige mærkebutikker fordelt på 5-6 etager. Ovenpå er der så Hilton-hotel, og det ser også rigtig godt ud. Men det var ikke lige dér, at vi kunne finde de ting, vi søgte.
Så vi skulle videre til Mike Shopping Mall, som lå længere ude. Vi ville tage en taxa, og efter 3 minutter holdt vi der og måtte af med 200 Baht. Vi kunne være gået derhen på 5 minutter...
Efter lidt indkøb dér, så gik vi videre og fandt en rejsetaske til al Mads' ting, som vi skal have med hjem til DK. Vi tog en Songthaew, en ombygget pickup med bænke på ladet, gelænder + halvtag. Vi gav 120 + 200 Baht for at komme derud. Vi slap med 150 Baht for at komme hjem, og så var "airconditionen" behagelig.
Aftensmaden har vi igen taget på hotellet, det er det nemmeste med Mads og en halvsyg far, og bagefter skulle vi over for, at Mads kunne puttes. Men den lille herre har åbenbart ikke brændt nok krudt af, for det har sammenlagt taget godt og vel 1½ time, inden at han gad kigge på den indvendige side af sine øjenlåg.
Lige nu har klokken passeret 22.00 lokal tid, og det er tid til at få os selv i høkassen. I morgen begynder vi at pakke til vores videre færd ind til Bangkok, vi skal have fat i Khun Toy omkring Mads' pas, og så er det jo sidste hele dag på hotellet. Hvis ikke vi når en lille opdatering i morgen, så bliver det nok først onsdag, at der er nyt fra os. De næste dage bliver nemlig travle.
Vores gode venner Brian og Annette, som vi lærte at kende sidste år, og som i forvejen har adopteret Christoffer fra samme børnehjem, fik pludselig besked om, at de skulle rejse ud og hente lille Alexander hjem. Så dem skal vi mødes med inde i Bangkok, hvor de allerede landende i lørdags. Det bliver sjovt at se dem igen!!
Ha' det godt så længe :-)
14 juni 2013
En dejlig dag… (Dag 10)
Inden vi starter på dagens blog, så fandt min dejlige, skarpsindige kone en lille fejl i optællingen af vores rejsedage, set i forhold til hvilke dage vi skriver om. Rejsedage-nummer er derfor blevet ændret i forhold til indlæg på bloggen, men nu hænger det sgu bedre sammen…
Nå, nu til det mere spændende – hvordan er det så gået med Mads i dag?? :-)
Dagen startede kl. 6.45 på den allerdejligste måde ved, at Mads lå og slog ned i dynen for at vække sin mor og far. Og da mor så vendte sig om, så lå han med det skønneste smil på læben og var klar til en ny spændende dag :-)
Vi gik tidligt over til morgenbuffeten, for vi var alle sammen godt morgensulten, og efter at Mads og far havde bestilt deres omelet, så kunne vi sidde og nyde morgensolen til duften af frisklavet kaffe og dejlig omelet.
Mads kan ikke lide peberfrugter og tomat og løg… – ja stort set hvilken som helst form for grøntsager i hans omelet. Han er derimod MEGET glad for æg, kød nudler, ris og cashewnuts, som vi fik til aftensmad i går. Om det er fordi de grønne og røde farver distraherer den unge mands syn på sin omelet, skal jeg lade være usagt. Han undgår det i hvert fald!!
Efter morgenmaden gik vi i poolen og badede det meste af formiddagen. Mads elsker poolen, og han kan holde vejret og dykke lige så fint. Tilmed kigger han også under vandet – det fandt farmand ud af, da han lånte sønnens svømmebriller, som er købt for store. Midt i hyggen, mens Mads og far lå og plaskede i poolen og mor lå på solvognen, kom der en snigløber bagfra…
Det var Khun Toy, som sad på hug bag Marias solvogn og begyndte at snakke til hende. Hun ville lige se, hvordan det gik med Mads. Det var ikke noget, at hun normalt gjorde, men nu er han jo en lidt ældre dreng end normal-alderen for adoptivbørn fra The Pattaya Orphanage. (2-2½ år). Men hun kunne se, at han var glad og tilfreds :-)
Vi fik at vide, at børnehjemmet ville betale for vores transfer fra Pattaya og ind til hotellet i Bangkok samt at Mads’ pas formentlig ligger klar på mandag i posten. Vi skulle i hvert fald ringes ved mandag i næste uge. Min største bekymring lige nu er kun, om passet når at være klar til interview-datoen, for vi har virkelig mødt ”nogle bump” på vejen hertil. Men dem klarer vi også. Khun Toy listede stille og roligt af sted igen, uden at Mads bemærkede hende. Han havde travlt med at grine og pjatte med far nede i poolen :-)
Vi kan mærke, at Mads udviser meget mere tryghed i dag, og det skinnede meget igennem, da mor fik lov til at tage ham med over i den dybe del af poolen, mens hun holdte ham. Han var sågar med ovre i boblebadet, som ellers heller ikke har været en favorit. Og han hoppede op på sin fars ryg, mens vi svømmede rundt inde i børnebassinet. Jo, store forandringer bare fra i går til i dag!!
Efter poolen gik vi alle i bad og spiste herefter frokost. Så skulle Mads sove til middag og han var meget udmattet efter turen i vandet. Mor valgte at følge trop, og far satte sig ud på terrassen for at høre lidt musik (det, I andre kalder for larm).
Da middagsluren var overstået, gik vi hurtigt i Tesco efter friske forsyninger af yoghurt. Vi købte også lidt mere legetøj, som Mads selv har valgt, og det bragte bare lykke. Specielt, da han ville have en gul smiley-gummibold til 20 Baht. Mor stak ham en pengeseddel, og så gik han selv over og købte den. Vi kunne se på ham, at det kunne han lide :-)
Eftermiddagen gik med at lege med al hans legetøj – specielt den nye helikopter-ting, som han er mega-glad for. Da far så skulle prøve den, så trækker tumpen så hårdt i snoren, at propellen fløj op i de lyskasser, der giver indirekte loftlys inde i stuen. Hvad gør man så. Man starter med at trække gardinerne for, så tyskerne ikke skal grine mere end højest nødvendigt af ”Die Dummen Dänen”. Så trækker vi lænestolen hen til te-køkkenet, balancerer med en fod på hvert armlæn, har konen til at støtte stolen + en dejlig, let lille søn, som far kan række de sidste 30 cm op og finde propellen igen. Dagens familieprojekt omkring samarbejde er hermed fuldført :-)
Ellers har vi hygget med sandwich til aftensmad samt masser af Tom & Jerry. Vi har leget med bold, og så inviterede Mads sin far med udenfor. Først troede vi, at han ville ud og lege med propelflyveren udenfor, men det viste sig at han gerne ville gå den tur rundt om poolen, som han gik med sin far dagen før. Alle de ældre gæster på hotellet har han efterhånden også fået smigret sig ind hos. De hilser lige så pænt og høfligt alle sammen, og nogen giver ham lige en nullertur i håret eller et lille klem på kinden.
Efter gåturen så vi Aristocats på PC’eren og så skulle der skiftes til nattøj, børstes tænder og puttes.
En skøn dag med en skøn knægt!!
Nå, nu til det mere spændende – hvordan er det så gået med Mads i dag?? :-)
Dagen startede kl. 6.45 på den allerdejligste måde ved, at Mads lå og slog ned i dynen for at vække sin mor og far. Og da mor så vendte sig om, så lå han med det skønneste smil på læben og var klar til en ny spændende dag :-)
Vi gik tidligt over til morgenbuffeten, for vi var alle sammen godt morgensulten, og efter at Mads og far havde bestilt deres omelet, så kunne vi sidde og nyde morgensolen til duften af frisklavet kaffe og dejlig omelet.
Mads kan ikke lide peberfrugter og tomat og løg… – ja stort set hvilken som helst form for grøntsager i hans omelet. Han er derimod MEGET glad for æg, kød nudler, ris og cashewnuts, som vi fik til aftensmad i går. Om det er fordi de grønne og røde farver distraherer den unge mands syn på sin omelet, skal jeg lade være usagt. Han undgår det i hvert fald!!
