Uge 8 - 2015: "Lang tid siden..."

Puh ha, som tiden dog går...

Hele december og januar har der været fuld knald på sammenkomster med familie og venner samt fødselsdage, som skulle fejres. Ja, så var der jo lige juledagene + nytår - bare lige for at toppe det lidt :-) Men familien har det godt og vi stortrives!! Her kommer der lige et hurtigt resumé af de sidste mange uger - meget hurtigt, hvis I forstår??

Mads blev smaskforkælet i juledagene og fik masser af dejlige gaver til jul. I 2014 havde han hele 2 pakkekalendere, som dog viste sig at være lidt for meget at håndtere for den lille mand. Til gengæld har det nu givet os et meget bedre billede af, hvordan vi griber det an, næste gang at december står for døren. Juleaften skulle holdes ved mormor og morfar. Mads var meget spændt på at få sit største ønske opfyldt, for han havde ønsket sig en Robot-dinosaur fra Transformers. Så vi valgte en ny tradition og gav Mads lov til at åbne sin julegave allerede om eftermiddagen. Det gav pote, for der faldt en salig ro over knægten, og resten af aftenen foregik stille og roligt, selv om han på et tidspunkt syntes, at der var for lidt gaver til ham :-)

De følgende dage havde vi julefrokost med familierne og hér fik Mads smag for pakkespil. Dog skal han lige blive lidt bedre til at acceptere, at man skal slå en sekser for at kunne tage en pakke. Og Mads havde ikke lige held med seksere til at starte med. Men så kom de og han fik raget en masse gaver til sig. Dejlige dage med familien :-)

Nytårsaften var vi ude hos Lars og Rie til dejlig hygge. Vi skulle sove derude, så vi fik lov at låne Carolines værelse. Mads var på hele aftenen og lidt af natten. Mor lagde ham til at sove inde på værelset, men da det var et nyt sted han skulle sove, blev han lidt bange for at ligge derinde. Far var i mellemtiden også blevet klar til at putte i høkassen, så Mads fik en tiltrængt sovekammerat.
Næste morgen - stadigvæk trætte - fik vi spist lidt morgenmad, og så var det hjem til hulen og komme i nattøjet. Herefter stod den på råhygge med tegnefilm, slik og sodavand resten af dagen.

I starten af december havde vi knap nok fået armene ned efter jublen over, at vores sag var afsluttet, før næste omgang bøvl meldte sig. Vedkommende, som skulle tage sig af de afsluttende papirer, var åbenbart langtidssygemeldt - og vist nok også den eneste, som kunne håndtere sagerne. Vi havde naturligvis haft en løbende dialog med ambassaden, i håb om at en anden medarbejder kunne overtage papirarbejdet. Men næ nej, det kunne man ikke.
Til syvende og sidst fik vi dog ENDELIG en aftale i stand, så på fars fødselsdag den 14. januar var vi på Den Thailandske Ambassade for at underskrive papirerne fra Thailand. Vi havde nok regnet med, at det ville være meget højtideligt - men det hele foregik ude i venteværelset og tog mindre end 10 minutter. Den følgende dag fik vi sendt papirerne videre til Statsforvaltningen, så vi kan få afsluttet sagen endeligt :-)

Den endelige anmodning om anerkendelse af Mads som dansk statsborger er endelig ankommet og er blevet underskrevet. Nu skal den så retur til Statsforvaltningen, så han kan anerkendes og vi kan få tildelt den endelige forældremyndighed over ham. Med det på plads kan vi også få hans navn ændret officielt samt bestille dansk pas til ham.

I børnehaven har der også været mange udfordringer på det sidste. Nogle unge gutter valgte at tænde et bål i Mads' børnehave natten mellem fredag og lørdag, for 2 uger siden. Bålet bredte sig så meget, at ilden tog fat i udhænget på børnehaven og der var sket meget store skader. Uden at gå for meget i detaljer omkring omfanget af skader, så betød det alligevel, at alle børnene skulle over i gæstebørnehave, mens deres egen skulle have en kærlig hånd. Mads kom sammen med sin vante stue over på Dalumgård, men det viste sig lynhurtigt at være en dårlig idé. Mads savnede alle sine venner fra den Månestuen, og han var MEGET ked af det om aftenen.

Mads skal gå et år mere i børnehave, hvilket blev besluttet den 18. december 2014. Derfor skulle han alligevel flyttes på Månestuen fra den 1. marts 2015, når de andre børn på hans nuværende stue skal starte i forårs-SFO. Heldigvis var mor og børnehavens leder Elly vakse, så de tog en rask beslutning og fik Mads flyttet over på Dianagården i stedet for. Dér gik børnene fra Månestuen + alle hans favorit-pædagoger, så det var ren win-win. Og det kunne mærkes med det samme på Mads, for han blev glad igen - lige med det samme!! Godt gået, mor!! Og Elly!!

Planen var i øvrigt, at Dianagården skulle lukke pr. 1. marts og børnene skulle flyttes ned i Mads' børnehave, knap 200 meter derfra. Nu er flytningen udskudt en lille smule - til gengæld lærer alle børnene hinanden at kende "før tid". Når undgerne igen skal på Afrodite, så får de følgeskab af en nyoprettet vuggestue - det bliver også spændende at følge.

Mads' sprog udvikler sig med raketfart i øjeblikket, og der kommer flere og flere komplette sætninger ud af hans mund. Vi træner bogstaver og tal med ham derhjemme og han elsker at skrive på tavlen ude i køkkenet. Det bliver også et fokuspunkt for børnehaven i 2015, at Mads skal gøres klar til start i børnehave om et års tid, så den udvikling bliver vildt spændende at følge.

I dag slutter vinterferien og vi har været på en lille miniferie. Vi havde et gavekort til et ophold på Schackenborg Slotskro, så da chancen bød sig, slog vi det sammen med en hyggetur til Flensburg. Det var første tur, hvor Mads skulle bruge de små ben hele tiden - og han gjorde det :-) Vi fik dog kun et par timer nede i gågaderne - hvoraf ca. 1 time gik med toiletture + mad til Mads, som elsker pommes frites. Og der er MASSER af muligheder for mad i Flensburg, så det tog sin tid. Efter en gåtur i gågaden tog vi over i Citti-Markt og handlede lidt ind. Derefter gik turen til Møgeltønder, hvor vi kunne indlogere os og gøre klar til at få lidt aftensmad.

Efter aftensmaden gik vi op på værelset, skiftede til nattøj og så var der X-factor på skærmen. Mads faldt i søvn mellem os og kort tid efter snorkede farmand også. Næste morgen, efter dejlig morgenmad, kørte vi 8 km til Aventoft efter øl, vin og sodavand - og så kørte vi stille og roligt tilbage mod Odense. Mads havde savnet mormor og morfar, så han ville gerne have en nat mere i byen. Mor og far tog derfor alene hjem og fik ordnet en masse praktiske ting, inden at vi åbnede en flaske vin og fik lavet lækker aftensmad.

En ny uge kalder...

Uge 49: "Afslutning på adoptionssag i Thailand..."

Så kom dagen ENDELIG...

Onsdag den 3. december fik vi langt om længe en mail fra vores sagsbehandler hos AC Børnehjælp, som kunne meddele os, at vores sag er afsluttet i Thailand og papirerne nu er sendt til Den Thailandske Ambassade i København.

Vi har d.d. skrevet til ambassaden for at lave en aftale om at tage en tur til København, så vi kan få skrevet under på de sidste dokumenter. Med dette kan vi nu "officielt" kalde Mads hans danske navn, men det bedste er, at vi går fra at have status som plejeforældre til at blive hans rigtige forældre.

Vi går nu og venter spændt på et svar retur fra ambassaden, forhåbentlig med en tid i januar 2015.