Efter morgenmaden gik vi i poolen og badede det meste af formiddagen. Mads elsker poolen, og han kan holde vejret og dykke lige så fint. Tilmed kigger han også under vandet – det fandt farmand ud af, da han lånte sønnens svømmebriller, som er købt for store. Midt i hyggen, mens Mads og far lå og plaskede i poolen og mor lå på solvognen, kom der en snigløber bagfra…
Det var Khun Toy, som sad på hug bag Marias solvogn og begyndte at snakke til hende. Hun ville lige se, hvordan det gik med Mads. Det var ikke noget, at hun normalt gjorde, men nu er han jo en lidt ældre dreng end normal-alderen for adoptivbørn fra The Pattaya Orphanage. (2-2½ år). Men hun kunne se, at han var glad og tilfreds :-)
Vi fik at vide, at børnehjemmet ville betale for vores transfer fra Pattaya og ind til hotellet i Bangkok samt at Mads’ pas formentlig ligger klar på mandag i posten. Vi skulle i hvert fald ringes ved mandag i næste uge. Min største bekymring lige nu er kun, om passet når at være klar til interview-datoen, for vi har virkelig mødt ”nogle bump” på vejen hertil. Men dem klarer vi også. Khun Toy listede stille og roligt af sted igen, uden at Mads bemærkede hende. Han havde travlt med at grine og pjatte med far nede i poolen :-)
Vi kan mærke, at Mads udviser meget mere tryghed i dag, og det skinnede meget igennem, da mor fik lov til at tage ham med over i den dybe del af poolen, mens hun holdte ham. Han var sågar med ovre i boblebadet, som ellers heller ikke har været en favorit. Og han hoppede op på sin fars ryg, mens vi svømmede rundt inde i børnebassinet. Jo, store forandringer bare fra i går til i dag!!
Efter poolen gik vi alle i bad og spiste herefter frokost. Så skulle Mads sove til middag og han var meget udmattet efter turen i vandet. Mor valgte at følge trop, og far satte sig ud på terrassen for at høre lidt musik (det, I andre kalder for larm).
Da middagsluren var overstået, gik vi hurtigt i Tesco efter friske forsyninger af yoghurt. Vi købte også lidt mere legetøj, som Mads selv har valgt, og det bragte bare lykke. Specielt, da han ville have en gul smiley-gummibold til 20 Baht. Mor stak ham en pengeseddel, og så gik han selv over og købte den. Vi kunne se på ham, at det kunne han lide :-)
Eftermiddagen gik med at lege med al hans legetøj – specielt den nye helikopter-ting, som han er mega-glad for. Da far så skulle prøve den, så trækker tumpen så hårdt i snoren, at propellen fløj op i de lyskasser, der giver indirekte loftlys inde i stuen. Hvad gør man så. Man starter med at trække gardinerne for, så tyskerne ikke skal grine mere end højest nødvendigt af ”Die Dummen Dänen”. Så trækker vi lænestolen hen til te-køkkenet, balancerer med en fod på hvert armlæn, har konen til at støtte stolen + en dejlig, let lille søn, som far kan række de sidste 30 cm op og finde propellen igen. Dagens familieprojekt omkring samarbejde er hermed fuldført :-)
Ellers har vi hygget med sandwich til aftensmad samt masser af Tom & Jerry. Vi har leget med bold, og så inviterede Mads sin far med udenfor. Først troede vi, at han ville ud og lege med propelflyveren udenfor, men det viste sig at han gerne ville gå den tur rundt om poolen, som han gik med sin far dagen før. Alle de ældre gæster på hotellet har han efterhånden også fået smigret sig ind hos. De hilser lige så pænt og høfligt alle sammen, og nogen giver ham lige en nullertur i håret eller et lille klem på kinden.
Efter gåturen så vi Aristocats på PC’eren og så skulle der skiftes til nattøj, børstes tænder og puttes.
En skøn dag med en skøn knægt!!
Halvvejs… (Dag 9)
Ja, så nåede vi halvvejs på den store rejse ud for at hente guldklumpen, a.k.a. Mads :-)
Der er blevet råhygget på sofaen med Tom & Jerry på Ipad’en. Mads ELSKER katte, han kalder dem Meow, og han skrupgriner hele tiden. Det gør hans mor og far også, for han er dæleme sjov at se og høre på, når han griner. Tom & Jerry fungerer i hvert fald hos lillemanden… :-)
Mads har sovet godt og vel 12 timer ud i én streg – uden at vågne. Ikke en gang da han faldt ud af sengen i går morges, var der liv i ham. Vores planer om en tur til Central Festival droppede vi, da Mads stadig virkede lidt træt (!!!???) så vi tog en lille tur i Tesco Lotus for at se på undertøj og andet godt til sønnen.
Da vi kom tilbage efter et par timer, spiste vi lidt frokost, og så ville han gudhjælpemig sove til middag igen?? (men det er han jo også vant til fra børnehjemmet). Han har sovet fra kl. 12.45 til og med kl. 14.30 – bagefter tog det så lige 30 minutter at få den lille mand forvandlet fra Mr. Grumpy til Hr. Mads…
Først da mor fandt en lille yoghurt, lidt banan samt en LILLE pose chips frem til herren, så kører han igen for fuld damp. Og så selvfølgelig førstnævnte Tom & Jerry, som virkelig kan sætte ham i næste gear!! ;-)
Her til aften fik vi så oplevet Mads ked af det for første gang, og det var bestemt ikke rart, Maria var i gang med at skype med mormor, der lige var kommet hjem efter galdestensoperation. Hun sad ude på vores lille terrasse og ville vise sin mor de nye sandaler, som vi havde købt til ham. Hun tog kun den ene med udenfor, og vi ved ikke, om Mads stod ovre ved døren og ville ud til hende eller om han bare gerne ville have de støvler på, som han fik på børnehjemmet. I al forvirringen ville jeg give ham hans nye badesandaler på, og så begyndte han ellers at hulke!!
Vi fik afbrudt samtalen med mormor, så vi kunne tage os af Mads, og han fik sine støvler på og blev placeret hos sin mor, stadigvæk hulkende. Hyggeaften på restauranten blev ændret til roomservice, så vi kunne være der for ham. Vi ”faldt lidt til patten” mht. billige tricks, så da far havde bestilt aftensmaden, kom han op i armene og fik lov til at vælge en slik-ting henne fra skabet. Vi krøb tilbage til dagens tidligere succes og satte Tom & Jerry på igen – og det virkede. Men han var blevet træt, og det var også lige på grænsen mht. spisetiden, så mon ikke der var et sammenhæng dér??
Hans forældre fandt i hvert fald ud af, at når han er sulten (og bare en smule træt tillige med), så vælter hans korthus hurtigere…
Både Maria og jeg var dog en smule betuttede og bekymrede bagefter, for havde vi vist ham et svigt og havde vi overhovedet handlet rigtigt?? Og hvad gør man lige, når en lille thailandsk dreng hulker det bedste han kan, samtidig med at han siger en masse på thai – krydret med Marias og mit ordforråd, som på thai er meget BEGRÆNSET.
En anden tanke, som jeg har gjort mig er, om Mads i virkeligheden allerede ER begyndt at føle sig tryg hos os, således at han også tør vise sine følelser over for os?? Og at han derfor føler, at nu kan han give slip på sine frustrationer?? Ja, mange spørgsmål og sikkert lige så mange måder at håndterer det på. Vi fandt en løsning, der pt. fik ham hurtigt glad igen og det følte vi, var det vigtigste her og nu. Som vores gode venner sagde til os: ”Det er ”ferie” nu – tag kampene hjemme i DK”.
Klokken havde heller ikke passeret 19.15, før han havde fået nattøjet på, børstet sine tænder og puttet i høkassen. Vi har lagt en ekstra pude mellem vores og hans seng, så han ikke slår sig på flisegulvet, HVIS han skulle ryge ud af sengen igen.