Dejlig lille bonus-gave at få i julemåneden :-)

Uge 47: "Mads bliver 5 år... HURRAAAAAAA!!!"

I dag er det Mads' fødselsdag, hurra hurra hurraaaa...!!!


Kære lille Mads.

Du er vores lille "futtefrans"... Det kalder vi dig, når du kommer futtende på dine små fødder om aftenen for at se, om mor og far stadig ser tv inde i stuen eller om vi er ved at gøre klar til at komme i seng, så du kan snige dig ind til os og putte med :-)

I dag er det din rigtige fødselsdag - det troede du ikke helt på til morgen, da far kørte dig i børnehave. Da mente du, at når vi havde fejret din fødselsdag i lørdags - så kunne du jo ikke have fødselsdag i dag også. Men mor og far stod klar med fødselsdagssang og gave til dig og du begyndte at smile lusket.

Mor og far elsker dig rigtig højt og vi er så stolte af dig!!

Uge 36 - 46: "Efterår..."

September og oktober blev skudt i gang og familien Sørensen har været i fuld sving med at få ordnet de sidste detaljer omkring huset. Lidt småreparationer hist og pist og en udestue, der trængte til et pift. Mads har været med hele vejen og har ikke noget imod at trække i arbejdstøjet sammen med sin far, når der skal knokles i haven. Vi har kæmpet en kamp med en rod i forhaven, der ikke ville op. Til sidst syntes Mads også, at det var blevet koldt og mente, at den bedste løsning med rod-problemet var en tår cola inde hos mor i stuen :-)

Mads elsker at komme i børnehaven, hvor han leger på livet løs sammen med sine venner. Vi har taget den beslutning sammen med børnehaven, at Mads skal gå et år mere i børnehaven. Det giver ham ekstra tid til at få styr på sproget, så han er lidt bedre stillet, når det bliver tid til folkeskolen. I mellemtiden får han cyklet sammen med de andre børn nu, hvor han ikke længere bruger støttehjul. Vi genopfrisker lige øjeblikket, hvor han selv cyklede her i sommers:



Vi fik fejret mors fødselsdag med morgensang, flag og morgenmad :-) Der blev holdt fødselsdage af et par omgange og det var dejligt befriende, at Mads ikke var sur over, at der ikke var gaver til ham også. Dog havde både mormor og morfar + faster Hanne lige sneget en lille gave med til ham, da vi skulle fejre mors fødselsdag sammen med familien :-) Han bliver bare forkælet, vores lille dreng!!

Det går rigtig godt med sproget. Mads udvikler hele tiden nye, komplette sætninger, og han prøver at rette sig selv i sine udtalelser. Dog er han stadigvæk lidt af en hurtig-snakker, og når han bliver for ivrig med sproget, så plaprer han uden at være opmærksom på udtalelserne. Den anden dag gjorde han også lidt grin af mormor ved at efterligne hende, bare fordi hun var lidt forkølet. Mormor kunne heldigvis også se det sjove i det... ;-)

Det er meget få udsving, at Mads får i sit humør efterhånden - det er som om at han er ved at lære mor og far RIGTIG godt at kende, og vi kender ham. Vi har dog lige haft et par ture for nogle weekender siden, men det bundede nok i, at Mads måtte hentes i børnehaven med høj feber. Man er vel altid en smule gnaven, når man ikke har det godt.

Vi er nu gået ind i november måned, og dagene er blevet MEGET korte. Den mørke tid er Mads meget fascineret af - han synes, at det er mærkeligt, at det er mørkt om morgenen, når vi skal i børnehave. Da han er en meget varm lille gut, så kniber det også for ham med at beholde halsedisse, handsker og hue på, for som han selv siger: "Faaar, det det' meget barmt..." Ja, det kniber lidt med nogle af bogstaverne i alfabetet, men han er godt på vej.

November måned er også lig med Mads' fødselsdag og vær ikke i tvivl: Han ved godt, at det snart er ham, der skal have gaver!! Hans favoritter i øjeblikket er Transformers 4-figurerne - specielt Grimlock, der kan forvandles til en dinosaur. Desuden er alle dragerne fra Sådan Træner Du Din Drage-filmene et stort hit. Og hvor hans forældre sidste år var lidt i vildrede omkring hans ønsker, så er vi slet ikke i tvivl i år. Det var også nyt for os alle sammen sidste år :-)

Vores lille trekløver var til Lanterne-fest i Mads' børnehave, hvor alle børnene går rundt på legepladsen med deres lanterner, som de med stor flid har lavet i dagtimerne. Mens de går rundt, synger de Lanterne-sangen, mens forældrene har travlt med at fotografere (og fryse). Bagefter trækker vi indenfor og spiser al den medbragte mad og hygger sammen med de andre forældre.

Farmand har, med lidt hjælp, fået lavet et nyt bålsted oppe i det nye bålhus i børnehaven. En entreprenør ville gerne forære børnehaven et betonrør, mens en anden var villig til at lave en smart grillrist med børnehavens navn skåret spejlvendt ind i risten. Det blev bare flot, og nu kan vi brændemærke bøfferne med AFRODITE til næste sommerfest.





Næste store arrangement er i den kommende weekend, hvor vi starter med første afdeling af Mads' fødselsdag :-) Om aftenen tager farmand ud og hører lidt livemusik på Kansas sammen med kammeraten Lars. Og så skal der ellers slappes af til den helt store guldmedalje, for der har virkelig været knald på - specielt efter at mor er startet i praktik hos et entreprenørfirma. Det er dejligt at se, at Mor Maria har fået lidt gnist tilbage i sine øjne og virkelig nyder at være i fuld gang, selv om det kun er for en kort stund.

Vi håber og beder til, at der snart dukker noget fast arbejde op til hende - hun fortjener det virkeligt!!

Uge 28 - 35: "Sommersol og ferietid..."

Tiden går stærkt, når man har en lille energisk fyr som Mads at skulle holde styr på :-) Det er nok også derfor, at der igen går så meget tid imellem opdateringerne på vores blog, for det har virkelig knebet med overskuddet. Derfor er dette indlæg også kogt meget ned.

Mads gik på ferie fra børnehaven i uge 28 og skulle have 2 dejlige uger derhjemme sammen med sin mor. Far skulle lige arbejde 2 uger mere, før sommerferien kaldte. Og lad os slå det fast med det samme: Det er nok sidste gang, at vi vælger at holde ferie på denne måde med at have Mads hjemme i alle 4 uger. Specielt når hans børnehave var åben hele ferien og havde gæster fra de andre børnehaver. Men Mads kræver rigtig meget opmærksomhed, og han havde det også "svært" lige i starten, at han ikke skulle over til sine venner i børnehaven. Og en anden ting er, at han bliver SÅ knyttet til sin dejlige mor, at det bliver hende, der skal foretage ALT med ham - selv når far er hjemme fra arbejde igen. Og det kan godt slide lidt på mor, kan vi se...

Lørdag uge 29 startede vores sommerferie så for alvor, og Mads skulle sove nede hos mormor og morfar. Mor og far skulle til sommerfest hos Joan og Niels, og det var et tiltrængt pusterum at være i selskab med gode venner. Der blev drukket noget rødvin, spist dejlig mad og danset ude i teltet i baghaven. Ud på natten blev farmand træt og trak madrassen frem på stuegulvet. Snork...
Søndag morgen skinnede solen igen, og vi sad i teltet til en solid gang morgenmad. Bagefter hjalp alle med at få teltet ned og pakket sammen, og så drog vi stille og roligt ind mod Odense igen.