Maria har også haft følelserne uden på tøjet de sidste par dage, og episoden her til aften med Mads gjorde hende også trist til mode og en smule ked af det. Jeg sagde til hende, at der vil komme rigtig mange tårer fra Mads i de næste mange år frem – vi kan kun være hos ham og give ham trøst. Og Maria, du har på ingen måder fejlet!! Du tog ham op til dig med det samme og viste at hos dig, er han tryg. Dét elsker jeg dig for, og du skal bare stole på dine instinkter!!
Vi lader tingene komme, som de kommer… Vi kan ikke andet…
Priserne hernede er helt vildt billige – naturligvis afhængigt af, om man køber mærkevarerne eller gider bruge 5-10 sekunder mere på at finde de BILLIGE lokalproducerede varer. Men så kan man også få chips med smag af barbecue, havtang eller blæksprutte :-) og de har nogle meget, meget små poser chips, hvor der kun er 5 - 8 stk. i hver pose, så derfor må han godt få en pose en gang imellem hi hi )
Ladyboys er også meget udpræget hernede – de er alle steder. Ikke fordi Thai’erne ser ned på dem, for de er accepterede hernede på lige fod med alle andre. Da vi var i Big C Central Center, var der et par stykker ansat inde på apoteket (alá Matas i DK). Og de var næsten mejet flottere ud end de andre piger i butikken. I Tesco Lotus så vi dog også én, som muligvis havde besluttet sig for at blive Ladyboy for 2 dage siden. Og så kan man som dansker ikke andet end at trække på smilebåndet, for når der står en medium-size mand, med brystkassen skudt frem, en stemme i overgang, total mandlige træk i ansigtet og manglende tænder i munden – tilsæt pink læbestift, masser af kindrødt og en flot sort sløjfe i hestehalen. Det var næsten ikke til at stå for!! Heller ikke da han kom med et lille hvin, fordi han trykkede forkert på kasseapparatet. Al respekt for Thailand – det her var altså sjovt!!
Inde i Big C - Central Center oplevede vi en forfærdelig kundeservice. Vi har hørt meget om, at folk er høflige overfor hinanden. Dette gælder umiddelbart for resten af landet, undtaget dette supermarked i et større indkøbscenter midt i Pattaya. Ekspedienterne gider dårligt nok kratte sig, hvor det klør, og de gider heller ikke snakke engelsk. Ikke i går, i hvert fald, og slet ikke i Big C. Dér gider vi ikke tage ind og handle igen.
Vejret i går var ikke godt, selv om der stadig var omkring 30-35 grader hernede og føltes det lummert. Efter tropisk regnvejr med bulder og brag natten til i dag, så har skyerne formået at holde godt fast i himlen over Pattaya. Det ville normalt være en god grund til at tage ud og shoppe – men vi er her for Mads’ skyld og alt andet kan/må vente! Vi har drøftet lidt, om vi evt. booker en taxa fra hotellet og aftaler en 3-4 steder, som vi gerne vil opleve / se. Og så klarer vi det på enten en halv eller hel dag. Vi kan mærke, at bortset fra hans gråd inden spisetid, så går sådan en dag som i dag går rent ind på lystavlen hos ham og det bliver vores rettesnor for resten af turen. Så må kultur være kultur. Vi er IKKE kommet for at holde ferie!!
Hip hurra – og godt man har internet!!
Der er blevet råhygget på sofaen med Tom & Jerry på Ipad’en. Mads ELSKER katte, han kalder dem Meow, og han skrupgriner hele tiden. Det gør hans mor og far også, for han er dæleme sjov at se og høre på, når han griner. Tom & Jerry fungerer i hvert fald hos lillemanden… :-)
Mads har sovet godt og vel 12 timer ud i én streg – uden at vågne. Ikke en gang da han faldt ud af sengen i går morges, var der liv i ham. Vores planer om en tur til Central Festival droppede vi, da Mads stadig virkede lidt træt (!!!???) så vi tog en lille tur i Tesco Lotus for at se på undertøj og andet godt til sønnen.
Da vi kom tilbage efter et par timer, spiste vi lidt frokost, og så ville han gudhjælpemig sove til middag igen?? (men det er han jo også vant til fra børnehjemmet). Han har sovet fra kl. 12.45 til og med kl. 14.30 – bagefter tog det så lige 30 minutter at få den lille mand forvandlet fra Mr. Grumpy til Hr. Mads…
Først da mor fandt en lille yoghurt, lidt banan samt en LILLE pose chips frem til herren, så kører han igen for fuld damp. Og så selvfølgelig førstnævnte Tom & Jerry, som virkelig kan sætte ham i næste gear!! ;-)
Her til aften fik vi så oplevet Mads ked af det for første gang, og det var bestemt ikke rart, Maria var i gang med at skype med mormor, der lige var kommet hjem efter galdestensoperation. Hun sad ude på vores lille terrasse og ville vise sin mor de nye sandaler, som vi havde købt til ham. Hun tog kun den ene med udenfor, og vi ved ikke, om Mads stod ovre ved døren og ville ud til hende eller om han bare gerne ville have de støvler på, som han fik på børnehjemmet. I al forvirringen ville jeg give ham hans nye badesandaler på, og så begyndte han ellers at hulke!!
Vi fik afbrudt samtalen med mormor, så vi kunne tage os af Mads, og han fik sine støvler på og blev placeret hos sin mor, stadigvæk hulkende. Hyggeaften på restauranten blev ændret til roomservice, så vi kunne være der for ham. Vi ”faldt lidt til patten” mht. billige tricks, så da far havde bestilt aftensmaden, kom han op i armene og fik lov til at vælge en slik-ting henne fra skabet. Vi krøb tilbage til dagens tidligere succes og satte Tom & Jerry på igen – og det virkede. Men han var blevet træt, og det var også lige på grænsen mht. spisetiden, så mon ikke der var et sammenhæng dér??
Hans forældre fandt i hvert fald ud af, at når han er sulten (og bare en smule træt tillige med), så vælter hans korthus hurtigere…
Både Maria og jeg var dog en smule betuttede og bekymrede bagefter, for havde vi vist ham et svigt og havde vi overhovedet handlet rigtigt?? Og hvad gør man lige, når en lille thailandsk dreng hulker det bedste han kan, samtidig med at han siger en masse på thai – krydret med Marias og mit ordforråd, som på thai er meget BEGRÆNSET.
En anden tanke, som jeg har gjort mig er, om Mads i virkeligheden allerede ER begyndt at føle sig tryg hos os, således at han også tør vise sine følelser over for os?? Og at han derfor føler, at nu kan han give slip på sine frustrationer?? Ja, mange spørgsmål og sikkert lige så mange måder at håndterer det på. Vi fandt en løsning, der pt. fik ham hurtigt glad igen og det følte vi, var det vigtigste her og nu. Som vores gode venner sagde til os: ”Det er ”ferie” nu – tag kampene hjemme i DK”.
Klokken havde heller ikke passeret 19.15, før han havde fået nattøjet på, børstet sine tænder og puttet i høkassen. Vi har lagt en ekstra pude mellem vores og hans seng, så han ikke slår sig på flisegulvet, HVIS han skulle ryge ud af sengen igen.
Maria har også haft følelserne uden på tøjet de sidste par dage, og episoden her til aften med Mads gjorde hende også trist til mode og en smule ked af det. Jeg sagde til hende, at der vil komme rigtig mange tårer fra Mads i de næste mange år frem – vi kan kun være hos ham og give ham trøst. Og Maria, du har på ingen måder fejlet!! Du tog ham op til dig med det samme og viste at hos dig, er han tryg. Dét elsker jeg dig for, og du skal bare stole på dine instinkter!!