Om tirsdagen havde vi booket et hotelværelse i København, og vi tog af sted op af formiddagen, da Mads lige skulle gi' en lille hysterisk koncert om morgenen, så mor var lige ved at miste lysten til at skulle ud og slappe lidt af. Vi kom dog derover og startede med at tage en tur ind på Den Blå Planet. Lad os sige det med det samme: Vi var ikke paf af oplevelsen. Den største oplevelse for Mads' vedkommende var den 8 meter lange papmaché-figur af en hvidhaj, som hang ned fra loftet - lige ved siden af det 50 m2 store panoramavindue ud til det store akvarium. Vi gør en lang historie MEGET kort, for Mads udviste begrænset begejstring for alle de flotte fisk, men vi var der i 1½ time og kom af med 415 kroner i entré + en gummihaj til Mads. Vores råd er at spare pengene til børnene er store nok til at sætte pris på at se udstillingen. Jeg synes også, at der blev gjort alt for meget ud af at fortælle, at det var Claus Meyer, der leverede maden til caféen, som var propfyldt med svenskere, nordmænd og tyskere.

Vi tog ind på Frederiksberg og fik tjekket ind på vores værelse. Mor havde det skidt, så Mads og farmand tog en tur hen forbi Forum og fandt en café, hvor vi kunne få stillet vores sult. Vi var væk i næsten 1½ time, så da vi kom tilbage igen var mor klar til en strøgtur. Vi gik gennem søerne og ind til Rådhuspladsen og herfra var det bare én stor ose-tur. Mads var i klapvogn, men var lidt utilfreds med, at han ikke selv måtte køre den. Men der var ikke plads på Strøget til, at Mads kunne køre slalom med klapvognen, og han kom da også lige med et løvebrøl, da det hele var ved at være nok for ham. Vi tog ned på Axel Torv og fik noget godt at spise og ikke mindst noget at drikke, for det var VARMT.

Efter aftensmaden gik turen tilbage mod hotellet og vi slappede af inde på sengen med fjernsyn, slik, kolde øl og vand samt gennemtræk :-) Det var bare lummert udenfor!!

Vi sov også med åbne vinduer, selv om vi var nervøse for Mads. Men det var simpelthen nødvendigt for at kunne holde varmen ud. I løbet af natten tog vi Mads og lagde ham ned på gulvet, oven på vores dyner. Da han vågnede om morgenen troede han, at han var faldet ud af sengen og syntes egentligt, at det havde været meget sjovt at sove på gulvet, lige ved siden af mor og far. Så det blev det nye hit og praktiseres stadigvæk med jævne mellemrum.

Næste morgen fik vi dejlig morgenmad, og så skulle vi lige votere en gang, om vi skulle videre rundt i København eller gemme fortsættelsen til en anden gang. Vi blev enige om at tage en tur i Fields og så vende snuden hjem bagefter. På vej hjem ad motorvejen får mor et telefonopkald hjemmefra, at mormor skal indlægges og have indopereret en pacemaker. Hun har i længere tid døjet med lav puls, træthed og deraf følgende svimmelhed. Og set i bakspejlet har det måske også været medvirkende til, at hun er faldt omkuld nede på ferien. Men vi skyndte os hjem og smed taskerne og fortsatte over på sygehuset. Mads blev lidt betuttet af at se mormor med alle de der ledninger omkring sig, men han overvandt sin frygt, og mormor fik en ordentlig krammer. Mormor blev opereret den følgende dag og blev udskrevet den 3. dag, så det var hurtigt overstået. Men det havde stresset os alle tre, specielt mor, så hun "mistede" fuldstændig strømmen på batterierne i weekenden. Det skulle dog ikke gå ud over Mads, så far tog ham med en tur til terrariet i Vissenbjerg, hvor vi så på små "dinosaurer" og store slanger. Vi hyggede os gevaldigt et par timer dernede og så bl.a. et foredrag om danske slanger. Selv om der kun er 2 slags, så er det stadigvæk fascinerende, når fortælleren er dygtig. Bagefter tog vi i Ikea for at købe en hylde mere til Mads' værelse, og vi sluttede af i Rosengårdcentret med at finde en lille gave til mor.

Søndag aften sluttede knap så lystigt, da far fik en sms om, at én af hans gode venner og samarbejdspartner havde mistet livet i en cykelulykke. Det lagde en lille dæmper på den sidste uge af vores ferie - men igen skulle Mads ikke bide mærke i, at mor og far var lidt trist til mode. Vi tog ind på Jernbanemuseet i Odense og det fascinerede Mads at se alle de store, gamle damplokomotiver. Vi var ude og køre en lille tur med et gammelt lokomotiv, og vi fik også en lille tur rundt om museet på et miniature-tog. Mads blev dog træt og til sidst også lidt umulig. Vi valgte derfor at tage hjem og afslutte dagen på bedste mulige måde: En tur i poolen!! Dén har virkelig været brugt flittigt gennem hele sommeren, og vi har været så heldige med godt vejr i hele sommerferien.

I weekenden sluttede far sin ferie af med en tur til Horsens for at se Volbeat. Det var en rigtig god koncert :-)

Mandag var det så igen tid til at starte op med arbejde + børnehave, og vi fik heldigvis en blød start. Om tirsdagen skulle far til bisættelse, så arbejdsugen startede med lettere trykket stemning. Ellers er dagene stille og roligt begyndt at få sin gang, og weekenderne har vi bevidst brugt på meget få arrangementer og masser af afslapning for familien. Mads er startet op med talepædagog i børnehaven og har bogstavleg med sin elskede pædagog Ulla. Der bliver leget med alle bogstavelyde, på startbogstaver og på endelser. Mads skal lære at snakke laaaangsomt, så alle kan forstå ham. Og så er der hans yndlings-veninde Emma, som han går og krammer med (og kysser med) omme i børnehaven.

August måned har vi sluttet af med at være til sommerfest i børnehaven fredag, som virkelig var hyggelig. Det er et meget engageret forældreråd, som børnehaven har, og der var tilmeldinger fra ALLE børn + familier. Der var hoppeborg, tovtrækning og vandløbs-konkurrence, hvor børn og forældre skule fylde en balje med vand ved hjælp af 2 kopper. Så der skulle løbes til, og dét blev der!! Bagefter var den store grill klar, og vi grillede det medbragte kød og spiste ude midt på legepladsen. Vejrguderne var med os, for indtil 5 minutter før festens start havde det regnet, men vi havde aftensol og dejligt lunt ude på legepladsen. Far havde stået ovre ved bålet og grillet, så da Mads skulle puttes om aftenen mente han, at far lugtede. Det gjorde han også, så mor tog over, og far gik i bad. Der måtte vaskes hår 4-5 gange, før lugten var væk igen.

Lørdag var der FætterKusine-fest - denne gang i Søndersø. Vi var spændt på at se, hvordan Mads ville tage det, når han så hele familien, men det gik over al forventning - de havde jo også ventet længe på at hilse på ham :-) Det gik bare supergodt med at lege sammen, selv om der lige var 10 minutters generthed, som skulle overvindes. Men så kom Lissen med chips til ham og SÅ var han solgt :-) Det blev til mange chips og MEGET cola - så meget, at Mads mente, at han havde ondt i tænderne, da vi kom hjem om aftenen. En total hyggelig dag for os alle sammen og dejligt at se familien igen :-) August måned blev hermed lukket med manér...

I den kommende uge går vi ind i september måned og allerede næste weekend har mor og far 17-års bryllupsdag. Og så skal haven gøres klar til vinteren, så buskene får lige en tur mere og det sidste skrammel fra værkstedet skal på lossepladsen. Hvis vejret tillader det, så skal der måske også males hegn. Nu må vi se :-)

Velkommen til efteråret - vi er klar!!

Uge 24 - 27: "Noget at fejre..."

Hej igen - så er vi hjemme igen.

I al vores stress og rejsefeber havde vi glemt at udgive indlægget fra uge 19 - 23, så denne gang bliver der 2 indlæg fra os :-)

Det blev lørdag morgen, og vi stod op før fanden fik sko på. Mads havde klaret natten rimeligt, taget i betragtning af at han skulle lidt tidligere i seng end normalt og det samme skulle hans mor og far. Men da Mads så valgte at spille "glad og frisk lille dreng, der ikke gider sove mere" da klokken var 23.00, så måtte vi lige have et alvorsord med ham.