Vi lader tingene komme, som de kommer… Vi kan ikke andet…
Priserne hernede er helt vildt billige – naturligvis afhængigt af, om man køber mærkevarerne eller gider bruge 5-10 sekunder mere på at finde de BILLIGE lokalproducerede varer. Men så kan man også få chips med smag af barbecue, havtang eller blæksprutte :-) og de har nogle meget, meget små poser chips, hvor der kun er 5 - 8 stk. i hver pose, så derfor må han godt få en pose en gang imellem hi hi )
Ladyboys er også meget udpræget hernede – de er alle steder. Ikke fordi Thai’erne ser ned på dem, for de er accepterede hernede på lige fod med alle andre. Da vi var i Big C Central Center, var der et par stykker ansat inde på apoteket (alá Matas i DK). Og de var næsten mejet flottere ud end de andre piger i butikken. I Tesco Lotus så vi dog også én, som muligvis havde besluttet sig for at blive Ladyboy for 2 dage siden. Og så kan man som dansker ikke andet end at trække på smilebåndet, for når der står en medium-size mand, med brystkassen skudt frem, en stemme i overgang, total mandlige træk i ansigtet og manglende tænder i munden – tilsæt pink læbestift, masser af kindrødt og en flot sort sløjfe i hestehalen. Det var næsten ikke til at stå for!! Heller ikke da han kom med et lille hvin, fordi han trykkede forkert på kasseapparatet. Al respekt for Thailand – det her var altså sjovt!!
Inde i Big C - Central Center oplevede vi en forfærdelig kundeservice. Vi har hørt meget om, at folk er høflige overfor hinanden. Dette gælder umiddelbart for resten af landet, undtaget dette supermarked i et større indkøbscenter midt i Pattaya. Ekspedienterne gider dårligt nok kratte sig, hvor det klør, og de gider heller ikke snakke engelsk. Ikke i går, i hvert fald, og slet ikke i Big C. Dér gider vi ikke tage ind og handle igen.
Vejret i går var ikke godt, selv om der stadig var omkring 30-35 grader hernede og føltes det lummert. Efter tropisk regnvejr med bulder og brag natten til i dag, så har skyerne formået at holde godt fast i himlen over Pattaya. Det ville normalt være en god grund til at tage ud og shoppe – men vi er her for Mads’ skyld og alt andet kan/må vente! Vi har drøftet lidt, om vi evt. booker en taxa fra hotellet og aftaler en 3-4 steder, som vi gerne vil opleve / se. Og så klarer vi det på enten en halv eller hel dag. Vi kan mærke, at bortset fra hans gråd inden spisetid, så går sådan en dag som i dag går rent ind på lystavlen hos ham og det bliver vores rettesnor for resten af turen. Så må kultur være kultur. Vi er IKKE kommet for at holde ferie!!
Hip hurra – og godt man har internet!!
12 juni 2013
De første par dage som forældre... (Dag 7+8)
Så er de første par dage som nybagte forældre overstået, og vi synes selv, at det går over al forventning!!
Tirsdag morgen valgte vi at stå op i fornuftig tid, få noget morgenmad sammen og ellers tage den med ro. Vi skulle først kontakte Khun Toy omkring kl. 14.00, så indtil da rendte vi sådan lidt rundt, mest om os selv (eller Jan gjorde i hvert fald) på hotellets område. Af bare træthed og forvirring valgte vi at gå ind og få et ekstra hvil, i håb om at vi kunne indhente lidt af den søvn, vi manglede fra de andre dage.
Vi fik ringet til Khun Toy og aftalt, at hun ville komme og hente os kl. 15.00. Og hun kom knivskarp, ligesom hun plejer. Da vi havde sat os i bilen, valgte vi at køre til Thai Airways' salgskontor nede ved Pattaya Beach. Og det var godt, at vi startede dér, for der var kuk i timeplanen...
Den geni-streg som Thai Airways i DK selv havde udtænkt, holdt ikke vand. Inden vi rejste af sted, havde vi reserveret Mads' plads i flyet hjem, men ikke betalt for den. Det skulle gøres i Pattaya. Men hans plads var blevet slettet efter, at vi var blevet registreret i landet, så det var en ommer...
Heldigvis kunne vi få 3 sæder, dog 4 rækker længere bagud end som de første pladser. Og fordi Khun Toy var med, fik vi billetten til 4100 kroner. Det er noget af en forskel fra de 15500 kroner, som gribbene fra FDM Travel ville have.
Derefter gik det ned til børnehjemmet for at hente Mads :-D På vej derud trak det op til tordenvejr, og de spurgte også nede på børnehjemmet, om det var os, der havde taget uvejret med. Det var det ikke... hi hi Mads var blevet puttet lidt senere, da han havde været med på rådhuset og få lavet pas om formiddagen. Så det var en mindre groggy herre, der stod i opgangen til sovesalen med skuffen hængende og sovekammer-øjne. Vi fik en fin lyserød rygsæk med, hvor der var tøj i til ham samt en bog om børnehjemmet og en scrapbog med alle de sjove ting, han har lavet i skoledagene. Men da P´Lam så gav ham en HEL æske Ferrero Roché + Khun Toy gav ham en lille pose med syrlige bolsjer, så var han frisk igen. Alle fik sagt farvel til ham, nusset ham, givet kys i panden, på kinden, osv. ALLE på børnehjemmet kommer til at savne den lille Mads, for han er lidt af en charmetrold :-) Han er ikke kun god til at være sammen med de jævnaldrende, også de handicappede børn nede på hjemmet, de større elever, nannys - ja, alle har Mads berørt med sit dejlige væsen.
Vi kørte tilbage til hotellet, og specielt denne her dag havde turen med Khun Toy været speciel. For hun hører Johnny Reimar, med danske tekster!! Hun kan dog ikke forstå, hvad han synger - "men han har sådan en blød behagelig stemme, og musikken gør mig glad" svarede hun, da jeg spurgte, om hun forstod teksterne.
Hun tog afsked med Mads, og vi kunne se, at han fik ét eller andet at vide med, at nu skulle han opføre sig pænt og gøre som mor og far siger. Og Mads nikkede...
Vi havde nogle super hyggelige timer med leg, smil og latter ;-) Vi valgte at tage room-service og bestille lidt chickensticks, fritter og spaghetti. Så var vi vidst dækket rimeligt ind. Og den lille mand havde da også en god appetit. Men fordi det var så sent, så skulle han jo også snart i seng, og da vi nævnte det for ham, så blev han meget mut lige med det samme.
Maria sad med ham på sengen i næsten en time, mens han holdt fast i sit lille plasticfly, vi gav ham den første dag. Så måtte han overgive sig til Marias ryg-nusseri (hvem gør ikke det??) og SÅ sov han. Lige til klokken 7 næste morgen. (I alt 11 timer sov han uden at vågne)
Aftenen gik med at snakke dagen igennem, hvordan vi hver i sær havde oplevet dagen, hvor forvirret jeg havde været og hvor meget ro, at Maria havde denne dag. Det var hende, der havde tænkehatten på, mens jeg var lettere forvirret ;-) Og der var i løbet af eftermiddagen også lige blevet skypet lidt.
Vi valgte at gå i seng omkring kl. 22.30, så vi kunne være friske sammen med Mads den næste morgen...
I dag stod vi alle mere eller mindre samtidig op lidt over klokken 7.00, og en halv time senere (da Mads ikke var morgensur længere ;) ) gik vi over og fik morgenmad. Og det gik strålende!!
Efter morgenmaden gik vi i bad, far og Mads sammen... Det er sjovt at se den måde han vasker sig på, som han har lært det på børnehjemmet. Det er total i orden, og med vaskeklud og det hele. Og heller ingen problemer med at vaske hår, det kan han faktisk også selv, blot vi lige hjælper med lidt sæbe. Kan det være nemmere??
Det kan det faktisk!! Mads bruger heller ikke ble - hverken dag eller nat. Han siger Thi, hvis han skal tisse, og Thi/ee hvis der er pølser med i handlen :-) Toilet hedder Hong Nam, osv. Line Mali har været så sød at lave et lille hæfte med de mest brugte gloser, og dem har vi allerede måtte bruge nogle gange nu. Specielt Geng Marg, som betyder meget dygtig. Han reagerer på navnet Mads, han kan sige mor, far, mormor, morfar og han kan sige lige så fint hej.
Vi har været i Tesco Lotus sammen i dag og brugt penge på nyt tøj til Mads. Sandaler fandt vi også, men valgte at gå en tur i Big C Central Center lidt senere på dagen. Inden da fik vi frokost, som bestod af frisk frugt og yoghurt (til os alle sammen), og efter hans middagslur var vi en tur i poolen sammen.
På vej hjem fra Big C kunne vi godt se, at han var ved at være mør. Derfor valgte vi at spise i restauranten, da vi kom hjem fra byturen. To gange kylling med cashewnødder og kogte ris samt en hotdog med fritter til Mads. Brødet spiste han dog ikke, så hotdog blev degraderet til en pølse i stedet for. Men som den lille madcontainer vores søn er, så deler han gerne ud af sit - for så kommer der jo noget retur af vores mad ;-)
Men han er vores Mads og et lille livsstykke, så vi deler gerne det hele med ham.
Lidt fra hvor vi sad, der var der et tysk par. Vi havde godt lagt mærke til, at de kiggede meget og smilte en del. Så da Mads og Maria gik tilbage til hotelværelset, blev jeg kapret, de ville lige høre, hvor længe vi havde haft vores lille søn. Og da jeg så på klingende tysk svarede dem, at vi havde hentet ham dagen før, så var de lige ved at ryge ned af stolene. For så velopdragen og soigneret en lille dreng (han tørrer fingre og mund meget, mens han spiser) så mente de, at vi havde haft ham i meget længere tid.
Men det er igen Khun Toy og hendes fabelagtige matchning, som spiller endnu en trumf. Hun har ramt rigtigt - også denne gang!!
Da jeg kom tilbage fra restauranten, var Mads kommet i nattøj og mor var i gang med at skype. Jeg tog derfor Mads op til mig i lænestolen, sang ABC-sangen med ham 2 gange og nynnede den 5 gange. Så sagde jeg Noon til ham - det betyder sove, og så puttede han sig ind til mig i ca. 10 minutter.
Så rejste vi os op, sagde Bye Bye til tegnefilmen, gik i soveværelset, hvor mor var og sagde Bye Bye til hende også + natmys. Og så lagde vores dreng sig selv ned i sengen, han fik en natmys af far og 5 minutters nus - og så sov han sgu
Så nu sidder vi her og blogger og skyper, så det halve kan være nok.
Hvis forholdene er ok til det, så skal vi nok en tur ned til Festival Center, som er et 6 etagers shoppingcenter med et Hilton-hotel på toppen. Vi skal have fundet badeshorts til Mads + noget mere tøj til mor :-)
Tirsdag morgen valgte vi at stå op i fornuftig tid, få noget morgenmad sammen og ellers tage den med ro. Vi skulle først kontakte Khun Toy omkring kl. 14.00, så indtil da rendte vi sådan lidt rundt, mest om os selv (eller Jan gjorde i hvert fald) på hotellets område. Af bare træthed og forvirring valgte vi at gå ind og få et ekstra hvil, i håb om at vi kunne indhente lidt af den søvn, vi manglede fra de andre dage.
Vi fik ringet til Khun Toy og aftalt, at hun ville komme og hente os kl. 15.00. Og hun kom knivskarp, ligesom hun plejer. Da vi havde sat os i bilen, valgte vi at køre til Thai Airways' salgskontor nede ved Pattaya Beach. Og det var godt, at vi startede dér, for der var kuk i timeplanen...
Den geni-streg som Thai Airways i DK selv havde udtænkt, holdt ikke vand. Inden vi rejste af sted, havde vi reserveret Mads' plads i flyet hjem, men ikke betalt for den. Det skulle gøres i Pattaya. Men hans plads var blevet slettet efter, at vi var blevet registreret i landet, så det var en ommer...
Heldigvis kunne vi få 3 sæder, dog 4 rækker længere bagud end som de første pladser. Og fordi Khun Toy var med, fik vi billetten til 4100 kroner. Det er noget af en forskel fra de 15500 kroner, som gribbene fra FDM Travel ville have.
Derefter gik det ned til børnehjemmet for at hente Mads :-D På vej derud trak det op til tordenvejr, og de spurgte også nede på børnehjemmet, om det var os, der havde taget uvejret med. Det var det ikke... hi hi Mads var blevet puttet lidt senere, da han havde været med på rådhuset og få lavet pas om formiddagen. Så det var en mindre groggy herre, der stod i opgangen til sovesalen med skuffen hængende og sovekammer-øjne. Vi fik en fin lyserød rygsæk med, hvor der var tøj i til ham samt en bog om børnehjemmet og en scrapbog med alle de sjove ting, han har lavet i skoledagene. Men da P´Lam så gav ham en HEL æske Ferrero Roché + Khun Toy gav ham en lille pose med syrlige bolsjer, så var han frisk igen. Alle fik sagt farvel til ham, nusset ham, givet kys i panden, på kinden, osv. ALLE på børnehjemmet kommer til at savne den lille Mads, for han er lidt af en charmetrold :-) Han er ikke kun god til at være sammen med de jævnaldrende, også de handicappede børn nede på hjemmet, de større elever, nannys - ja, alle har Mads berørt med sit dejlige væsen.
Vi kørte tilbage til hotellet, og specielt denne her dag havde turen med Khun Toy været speciel. For hun hører Johnny Reimar, med danske tekster!! Hun kan dog ikke forstå, hvad han synger - "men han har sådan en blød behagelig stemme, og musikken gør mig glad" svarede hun, da jeg spurgte, om hun forstod teksterne.
Hun tog afsked med Mads, og vi kunne se, at han fik ét eller andet at vide med, at nu skulle han opføre sig pænt og gøre som mor og far siger. Og Mads nikkede...
Vi havde nogle super hyggelige timer med leg, smil og latter ;-) Vi valgte at tage room-service og bestille lidt chickensticks, fritter og spaghetti. Så var vi vidst dækket rimeligt ind. Og den lille mand havde da også en god appetit. Men fordi det var så sent, så skulle han jo også snart i seng, og da vi nævnte det for ham, så blev han meget mut lige med det samme.
Maria sad med ham på sengen i næsten en time, mens han holdt fast i sit lille plasticfly, vi gav ham den første dag. Så måtte han overgive sig til Marias ryg-nusseri (hvem gør ikke det??) og SÅ sov han. Lige til klokken 7 næste morgen. (I alt 11 timer sov han uden at vågne)
Aftenen gik med at snakke dagen igennem, hvordan vi hver i sær havde oplevet dagen, hvor forvirret jeg havde været og hvor meget ro, at Maria havde denne dag. Det var hende, der havde tænkehatten på, mens jeg var lettere forvirret ;-) Og der var i løbet af eftermiddagen også lige blevet skypet lidt.
Vi valgte at gå i seng omkring kl. 22.30, så vi kunne være friske sammen med Mads den næste morgen...
I dag stod vi alle mere eller mindre samtidig op lidt over klokken 7.00, og en halv time senere (da Mads ikke var morgensur længere ;) ) gik vi over og fik morgenmad. Og det gik strålende!!
Efter morgenmaden gik vi i bad, far og Mads sammen... Det er sjovt at se den måde han vasker sig på, som han har lært det på børnehjemmet. Det er total i orden, og med vaskeklud og det hele. Og heller ingen problemer med at vaske hår, det kan han faktisk også selv, blot vi lige hjælper med lidt sæbe. Kan det være nemmere??
Det kan det faktisk!! Mads bruger heller ikke ble - hverken dag eller nat. Han siger Thi, hvis han skal tisse, og Thi/ee hvis der er pølser med i handlen :-) Toilet hedder Hong Nam, osv. Line Mali har været så sød at lave et lille hæfte med de mest brugte gloser, og dem har vi allerede måtte bruge nogle gange nu. Specielt Geng Marg, som betyder meget dygtig. Han reagerer på navnet Mads, han kan sige mor, far, mormor, morfar og han kan sige lige så fint hej.
Vi har været i Tesco Lotus sammen i dag og brugt penge på nyt tøj til Mads. Sandaler fandt vi også, men valgte at gå en tur i Big C Central Center lidt senere på dagen. Inden da fik vi frokost, som bestod af frisk frugt og yoghurt (til os alle sammen), og efter hans middagslur var vi en tur i poolen sammen.