Vi var nede og hente bedsteforældrene klokken halv fem om morgenen og så var det ellers af sted mod Billund. Efter at al bagagen blev checket ind, så var det op i det toldfrie område og slappe lidt af. Mads så ud af de store vinduer og var meget optaget af, hvilket fly der var vores. Klokken 8.00 blev vi kaldt til vores gate, og en halv time senere var vi i luften. Det var sjovt at se Mads' reaktion, for sidst han var i en flyvemaskine, som lettede, da var det mørkt udenfor og han var meget træt. Ellers gik flyveturen rigtig godt og vi kom helskindet til Tyrkiet, selv om vi oplevede den værste omgang lufthuller, lige som vi skulle til at lægge an til landing. Der havde været lidt gråvejr i Antalya, og det havde også tordnet en del. Vi fandt vores bagage samt Mads' klapvogn, og udenfor stod vores chauffør også og ventede som aftalt :-)

Kl. 16.30 lokal tid var vi nede på hotellet og fik nøglerne til vores super dejlige værelser, som lå med udsigt lige ud til Kleopatra-stranden. Selve hotellet var også en dejlig oplevelse, for der var rent og pænt over det hele og det var virkelig gennemført stil. Poolområdet lå i baghaven, lige ud til stranden, kun adskilt af et café-område, som hørte til hotellet. Vi havde bestilt all-inclusive til os alle sammen, så vi bare kunne tage for os af alle herlighederne, når vi følte for det.

Vi brugte lørdag aften på at få slappet af oven på flyveturen, og vi gik trætte i seng ved midnatstid.

Søndag morgen fik vi dejlig morgenmad og så var det ellers bare op og få skiftet til badetøjet. Vi havde mellem 30-35 grader i vente hele ugen med bitte små skyer på himlen, så det var bare om at nyde det, hvilket vi gjorde i stor stil. Far, Mads og morfar var også en tur nede ved strandkanten, hvor vi sad på hug og fik bølgerne hen over os. Søndagen var også en mærkedag, for det var præcist et år siden at vi så Mads for allerførste gang. Når vi husker tilbage på den dag, så vækker det en masse følelser i os og vi priser os lykkelige over at være forældre til ham.

Mads fik lært at svømme, kun iført badering, og han sprang tilmed i fra kanten af poolen og ud på det dybe vand. Morfar fik sovet en hel del på liggestolen, men han var også lidt utilpas i et par dage. Morfar skal opereres i ryggen og tager en del smertestillende medicin. Denne medicin havde han ikke lige fået taget til tiden, og så kom smerterne igen. Mormor havde det enten for varmt eller også frøs hun. Og så var hun træt (men det kom der en forklaring på senere).

Farmand ville ud og dykke sammen med Mads, og da han dykkede ned på bunden af poolen, så sparkede han skævt bagud med benet, så knæet gik ud af led. De resulterede i liggestol, isterninger til knæet og en kold fadøl til at tage frustrationerne. Om aftenen var vi nede hos vores guldsmed, som vi har kendt siden 2006. Han hedder Charlie og er en ualmindelig flink mand. Han fik hilst på Mads og så skulle mor og mormor lige kigge lidt på smykker. For at markere 1-årsdagen med Mads samt at det var 20 år siden, at mor og far blev kærester, fik mor sat de sidste 2 diamanter i sin alliancering :-) Så nu er ringen sluttet!! :-) Mormor fik også bestilt et par diamanter til sin ring. Forinden havde Charlie også haft farmand under behandling med det dårlige knæ, så han var gået over til apotekeren, som ellers havde lukket. Fem minutter efter var han tilbage med varmeplaster og knæbind, som han fik monteret på siden af knæet. Vi aftalte, at ringene skulle hentes tirsdag aften og så slentrede vi ned mod hotellet igen.
Vi sluttede aftenen nede ved pool-baren med kolde Gin & Lemon/Tonic + Whiskey & Cola til morfar. Kokken stod og lavede hamburgers og ostesandwich til natmad, og det hele blev fortæret til lyden af bølgernes brusen nede fra stranden. Helt perfekt!!

Dagsprogrammet for tirsdag lignede meget det om mandagen, men vi besluttede os for at spise ude i byen om aftenen. Mor og far havde 20-års dag, og det fejrede vi med en Filét Mignon og en god flaske rødvin til, ovre på én af nabo-restauranterne. Eftersom vi boede midt i smørhullet, så var vi lige i centrum af, hvor det hele skete.

Det blev onsdag og vi skulle ned for at hente ringene hos guldsmeden. Vel ankommet, kommer én af assistenterne ud med ringen - de er bare flotte. Så vi sad og fik lidt koldt at drikke, og så skulle mormor på toilettet. Pludselig lyder der et ordentligt knald fra bagbutikken - mormor var faldet i nogle tæpper og landet på sin hofte, som i forvejen ikke havde det særligt godt. Derudover slog hun sin hånd ned i et sofabord med glasplade, som gik i stykker. Lettere forvirret og forslået fik Charlie og de andre assistenter hende sat på en stol, og Charlie rendte over på apoteket efter forbinding. Mads blev også lidt bange, men vi sagde til ham, at mormor også skulle huske at se sig for, når hun gik rundt. Det resulterede i, at Mads gav mormor en lille skideballe for ikke at se sig for :-) Vi valgte, trods en forslået mormor, at gå tilbage til hotellet igen.

Torsdag havde morfar det lidt skidt igen pga. manglende indtagelse af smertestillende medicin, så han sov det meste af dagen nede ved poolen. Mormor passede alle sine skrammer på ben og arme, mens mor, far og Mads på skift var ude og bade i poolen. Fars knæ havde også fået det bedre, så nu kunne knæbindet undværes :-)

Fredag, dagen før afrejse, var morfar stadig skidt tilpas, og han kunne ikke lide noget af det Mad, som hotellet havde. (Det smagte dejligt, men morfar er kræsen). Derfor valgte vi at tage på Burger King, som lå lige over for hotellet. Men men men... Vi nåede kun halvvejs over, så faldt mormor igen, midt ude på Atatürk Boulevard, som er meget trafikeret. Far stillede sig ud for at spærre for bilerne, så de ikke kørte mormor ned. Tjenere fra et par restauranter kom farende til og fik hende båret ind i midterrabatten. Resultatet var en ordentlig hudafskrabning + et sår på den anden arm. Men morfar fik sine cheeseburgere og spiste dem med stort velbehag.

Mor og far nåede også at få shoppet noget tøj til Mads samt et par skjorter og t-shirts til farmand. Vi havde faktisk tidligere på uge kunne lukke en handel med en tøjsælger, men han ville ikke gå langt nok ned i pris, så vi gik igen. Skæbnen ville dog, at vi ikke kunne finde det flotte tøj til Mads andre steder, så mor og far måtte fredag aften tilbage til butikken. Først ville sælgeren ikke snakke med os, men vi tog bare fat i en anden sælger. Da vi så ville forklare ham, hvad vi havde set på den anden dag i butikken, kom den gamle sælger tilbage og fandt tøjet frem. Vi lukkede handlen med den pris, vi gerne ville ned på fra starten og alle var glade. Dog fik vi lige med på vejen, hvorfor 20 lire skulle skille os ad, når servicen havde været i orden. Vi sagde til ham, at han skulle tage at være glad for, at han fik lov at tjene lidt penge på os - alternativet var, at han slet ikke tjente noget på os. Det kunne han også godt se - til sidst. Men vi fik det, som vi gerne ville have.

Turen ud til lufthavnen næste formiddag gik fint, men så begyndte stressen at komme. Mads var lettere betuttet pga. de mange mennesker, bedsteforældrene var forundret over alle de sikkerhedstjek, som vi skulle igennem, og mor skulle hele tiden samle op på os alle sammen. Morfar havde ikke fået pakket sin 1 ltr whiskey i kufferten, så den nuppede tolden, da vi skulle igennem det sidste tjek inde det toldfrie område. Men da vi først var kommet igennem og alle kunne ånde lettet op, så kom den gode stemning tilbage. Flyveturen hjem gik fint og efter lidt mere end 3½ times flyvetur, så var vi tilbage i Billund. Hér kunne vi så konstatere, at Mads' kuffert ikke var kommet med flyveren hjem, så den skulle efterlyses.

Vel ankommet hjemme i Odense fik vi lagt Mads i seng og så var det ellers om at få pakket det hele ud, så vi kunne konstatere, hvad der manglede. Og det var ikke så lidt, at der manglede, bl.a. mors toilettaske med al hendes make-up. Heldigvis blev vi allerede ringet op mandag morgen, at chaufføren var på vej ud til os med kufferten, og der manglede intet. Puh ha...

Mandag skulle Mads også i børnehave igen, for mor og far havde travlt. Vi skulle nemlig ud og hente vores nye bil :-) men først skulle vi over til en anden forhandler som havde købt vores gamle bil. Vi har i mange år kørt Renault Scenic, og da vi blev godkendte til adoption, gik vi ud og konverterede til Grand Scenic, så der var plads til barnevogn osv. Men behovet for pladsen er ikke så stort med Mads, selv om vi til tider har klapvognen med. Den nye bil er en Nissan Qashqai, og vi er enige om, at det er den bedste bil til dato, at vi har haft. Man føler sig meget hurtigt godt tilpas i den og så er der praktisk talt intet kabinestøj i den. Den er go...!!

Mor og far tog til København om tirsdagen sammen med Kim og Joan for at se koncert i Tivoli med John Mayer. Mads skulle passes nede ved sine bedsteforældre, som virkelig nyder at have ham hos sig. Vi kom sent hjem fra København, og far skulle op på arbejde den følgende dag, så det var mor, der skulle ned og hente Mads den følgende dag. Far modtog et opkald omkring middagstid - det var mor, som spurgte om ikke far havde mulighed for at komme hurtigt forbi bedsteforældrene. Mads havde åbenbart savnet sin far RIGTIG meget, så det var en hulkende Mads, der gik sin far i møde ned af havegangen.

Mads har efterhånden konverteret sin lille krop tilbage til dansk normalrytme, og han havde kun et meget lille anfald dagen efter at vi var kommet hjem fra Tyrkiet. Meget flot, når man tænker på det rejsecirkus, at han har været igennem. Men vi kan også mærke på ham, at programmet har været stramt i den senere tid, for han er begyndt at få sine små anfald igen, hvor han som et "ekstra krydderi" nu også er begyndt at skrige. En klassiker er, når han skal puttes, og det ikke er mor, der gør det. Så hulker han og skifter over til skrigeri, hvor han i op til en halv time kan ligge og kalde på sin mor. Han er ikke bleg for at svinge en knyttet næve, nikke en skalle, sparke med de små ben eller forsøge at bide. Derfor er vi mange gange nødt til bare at holde ham tæt ind til os, mens det står på. Specielt Maria er temmelig mærket af det i øjeblikket, når det hele står og falder på hende. Men omvendt er vi også nødt til at vise Mads, at vi begge to duer til at putte med ham, og at der ikke er noget galt i det.

Men hans reaktioner kommer også på andre tidspunkter... Han kan slet ikke tåle at få et "nej" - det kan også få ham ud af flippen. Og det er ligegyldigt, om det er derhjemme, hos bedsteforældrene eller ude midt i storcenteret. Han er rigtig god til at tigge om alle mulige ting og får han et nej, så starter han. Vi har snakket meget om, at det nok er et levn fra hans tid på børnehjemmet, hvor han i en alder af 3 år blev rykket op til de større børn, som simpelthen har pylret om ham.

Vi fik fejret kusine Filippas og kusine Julies fødselsdag hhv. lørdag og søndag i uge 25, og det var specielt sjovt at se Mads i aktion sammen med Filippa og hendes 2 fætre Lukas og Emil, mens de tonsede rundt ude på gårdspladsen. Og så er Mads utrolig fascineret af dyr, så da vi lige pludselig kunne snakke med hunde, får og heste - så var han i sit es. Han var med i hestestalden, da hestene skulle ind ude fra folden, og så skulle han da lige med Anne (Filippas moster) over for at grave kartofler op. Men igen, så har de travle weekender også betydning for, hvordan han reagerer derhjemme i dagligdagen. Og han bruger typisk 1-2 dage på at reagere oven på en travl weekend...

Uge 26 har været en meget jævn uge mht. aktiviteter i vores lille tre-kløver. Morfar skulle indlægges onsdag og have fjernet en diskusprolabs i ryggen om torsdagen, og vi var nede at besøge ham torsdag aften. Vi vidste, hvordan Mads havde reageret oven på sin mors operation i halsen og tænkte derfor, at han godt kunne klare synet af morfar i hospitalssengen. Og det gik fint - dog trak han sig lige lidt i starten. Men så fik morfar en stor mys, og så var det ligesom dét. Mads skal vide, at han ikke bare må springe op til morfar, ligesom han har været vant til at gøre i lang tid. Og ved at han så morfar og fik forklaret, hvad det store plaster på ryggen betød, så var han meget forsigtig over for sin morfar. Operationen har dog taget hårdt på morfar, for han har måske nok været medicineret en tand for højt med morfin, hvilket gjorde, at morfar ikke har været helt sig selv og virket meget sløv og snøvlende. Men mon ikke det går, når han trappes ud af morfinen - vi håber i hvert fald det bedste for ham.

Anderledes er det med mormor, for det virker som om at Mads trækker sig lidt fra hende i øjeblikket. Mormor har RIGTIG meget kærlighed at øse ud af til Mads, og det kan måske også være det, der giver bagslag en gang i mellem. Vi har snakket om, at mormor skal prøve "at ignorere ham" selv om det er hårdt for hende og så må vi se, hvordan det går. Men Mads må gerne lære, at det også er HAM, der skal slås for lidt kærlig opmærksomhed en gang i mellem - det skader ham ikke.

I weekenden havde vi besøg fra Verninge, og det var en rigtig hyggelig dag i selskab med Annette, Brian, Alexander og Christoffer. Det er jo godt og vel et år siden, at vi alle sammen var samlet i Bangkok, og vi kunne nu sidde og nyde ungerne lege sammen. Også sjovt at høre, hvor meget dansk at Alexander har fået ind under huden - det går virkelig fremad med sproget, kan vi høre. Vi fik hygget med frisklavet gulerodskage ude på terrassen, og senere fik vi en kyllinge-lasagne med spinat. Ungerne legede skiftevis ude ved poolen og så ind på værelset for at lege med biler. Lidt film i sofaen blev det også til. Efter aftensmaden kom hele kompagniet i nattøj, og så var der dømt hygge i lænestolen med dinosaur-film.

Da fam. Madsen var kørt hjem skulle Mads i seng - og så startede balladen igen. Mads ville puttes af sin mor, som havde proklameret, at hun var MEGET træt og gerne ville have, at far gjorde det. Mads startede hyleriet, da vi gik ind på hans værelse kl. lidt over 19.00, og han sov ikke før omkring kl. 20.30. Han skreg og var arrig, sparkede, nikkede skalle - ja, han prøvede stort set alt for at komme ind i stuen igen. Til sidst måtte han i noget, der kunne ligne en decideret benlås (på den blide facon, selvfølgelig) og så gik der yderligere 10 minutter før han faldt så meget til ro, at jeg kunne begynde at snakke med ham igen. Vi sluttede med en stor godnatmys og faldt i søvn arm i arm, dvs. indtil hans lille ben ikke spjættede længere. Så var det ind til mor i stuen og lige presse det sidste TV ud af dagen. Jeg havde aftalt med Mads, at nå han skulle op næste morgen, så var det uden at være sur og han skulle have det tøj på, som jeg lagde frem. Ingen problemer - før mandag morgen!! Så startede han i samme toneleje som aftenen før og til sidst kom mor ud og hjalp os med at blive færdige til at kunne komme af sted i børnehaven.