På vej hjem fra Big C kunne vi godt se, at han var ved at være mør. Derfor valgte vi at spise i restauranten, da vi kom hjem fra byturen. To gange kylling med cashewnødder og kogte ris samt en hotdog med fritter til Mads. Brødet spiste han dog ikke, så hotdog blev degraderet til en pølse i stedet for. Men som den lille madcontainer vores søn er, så deler han gerne ud af sit - for så kommer der jo noget retur af vores mad ;-)
Men han er vores Mads og et lille livsstykke, så vi deler gerne det hele med ham.
Lidt fra hvor vi sad, der var der et tysk par. Vi havde godt lagt mærke til, at de kiggede meget og smilte en del. Så da Mads og Maria gik tilbage til hotelværelset, blev jeg kapret, de ville lige høre, hvor længe vi havde haft vores lille søn. Og da jeg så på klingende tysk svarede dem, at vi havde hentet ham dagen før, så var de lige ved at ryge ned af stolene. For så velopdragen og soigneret en lille dreng (han tørrer fingre og mund meget, mens han spiser) så mente de, at vi havde haft ham i meget længere tid.
Men det er igen Khun Toy og hendes fabelagtige matchning, som spiller endnu en trumf. Hun har ramt rigtigt - også denne gang!!
Da jeg kom tilbage fra restauranten, var Mads kommet i nattøj og mor var i gang med at skype. Jeg tog derfor Mads op til mig i lænestolen, sang ABC-sangen med ham 2 gange og nynnede den 5 gange. Så sagde jeg Noon til ham - det betyder sove, og så puttede han sig ind til mig i ca. 10 minutter.
Så rejste vi os op, sagde Bye Bye til tegnefilmen, gik i soveværelset, hvor mor var og sagde Bye Bye til hende også + natmys. Og så lagde vores dreng sig selv ned i sengen, han fik en natmys af far og 5 minutters nus - og så sov han sgu
Så nu sidder vi her og blogger og skyper, så det halve kan være nok.
Hvis forholdene er ok til det, så skal vi nok en tur ned til Festival Center, som er et 6 etagers shoppingcenter med et Hilton-hotel på toppen. Vi skal have fundet badeshorts til Mads + noget mere tøj til mor :-)
10 juni 2013
Sidste skoledag... (Dag 6)
Ja, sidste skoledag kunne man godt kalde dagen i dag. Lidt spændte på dagens udfald, stod vi op omkring kl. 8.00.
Det har jo drillet lidt med de der myndigheder hernede - eller sagt på godt dansk, så har de meget svært ved at få lettet måsen, fordi fingeren sidder i vejen oppe i r....!! Så er det sagt!!
Det er i forvejen et ufatteligt dilemma, som man bliver halet igennem, når man skal vente på dato, og når man så endelig får en dato, så har de ikke fået klaret ALLE formaliteterne, så det driver både forældrene samt Khun Toy ud af sit gode skind.
Efter at jeg havde indtaget lidt morgenmad, blev vi blev hentet ca. kl. 10.00. Maria har de sidste dage haft gået med frygten om, at Adoption Centeret i Bangkok ville trække tiden ud, og hun har derfor ikke haft det for godt i maven pga. nervøsitet. Derfor kunne hun heller ikke i dag være med ved morgenbordet. Og i dag er det jo 19 år siden, at vi startede som par, så derfor var det jo lidt ærgerligt, at hun ikke følte overskud til at hygge ved morgenbordet. Heldigvis elsker jeg min kone meget højt og ved, hvor meget hun har gået igennem for at nå hertil, så vi tager revanche senere :-)
Vel ankommet ude på børnehjemmet var vi meget spændte på, hvordan Mads ville reagere, når han så os. For i dag var hans danske lærer, Line Mali, i klasseværelset. Og vi ved, at han har været utroligt knyttet til Line, så derfor måbede vi også lidt, da han kom som skudt ud af en kanon ud fra klasseværelset og fløj direkte hen mod sin far. Så var jeg bare SOLGT!!
Den næste 1½ times tid stod så på leg med alle ungerne, vi tegnede på tavlen og legede futtog med stolene. Alt sammen til børnenes og specielt Mads' store fornøjelse. Han skrupgrinede, så det halve kunne være nok - og far svedte som en bryggerhest på en hård sommerdag :-)
Efter at have leget med ungerne skulle vi over i spisesalen sammen med dem alle sammen. Mads havde bestemt sig for, at mor skulle være servietholder, og hun måtte ikke så gerne forlade bordet, mens frokosten blev indtaget. Frokosten var en lettere stærk anretning med kylling og nudler, som Mads guffede i sig med største velbehag. Til dessert skulle de have en skål kokosmælk med lidt melon og noget, der kunne ligne sukkerrør i. Og Mads delte med mor, så hun fik al melonen, og han guffede selv resten. Men det var vist ikke nok, så han og kammeraten Koko (fra i går ved poolen) delte lige en skål mere. Det er fantastisk at se det "broderskab", som børnene udvikler på det her børnehjem. De store drenge hjælper de små med at blive renlige, og de deler gerne ud af deres mad og andet godt. "Vi er alle i samme båd"-agtigt, bare på den fede måde. Tallerkenen gik på skift mellem Mads og Koko, som guffede løs af den kolde dessert :-)
Så var det tid til middagslur, og vi fik krammer og vinkede farvel :-)
Line Mali tilbød at tage os med ind til centrum Pattaya, hvor vi kunne få lidt at spise samt noget koldt at drikke. Mens vi så sad og hyggede dér, kom Lene forbi sammen med Dennis og Line, som vi mødte på børnehjemmet, første gang vi så Mads. Vi fik lavet et langbord, så vi kunne sidde 6 danskere ved samme bord - alle med samme interesse!!
Kl. 14.00 tog vi en taxa tilbage til børnehjemmet, og her blev vi mødt af Mr. Gnavpot himself alias... Mads hi hi (Men vi var blevet advaret lidt af Line Mali - Tak Line)
Han er åbenbart ikke til at bide skeer med den første time efter middagslur - herren skal jo gerne komme til hægterne igen efter sådan at have været slået ud et par timer :-)
Men han søgte os endnu engang, så vi nussede lidt og legede med biler. Vi gik ud i deres have for at være alene med ham, så han også kunne blive frisk igen, og der kom smilet igen - og endnu mere da vi tog min (Jans) mobil frem og fandt Angry Birds. Snart var det tid til at han skulle i bad, og vi skulle endnu en gang sige farvel til ham - mys mys og kram blev det til - dog efter han skulle kaldes tilbage et par gange hi hi - okay der sker også rigtig meget for ham lige nu.
Da vi kom over på kontoret for at blive kølet lidt ned, kom den gode nyhed. Vi havde set, at der holdt en taxa ved kontoret. Det var en budbringer, der kom med de manglende underskrifter til, at Khun Toy kan tage ind til Bangkok og få udleveret hans pas!!
Så i morgen, sidst på eftermiddagen, skal vi derud og hente ham med hjem til hotellet som deres nyeste beboer :-) Så nu er det slut med nervøsiteten og frem med det gode humør. I morgen flytter han ind!!
Tilbage på hotellet besluttede vi os for en god gang olie-bodymassage ude i den flotte have, under åben himmel. Det var vores gave til hinanden på en dag, som vi aldrig vil glemme. Men de tager godt ved med priserne ;-) 700 baht svarende til ca. 140 danske kroner for 2 personer i en times tid i himmeriget.
Vi foretrak massagen fremfor aftenbuffet på hotellet, så i aften har den bare stået på hjemmelavede sandwich og et par kolde håndbajere til.
Alt i alt endnu en dejlig dag i Pattaya ;-)
Det har jo drillet lidt med de der myndigheder hernede - eller sagt på godt dansk, så har de meget svært ved at få lettet måsen, fordi fingeren sidder i vejen oppe i r....!! Så er det sagt!!
Det er i forvejen et ufatteligt dilemma, som man bliver halet igennem, når man skal vente på dato, og når man så endelig får en dato, så har de ikke fået klaret ALLE formaliteterne, så det driver både forældrene samt Khun Toy ud af sit gode skind.