Tirsdag var en stor dag for Mads. I lang tid har vi snakket om, at når vi alligevel skulle være hjemme i ferien, så skulle Mads lære at cykle, så han også kan komme ud og cykle om onsdagen, når børnene må få deres cykler med i børnehaven. Og han har været meget glad for at cykle og han må have sat sig selv meget grundigt op til at skulle lære det, for da hans mor hentede ham tirsdag eftermiddag, så kom Mads cyklende på én af de 2-hjulede cykler med brede dæk. Da farmand kom hjem, fik Mads fortalt sin far, hvad han kunne, og så var det ellers indtil naboen og spørge, om vi måtte låne Olivers lille cykel, og det måtte vi :-) Så vi startede ud med at køre på ude på græsplænen. Men efter kort tid ville han hellere ud og køre på fliserne, så vi tog skridtet videre og gik ud på vores rolige villavej. Her fik vi sat Mads på cyklen og far holdt ham i balance med overkroppen, mens han løb ved siden af knægten. Efter 5 minutter gav far slip - og så kørte Mads selv. Som afslutning på dette tog far og søn så lige en tur rundt i kvarteret, men vi måtte skynde os retur, fordi mor kaldte på os, at nu var der aftensmad. Hvor er han bare sej!! Og vi kunne mærke, at han var rigtig stolt :-) Og da far så hev en femmer op og sagde, at den skulle i sparegrisen - så voksede han lige en tand ekstra :-)

Uge 19 - 23: "Forår og Ferietid..."

Dagene flyver af sted og hos familien Sørensen går det godt :-)

Nætterne er stadig præget af Mads, der kommer luskende ind i soveværelset og gerne vil sove sammen med sine forældre. Vi starter dog med at putte ham i hans egen seng og så går der, alt afhængigt af dagens aktiviteter, 2-4 timer fra han blev puttet og til han ligger mellem mor og far.
Men både mor og far er efterhånden blevet vant til at have ham liggende imellem sig, selv om han nogen gange basker lidt med arme og ben. For selv om natten, når han ligger tæt sammen med os, så laver vi tilknytning og det er en meget vigtig ting.

Vi fejrede Mors Dag nede hos mormor og morfar, som havde lavet stort brunch-bord, som vi hyggede med i nogle timer. Mads er i den grad blevet knyttet tæt til dem begge to og han nyder deres selskab. Og de nyder ham, kan vi se. Han har også været længe ventet. Og pudsigt at se, hvordan mormor kan glemme alt omkring sig, så snart Mads er i nærheden. Vi bliver lige gjort usynlige, og så er det kun hvad den lille Mads siger, at der bliver hørt. Men det er vel standard for alle bedstemødre...??

I børnehaven går det også godt. Han leger meget sammen med "Klanen" og hygger sig sammen med de andre børn. Det sidste stykke tid har Mads været meget fascineret af regnorme og snegle, som han render rundt og graver op ude på børnehavens legeplads. Ormene må ikke komme med hjem men det lykkedes at få overtalt mor til, at han måtte tage en snegl med hjem. Mor troede at den var død, så om aftenen blev den lagt inde i vindueskarmen.
Far skulle sove på Mads' værelse, da han stadigvæk hoster meget om natten, og anede ikke at der lå en død snegl i vindueskarmen. Da Mads stod op næste morgen, så var sneglen væk - dvs. den var "vakt til live" og kravlede rundt på Mads' legetøjsbrandbil ovre på reolen.
Så blev den ellers lukket ned i sit glas og da Mads kom hjem fra børnehaven samme dag, så havde han en legekammerat med til den lille snegl.

Mads kan ikke så godt lide at blive drillet. Derfor har vi prøvet at fortælle ham, at i stedet for at stikke i et hyl, så skal han sige fra og fortælle, at vi ikke må drille. Men drillerierne er så stor en del af mors og fars hverdag, så Mads er bare nødt til at vænne sig til at være fynbo - for fynboer kan godt lide at drille :-)
Til gengæld har han virkelig taget det til sig, at han siger fra - nu siger han så bare fra over for alt for meget.

Et eksempel kunne være, da mor og Mads kom hjem fra kontrol ved ørelægen i går, så havde den lille mand fået tyggegummi af lægen. Den lille pakke havde han forlagt ét eller andet sted i huset da de kom hjem, og da hans mor skulle på toilettet, så kunne han selv starte med at kigge efter det. I stedet for blev han sur på sin mor - og endnu mere sur, da hun valgte toilettet frem for sin søn. Efterfølgende begyndte han at hive og flå i hendes tøj og skreg i vilden sky. Så kom far hjem, mor var på det tidspunkt blevet meget irriteret (og med god grund), så far tog Mads med ind på værelset og lod ham hyle ud. Da jeg spurgte, hvad der var galt, så fremhulkede han, at mor havde drillet ham og hun var ikke længere hans bedste ven (nyt udtryk fra Mads), fordi hun drillede ham. Men far fik overbevist Mads om, at mor ikke kunne gøre for at han selv smed sit tyggegummi væk, så mor og far ikke kunne hjælpe ham. Han skulle i stedet for gå ud og give mor en krammer, sige undskyld for at rive i hendes tøj og så kunne vi være bedste venner igen og lede efter tyggegummiet. (Som mor så fandt om aftenen efter Mads var lagt i seng. Det lå ude i entreen på den lille skammel, hvor han tager sin jakke af).

Så parolen må være at få ham lært, at han ikke behøver at gøre en fjer til 10 høns, specielt når han selv smider fjeren væk...

Foråret og de varme temperaturer er kommet så Mads har for første gang haft shorts på i børnehave. Og det er han vældigt glad for, bortset fra om morgenen når han gerne vil have de fine shorts på, som vi fik af vores venner Karina og Kenneth fra KBH i gave, da de stod og tog imod os i lufthavnen sidste sommer. Da det ikke kunne lade sig gøre med de fine shorts, så startede vi da bare en hylekoncert i stedet for så mor blev vækket.

Mor og far havde en friaften/nat, fordi Mads sov nede hos bedsteforældrene. Far bestilte bord på Tortilla Flats og så stod den ellers på mexicansk mad. Det er helt mærkeligt at tænke på at man, udover at glæde sig til en hyggelig aften med sin dejlige kone, også glædede sig til en rolig nats søvn i sin egen seng.

Weekenden bød på besøg hos Joan og Niels om fredagen og lørdag skulle vi fejre Faster Hannes fødselsdag. Søndag var, sædvanen tro, total slapper, hvor vi ikke skulle foretage noget som helst og bare rende rundt i nattøj hele dagen, hvis det passede ind i krammet. Mads og far fik bygget poolen op i haven og fik gang i haveslangen, så den også kunne fyldes op.

Uge 22 bød på travlhed, igen igen... Det var tid til det årlige Eventyrløb, og far havde rigeligt at se til med at få arrangeret det hele med sit arbejde. I år var der så travlt at mor måtte tilkaldes som medhjælper. Da Eventyrløbet var overstået tog vi hjem til bedsteforældrene for at hente Mads og bagefter tog de med over til os for at grille. Fredag skulle far ud på arbejdet med alt grejet + firmabilen, men han var så træt at han tog fri til middag. Mor og Mads kom ud og hentede ham og så var det hjem og få slappet af. Lørdag var far på job - igen, men fik lov at gå lidt før, så vi kunne være friske til morbror Franks 40 års fødselsdag om aftenen. Mads skulle ned og hygge med mormor og morfar og denne gang sov han inde hos mormor på førstesalen. Da vi havde friaften et par uger før ville han kun sove inde ved siden af morfar.
Mor og far kom sent hjem fra fødselsdag og da far alligevel ikke er ret god til at sove, så stod han tidligt op. Vi tog ned og hentede Mads omkring middagstid og da vi kom hjem, tog Mads og far en dejlig lang cykeltur ned til Tietgens Allé, så han kunne se alle de store maskiner, der kørte rundt dernede. Der var grevko, kran og lastbiler i massevis - lige noget for den lille mand. Herefter gik turen til Skovsøen, hvor vi lige fik hilst på alle dyrene og til sidst skulle vi lige i Netto og handle lidt ind. Vi blev inviteret ned til hotdogs af kusine Filippa, hvilket drengene ikke kunne sige nej til. Så da vi lige havde sumpet lidt til en tegnefilm i sofaen, så var det af sted igen. Og Mads fik fyret lidt krudt af mens han legede med Filippa og fik taget fusen på mor og morbror et par gange.

Vi rejser en tur til Alanya sammen med mormor og morfar, hvor vi skal bo på 5-stjernet hotel midt i centrum - direkte ved stranden. Det bliver en fed ferie med alt det, som familien Sørensen elsker. Vi er SÅ klar til at komme på ferie, for foråret har virkelig trukket tænder. Mor tager lige en koncert mere, denne gang med Rick Astley og Nena, inden at der er dømt kuffert-pakning til den store guldmedalje.

"Kom så lørdag, kom så lørdag...." Ha' det godt - det skal vi nemlig :-)

Uge 12 - 18: "Den snottede familie..."

Hej igen, så er der lidt nyt fra os :-)

Først og fremmest undskylder vi den alt for lange tid der er gået siden sidste indlæg, men familien har været ramt af forkølelse, påskeferie og endeligt en computer, der ikke ville mere...

Det har været nogle rigtige øv-dage, som familien Sørensen har været igennem de sidste mange uger.
Mor Maria har døjet lidt med forkølelse og et vedvarende underskud på søvn, hvilket giver mere stress, og så kører den "onde cirkel" ellers. Og for at det ikke skal være løgn, så har Mads også været godt og grundigt forkølet det sidste lange stykke tid. Farmand måtte også bukke under og blive hjemme under dynen i et par dage. Men selv om Mads har været rimelig stabil gæst i børnehaven igennem længere tid, så skulle også han blive ramt - BIG TIME...
,
Fredag uge 13 skulle mor over og hente Mads i børnehaven. Og i stedet for den glade, sprælske Mads, som gemmer sig, når mor kommer, så sad han stille og var helt mut og meget træt. Han ville ikke rigtig spise noget, og vi kunne med nød og næppe få lidt saft i ham. Han var brændende varm og ville bare gerne være i nærheden af os - specielt mor - hele tiden.

Han havde rigtig høj feber og var brændende varm, så mor og far sørgede bare for, at hans væske-depoter var fyldt op hele tiden.
Lørdag eftermiddag måtte vi dog lige en tur forbi lægevagten, da Mads var meget sløj. Men lægen sagde til os, at vi bare skulle køre videre som hidtil - måske en sodavandsis var glimrende supplement til alm. drikkevarer. Som sagt så gjort, så hele lørdag aften stod den på sofahygge med tegnefilm, sodavandsis og kolde drikke :-)
Så resten af weekenden stod ligesom i at få vores dreng rask igen, men mandag var han stadigvæk ikke frisk nok til at komme i børnehave. Først onsdag kom han af sted efter at have brugt det meste af tirsdagen på at drive sin mor til vanvid hjemme med leg, larm, gråd og små "anfald". Og appetitten var også ved at komme igen, men det er stadigvæk meget lidt, at han spiser. Vi kan også se, at han har tabt sig oven på al den feber og ikke ret meget at spise.

Tilbage i børnehaven blev han mødt af Ulla, som er hans absolutte top-favorit. De gav hinanden et ordentligt kram og Mads, som i mellemtiden er blevet godt og grundigt hæs af al den råben og skrige fra de foregående dage, snakkede som et vandfald. Men det er godt nok sværere at forstå ham, når han lyder som et stykke slibepapir. Det er måske også derfor, at han reagerer over for sin mor og far en gang i mellem, fordi vi pt. ikke hører det halve af, hvad han gerne vil sige - eller forstår udtalelsen.

Torsdag morgen stod Mads op kl. 05.45 og skulle prutte. Far stod op sammen med ham, slukkede for vækkeuret og spurgte ham, om vi ikke skulle sove lidt endnu? Det var ok - lige til vi skulle have nattøjet af og i bad. Så var den gal igen, fordi han mente, at det ikke var morgen endnu...?? Jeg gik ud på badeværelset og åbnede for vinduet, så han kunne høre fuglene kvidre, hvorpå jeg spurgte ham, om han kunne høre fuglene. "Ja far, det kan jeg godt..." svarede han. Godt, så er fuglene stået op og så er det morgen!! Mads var stadigvæk uenig med sin far, så det endte med en tur under bruseren, akkompagneret af en hyletur fra Mads. Den varede dog heldigvis ikke ret lang tid, men hvor kan han dog være en tidsrøver om morgenen, når han har sine små, pudsige indfald i morgentimerne.

Ovre i Mads' børnehave har man, pga. at 23 børn er sendt i forskole fra 1. marts 2014, desværre måtte afskedige et par pædagoger samt lave nogle omrokeringer, så det tilbageværende personale kan varetage de resterende børn på tilfredsstillende vis. For Mads' vedkommende betyder det, at han skal skifte til en anden stue for de ældste børn, dem fra 2009. Men børnehavelederen har fuldstændig styr på situationen, og der er fuld opbakning til den nye plan, som blev fremlagt på et infomøde, som forældrene var indkaldt til. Og det har vist sig, at det nye tiltag fungerer. Mads er rykket over på sin nye stue og stortrives sammen med sine "nye" klassekammerater.

Uge 14 var noget værre møg, fordi far lagde sig med feber og halsbetændelse. Mads døjede stadigvæk med lidt forkølelse og det samme gjorde mor. Så der blev spist penicillin og ibuprofen'er i lange baner for at komme på toppen til vores miniferie i Esbjerg, sammen med bedsteforældrene. Vi blev alle 3 klar og kom af sted, og vi havde nogle skønne dage hos vennerne i Esbjerg sammen med mormor og morfar.

Påsken var stille og rolig med en frokost skærtorsdag hos faster Hanne. Påskedag var vi nede på vores legeplads sammen med børn og forældre fra vores område. To af forældrene har i nogle år arrangeret, at påskeharen har været på spil og lagt påskeæg ud til alle børnene. En super idé, som vi naturligvis bakker op om fremadrettet. Der blev sågar snakket om, at det kunne være en anledning til at arrangere en lille gadefest ud på sommeren!!

2. påskedag havde mormor og morfar 43 års bryllupsdag. De havde inviteret på dejlig rullesteg, som smagte pragtfuldt. Vi hyggede sammen hele eftermiddagen og gik en tur op til rideskolen og så hestene ude på græsset. En rigtig hyggelig dag, hvor vi kom hjem i fornuftig tid, så Mads var klar til at starte børnehave næste morgen.