Efter at jeg havde indtaget lidt morgenmad, blev vi blev hentet ca. kl. 10.00. Maria har de sidste dage haft gået med frygten om, at Adoption Centeret i Bangkok ville trække tiden ud, og hun har derfor ikke haft det for godt i maven pga. nervøsitet. Derfor kunne hun heller ikke i dag være med ved morgenbordet. Og i dag er det jo 19 år siden, at vi startede som par, så derfor var det jo lidt ærgerligt, at hun ikke følte overskud til at hygge ved morgenbordet. Heldigvis elsker jeg min kone meget højt og ved, hvor meget hun har gået igennem for at nå hertil, så vi tager revanche senere :-)
Vel ankommet ude på børnehjemmet var vi meget spændte på, hvordan Mads ville reagere, når han så os. For i dag var hans danske lærer, Line Mali, i klasseværelset. Og vi ved, at han har været utroligt knyttet til Line, så derfor måbede vi også lidt, da han kom som skudt ud af en kanon ud fra klasseværelset og fløj direkte hen mod sin far. Så var jeg bare SOLGT!!
Den næste 1½ times tid stod så på leg med alle ungerne, vi tegnede på tavlen og legede futtog med stolene. Alt sammen til børnenes og specielt Mads' store fornøjelse. Han skrupgrinede, så det halve kunne være nok - og far svedte som en bryggerhest på en hård sommerdag :-)
Efter at have leget med ungerne skulle vi over i spisesalen sammen med dem alle sammen. Mads havde bestemt sig for, at mor skulle være servietholder, og hun måtte ikke så gerne forlade bordet, mens frokosten blev indtaget. Frokosten var en lettere stærk anretning med kylling og nudler, som Mads guffede i sig med største velbehag. Til dessert skulle de have en skål kokosmælk med lidt melon og noget, der kunne ligne sukkerrør i. Og Mads delte med mor, så hun fik al melonen, og han guffede selv resten. Men det var vist ikke nok, så han og kammeraten Koko (fra i går ved poolen) delte lige en skål mere. Det er fantastisk at se det "broderskab", som børnene udvikler på det her børnehjem. De store drenge hjælper de små med at blive renlige, og de deler gerne ud af deres mad og andet godt. "Vi er alle i samme båd"-agtigt, bare på den fede måde. Tallerkenen gik på skift mellem Mads og Koko, som guffede løs af den kolde dessert :-)
Så var det tid til middagslur, og vi fik krammer og vinkede farvel :-)
Line Mali tilbød at tage os med ind til centrum Pattaya, hvor vi kunne få lidt at spise samt noget koldt at drikke. Mens vi så sad og hyggede dér, kom Lene forbi sammen med Dennis og Line, som vi mødte på børnehjemmet, første gang vi så Mads. Vi fik lavet et langbord, så vi kunne sidde 6 danskere ved samme bord - alle med samme interesse!!
Kl. 14.00 tog vi en taxa tilbage til børnehjemmet, og her blev vi mødt af Mr. Gnavpot himself alias... Mads hi hi (Men vi var blevet advaret lidt af Line Mali - Tak Line)
Han er åbenbart ikke til at bide skeer med den første time efter middagslur - herren skal jo gerne komme til hægterne igen efter sådan at have været slået ud et par timer :-)
Men han søgte os endnu engang, så vi nussede lidt og legede med biler. Vi gik ud i deres have for at være alene med ham, så han også kunne blive frisk igen, og der kom smilet igen - og endnu mere da vi tog min (Jans) mobil frem og fandt Angry Birds. Snart var det tid til at han skulle i bad, og vi skulle endnu en gang sige farvel til ham - mys mys og kram blev det til - dog efter han skulle kaldes tilbage et par gange hi hi - okay der sker også rigtig meget for ham lige nu.
Da vi kom over på kontoret for at blive kølet lidt ned, kom den gode nyhed. Vi havde set, at der holdt en taxa ved kontoret. Det var en budbringer, der kom med de manglende underskrifter til, at Khun Toy kan tage ind til Bangkok og få udleveret hans pas!!
Så i morgen, sidst på eftermiddagen, skal vi derud og hente ham med hjem til hotellet som deres nyeste beboer :-) Så nu er det slut med nervøsiteten og frem med det gode humør. I morgen flytter han ind!!
Tilbage på hotellet besluttede vi os for en god gang olie-bodymassage ude i den flotte have, under åben himmel. Det var vores gave til hinanden på en dag, som vi aldrig vil glemme. Men de tager godt ved med priserne ;-) 700 baht svarende til ca. 140 danske kroner for 2 personer i en times tid i himmeriget.
Vi foretrak massagen fremfor aftenbuffet på hotellet, så i aften har den bare stået på hjemmelavede sandwich og et par kolde håndbajere til.
Alt i alt endnu en dejlig dag i Pattaya ;-)
09 juni 2013
Store badedag :-) (Dag 5)
I dag skulle Mads komme på besøg her på hotellet sammen med 2 af hans venner samt deres nanny :-)
Kl. 10.15 kom drengene, og der blev klædt om inde i vores soveværelse. Det er sjovt at se, hvor god en opførsel drengene har, og hvor meget omsorg de i det hele taget higer efter. Og så på andre områder er de bare så selvstændige, at det halve kan være nok.
Nanny kunne så godt som IKKE et hak engelsk, så det foregik meget med få engelske ord og en masse fagter. Men det gik da...
I dag vil jeg spare lidt på krudtet mht. skriveriet. Maria har lige lagt sig ud på solvognen, og jeg vil følge trop. Senere vil vi bestille en gang olie-massage, det trænger vi nybagte forældre nemlig til ;-)
I aften er der steak-menu på hotellets restaurant, så den tager vi også lige med :-)
Her er lidt billeder fra formiddagens fornøjelser ved poolen...
Kl. 10.15 kom drengene, og der blev klædt om inde i vores soveværelse. Det er sjovt at se, hvor god en opførsel drengene har, og hvor meget omsorg de i det hele taget higer efter. Og så på andre områder er de bare så selvstændige, at det halve kan være nok.
Nanny kunne så godt som IKKE et hak engelsk, så det foregik meget med få engelske ord og en masse fagter. Men det gik da...
I dag vil jeg spare lidt på krudtet mht. skriveriet. Maria har lige lagt sig ud på solvognen, og jeg vil følge trop. Senere vil vi bestille en gang olie-massage, det trænger vi nybagte forældre nemlig til ;-)
I aften er der steak-menu på hotellets restaurant, så den tager vi også lige med :-)
Her er lidt billeder fra formiddagens fornøjelser ved poolen...
08 juni 2013
Første møde med Mads... (Dag 4)
Så kom dagen, hvor vi skulle møde Mads for første gang...
Efter en elendig nat med sommerfugle i maven og meget lidt søvn, stod vi op kl. 07.30 for at gøre os klar til mødet.
Da klokken blev 09.00 ringede vi til Khun Toy fra børnehjemmet, som ville komme og hente os kl. 10.00. Maria var ikke så sulten, så jeg trak det tunge lod med at forkæle ganen lidt med smoothies, omelet m. kylling og grøntsager samt en friskmalet kop kaffe til at tage de sidste sommerfugle i maven.
Lidt i 10 gik jeg op til receptionen, og dér sad Khun Toy og ventede på os. Hun er en meget fin, lille dame med et kæmpestort hjerte, der brænder for alle de kære små børn hernede. Hun bruger stort set al sin tid på børnene, lige fra tidlig morgen til meget sen aften. Et godt eksempel var, da hun i sidste uge var i Tyskland. Hun fløj 10 timer til Tyskland den første dag, holdt møde dag 2 og den 3. dag fløj hun tilbage til Thailand. Og fjerde dag var hun den første på kontoret, hvor hun arbejdede på livet løs. Hun er en rigtig ildsjæl og et supergodt menneske...
Da vi ankom til børnehjemmet, holdt hun pludselig ind til siden og sagde: "Her sidder han jo..."
Så vi blev placeret omme i baggården sammen med én af de andre ildsjæle der hedder P'lam og som var virkelig sød og hjalp med at tage billeder.
Mads var lidt genert til at starte med, men efter 5 minutter sad han oppe på skødet af Maria og var i gang med at charmere sin mor :-)
Han ville derefter gerne vise os lidt rundt, så Mads og hans kammerat viste Maria og jeg rundt på egen hånd. Så skulle vi over til "Toddlers Room", hvor de små børn var. Vi fik visitors-skilt på og fik taget temperaturen i panden samt afsprittet hænderne, inden vi fik lov at komme ind. Hér skulle vi først se, hvor Mads havde sovet henne i den store sovesal, da han tilhørte de små, dengang han blev bragt ind på hjemmet. Dernæst blev vi overmandes af de dejligste smukke børn i alderen 1½ - 2½ år, og der gik ikke 5 sekunder før vi havde ca. 10 børn hængende om benene. Hold op hvor var de kære... :-)
Så var vi inde på Khun Toys kontor, hvor vi overrakte hende en gave, som hun først nægtede at modtage. Men da vi sagde, at den var til minde om Mads' tid hernede, og den skulle bringe hele kontoret i godt humør, så fik hun det helt store smil på. De fik en Hoptimist, med dannebrog påmalet og med klaphat. Og da den tillige med er kuglerund som en bold og Mads' kælenavn hernede er Ball, så hang den historie også lidt sammen. Så hvis der kom en sur dag på kontoret (hvilket jeg nægter at tro på), så kunne de klappe Mads ovenpå hovedet og komme i godt humør igen :-) Sådan har de jo gjort med ham, så nu kan de fortsætte, selvom han tager med os til DK.
Vi skulle med Mads op i spisesalen, hvor han skulle have en skål nudler, og moderen ville ikke presse sig på, så hun holdte sig lidt i baggrunden, så han kunne spise i fred. Men det fik mor ikke lov til, Mads kaldte på hende og pegede, at mor SKULLE sidde ved siden af ham. Og så puttede han ellers nudler på skeen og fik proppet sin lille mund. Det er utroligt, så fint han kan spise med gaffel og ske, når man tænker på, hvor gammel han er.
Vi fik også hilst på 2 andre danskere på besøg, Line og Dennis fra Aalborg. Line har været frivillig af nogle gange og havde denne gang valgt at holde ferie sammen med kæresten dernede, hvor de ville være der en lille måneds tid.
Efter middagsmaden fik vi af vide, at nu var det tid til, at Mads skulle op og sove til middag. Igen kom han op i mors arme og lagde sit lille hoved indtil hendes hals... Ja behøver jeg at sige mere.. Moderen var solgt :-) Så vi fulgte ham hen til døren, hvor vi fik krammer og mysser og sagt, at vi ses igen i morgen.
I morgen kommer Mads ud på hotellet sammen med 2 venner og en nanny. Så skal vi ud og bade i poolen og hygge os helt vildt, og bagefter spiser vi frokost på hotellet. Og så skal de tilbage igen til børnehjemmet.
Adoptionscenteret i Bangkok har sædvanen tro svært ved at nå det hele til tiden, så Khun Toy afventer stadigvæk at kunne tage Mads med ind og hente hans pas. Men flasker det sig, så er det allerede mandag, at det sker og så kommer han ud til os bagefter. Men vi har god tid og er klar til at vente på ham.
Bare vent jer - han er dæleme dejlig!!
Efter en elendig nat med sommerfugle i maven og meget lidt søvn, stod vi op kl. 07.30 for at gøre os klar til mødet.
Da klokken blev 09.00 ringede vi til Khun Toy fra børnehjemmet, som ville komme og hente os kl. 10.00. Maria var ikke så sulten, så jeg trak det tunge lod med at forkæle ganen lidt med smoothies, omelet m. kylling og grøntsager samt en friskmalet kop kaffe til at tage de sidste sommerfugle i maven.
Lidt i 10 gik jeg op til receptionen, og dér sad Khun Toy og ventede på os. Hun er en meget fin, lille dame med et kæmpestort hjerte, der brænder for alle de kære små børn hernede. Hun bruger stort set al sin tid på børnene, lige fra tidlig morgen til meget sen aften. Et godt eksempel var, da hun i sidste uge var i Tyskland. Hun fløj 10 timer til Tyskland den første dag, holdt møde dag 2 og den 3. dag fløj hun tilbage til Thailand. Og fjerde dag var hun den første på kontoret, hvor hun arbejdede på livet løs. Hun er en rigtig ildsjæl og et supergodt menneske...
Da vi ankom til børnehjemmet, holdt hun pludselig ind til siden og sagde: "Her sidder han jo..."
Så vi blev placeret omme i baggården sammen med én af de andre ildsjæle der hedder P'lam og som var virkelig sød og hjalp med at tage billeder.
Mads var lidt genert til at starte med, men efter 5 minutter sad han oppe på skødet af Maria og var i gang med at charmere sin mor :-)
Han ville derefter gerne vise os lidt rundt, så Mads og hans kammerat viste Maria og jeg rundt på egen hånd. Så skulle vi over til "Toddlers Room", hvor de små børn var. Vi fik visitors-skilt på og fik taget temperaturen i panden samt afsprittet hænderne, inden vi fik lov at komme ind. Hér skulle vi først se, hvor Mads havde sovet henne i den store sovesal, da han tilhørte de små, dengang han blev bragt ind på hjemmet. Dernæst blev vi overmandes af de dejligste smukke børn i alderen 1½ - 2½ år, og der gik ikke 5 sekunder før vi havde ca. 10 børn hængende om benene. Hold op hvor var de kære... :-)
Så var vi inde på Khun Toys kontor, hvor vi overrakte hende en gave, som hun først nægtede at modtage. Men da vi sagde, at den var til minde om Mads' tid hernede, og den skulle bringe hele kontoret i godt humør, så fik hun det helt store smil på. De fik en Hoptimist, med dannebrog påmalet og med klaphat. Og da den tillige med er kuglerund som en bold og Mads' kælenavn hernede er Ball, så hang den historie også lidt sammen. Så hvis der kom en sur dag på kontoret (hvilket jeg nægter at tro på), så kunne de klappe Mads ovenpå hovedet og komme i godt humør igen :-) Sådan har de jo gjort med ham, så nu kan de fortsætte, selvom han tager med os til DK.
Vi skulle med Mads op i spisesalen, hvor han skulle have en skål nudler, og moderen ville ikke presse sig på, så hun holdte sig lidt i baggrunden, så han kunne spise i fred. Men det fik mor ikke lov til, Mads kaldte på hende og pegede, at mor SKULLE sidde ved siden af ham. Og så puttede han ellers nudler på skeen og fik proppet sin lille mund. Det er utroligt, så fint han kan spise med gaffel og ske, når man tænker på, hvor gammel han er.
Vi fik også hilst på 2 andre danskere på besøg, Line og Dennis fra Aalborg. Line har været frivillig af nogle gange og havde denne gang valgt at holde ferie sammen med kæresten dernede, hvor de ville være der en lille måneds tid.
Efter middagsmaden fik vi af vide, at nu var det tid til, at Mads skulle op og sove til middag. Igen kom han op i mors arme og lagde sit lille hoved indtil hendes hals... Ja behøver jeg at sige mere.. Moderen var solgt :-) Så vi fulgte ham hen til døren, hvor vi fik krammer og mysser og sagt, at vi ses igen i morgen.
I morgen kommer Mads ud på hotellet sammen med 2 venner og en nanny. Så skal vi ud og bade i poolen og hygge os helt vildt, og bagefter spiser vi frokost på hotellet. Og så skal de tilbage igen til børnehjemmet.
Adoptionscenteret i Bangkok har sædvanen tro svært ved at nå det hele til tiden, så Khun Toy afventer stadigvæk at kunne tage Mads med ind og hente hans pas. Men flasker det sig, så er det allerede mandag, at det sker og så kommer han ud til os bagefter. Men vi har god tid og er klar til at vente på ham.
Bare vent jer - han er dæleme dejlig!!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)