Efter påskeferien er tiden bare fløjet af sted!! Vores pc gik i stykker og blev sendt til reparation før påske, så vi har haft gang i den gamle computer, som desværre lider af "Den Sorte Skærm", dvs. bedst som du sidder og arbejder på pc'en, så går skærmen i sort og man kan kun komme ud af det ved at genstarte computeren. Et møg-irriterende problem som får én til at huske, hvorfor det var man købte en anden pc. Faktisk har vi i skrivende stund fået en ny pc via vores forsikring, så den er ved at blive gjort klar nu, men der er et par tekniske ting, som driller lidt.

Mads buldrer frem ovre i børnehaven sammen med sine bedste legekammerater Mathias, Andreas, Lilly og den nye pige Emma. Specielt drengene - eller "klanen", som pædagogerne kalder dem, laver en masse drengestreger sammen i løbet af dagen. Jo, Mads er faldet rigtig godt til og stortrives :-)

Mors barsel er overstået, og hun er nu (desværre) nødt til at skulle ud og jagte nyt job igen, da hendes stilling hos S&P er blevet nedlagt. Men vi giver ikke op, og der må da snart være et drømmejob i vente, så også mor kan få en hverdag med daglige input fra nye mennesker. Det bliver hurtigt trivielt at gå hjemme og kun få historier fra fars arbejdsdag. Så tager den ene dag hurtigt den anden. Så hvis der er nogen, der kender én som mangler en kontorassistent, så sig endeligt til!!

I den kommende weekend får vi rigtig travlt. Lørdag skal vi fejre Mors Dag hos mormor og morfar, og derefter går turen ud til Kim og Michael til Melodunte-aften :-)En dejlig tradition som altid er hamrende hyggelig :-)Det er jo Mors Dag om søndagen, hvor der også er en konfirmation, som vi skal til hos Pia og Michael i Veflinge. Det bliver dog et kort arrangement for mor, da hun skal til Robbie Williams-koncert om aftenen i Herning :-)

Uge 7-11: "Som tiden dog flyver..."

Ja, ja, ja... Vi ved godt, at det er ved at være et godt stykke tid siden, at vi har været inde og skrive på bloggen.

Det skal dog lige siges, at februar måned har været en total vild måned, med mange aftaler og arrangementer, som skulle afholdes. Vores kære Moster Lotte og Jesper skulle giftes den 1. marts, så derfor var der en hel del arrangementer, der skulle passes ind. Vi fik holdt en rigtig god polterabend for dem i starten af februar måned, og brylluppet var helt perfekt. Men mere om det senere :-)

Vi kan helt klart mærke, at Mads er begyndt at slappe af sammen med sin mor og far. Parameteret er helt klart hans "time-outs", som er stort set ikke-eksisterende længere. Eller også er mor og far bare blevet dygtigere forældre ;-) I hvert fald har vi i dén grad fundet rytmen, og Mads snakker løs på sit nye danske sprog HELE dagen. Munden står ikke stille på ham, ja faktisk hele dagen, men det er kun godt, for så træner han sit danske sprog. Han er ved at være så dygtig nu, at andre end mor og far også kan forstå, hvad han siger på dansk. Også en stor tommelfinger opad for Mads' børnehave, som han virkelig nyder at være i ,og han elsker de pædagoger, som er der til dagligt. Specielt Ulla er han MEGET glad for, men hun er dæleme også rar. Vi kan også se, at Ulla har kastet et godt øje til Mads, for de svinger enormt godt sammen.

Mads fordeler sine legekammerater meget ligeligt mht. dreng/pige. Han har sine "homies" Mathias, Andreas og Alfred. Og hos pigerne er det Vigga, Lilly og Martha, som han leger rigtig meget med. Han elsker at stå i lege-køkkenet og lave mad til hele Stjernestuen, så hvis han er indendørs, når mor kommer, så er det meget tit i køkkenet, at hun finder Mads.

Mads er stadigvæk utrolig glad for gaver, og vi kan se, at han virkelig kæmper en kamp med sig selv for ikke at blive sur og ked af det, hvis ikke der falder en gave af til ham, når vi er til fødselsdag hos andre. Men han tog hele scenariet omkring Lotte og Jespers bryllup supergodt. Dagen før brylluppet var vi ude og sætte æresport op, og da det var ved at blive for koldt, fik Mads lov til at komme indenfor. Da brudeparret så skulle åbne døren for at blive fotograferet under æresporten, hvem står så og tager spotlighten fra parret: MADS...!! Han er en rigtig charmetrold og hele aftenen forløb super, selv om der var rigtig mange gæster med inde i huset. Mads legede med Lottes nevø og niece hele aftenen, og der blev spillet på Ipads og Tablets til den helt store guldmedalje.

Næste dag var endnu mere hektisk, for mor skulle være hos sin frisør Rico inde i byen og have sat hår. Imens gik far og Mads lidt rundt oppe i byen, og endte til sidst nede i frisørsalonen til en kop kaffe og et glas saft. Mor blev færdig og så var det med at komme hjem, for mor skulle ud og sminke moster Lotte til den store dag. Da mor kom retur, havde hendes drenge været i bad og fået det fine tøj på, så vi kunne komme i kirke. Mormor og morfar skulle også med, så de kom og hentede os og vi kørte til Korup Kirke i samlet flok.

Det var en spøjs oplevelse at se Mads i kirken, for han var lidt mut, da første salme blev spillet. Da den var færdig, kiggede han på mig og sagde: "Mads gerne hjem - Mads gerne hjem til mormor og morfar". Vi havde snakket om kirken, mens mor var ude hos Lotte, og jeg havde sagt til ham, at vi skulle opføre os ordentligt og ikke sige noget, med mindre vi blev spurgt. Og Mads holdt sit ord... - næsten. Men han var en MEGET dygtig dreng i kirken. Lotte og Jesper sagde heldigvis ja til hinanden, så vi kunne komme ud til en superdejlig fest, som de havde arrangeret. Der manglede intet og alt var timet og tilrettelagt. Der blev naturligvis både sunget, kysset når bruden eller gommen var væk fra selskabet, og der blev holdt taler. Selv havde mor og far også lavet en tale for Lotte og Jesper, som far fik lov at holde - mor havde travlt med at tørre sine øjne :-) Vi brugte blandt andet lejligheden til at takke dem for den meget varme modtagelse, som de har givet Mads efter, at vi er kommet hjem med ham. Mads er moster Lottes lille "lækkermås" - og han elsker at være sammen med dem, ligesom hans forældre gør. En super aften, som vi aldrig vil glemme!!

Mads skulle sove hos sine bedsteforældre, og de havde sædvanen tro hygget sig gevaldigt. Så da mor og far kom til hægterne op ad formiddagen, kørte vi ned og hentede ham. Resten af dagen gik bare med at slappe af og få hygget med vores dejlige dreng.

I den følgende uge havde vi pludselig mulighed for at komme ned og få købt de længe ventede årskort til Odense Zoo. Da haven stadigvæk var åben en lille time endnu, spurgte vi Mads, om han ville med ind og se dyrene. Det ville han gerne, men pointerede kraftigt, at han gerne snart ville have nudler, for han var sulten!! Vi så søløverne blive fodret, men det interesserede åbenbart ikke herren synderligt meget. Da vi gik retur mod udgangen, skulle vi lige et smut ind i abehuset. Og hvad gjorde Mads?? Demonstrativt holdt han sig for næsen, mens han gik rundt og kiggede. Far sagde til ham, at aberne altså pruttede ned på gulvet, og det var derfor, at det lugtede lidt. Mads kiggede bare op og sagde, at aberne lugtede af prut, og nu ville han gerne hjem og have nudler. Så det gjorde vi - men sjov, det er han godt nok.

I lørdags var vi til Grand Prix hos Kim og Michael, og her var Mads også med. Vi fik hygget med lidt god mad, og så var der ellers dømt kage- og slikbord til den store guldmedalje. Mads fik spist en hel del slik, men spurgte Michael om lov hver gang han skulle tage et stykke slik :-) Jo, mor har opdraget ham godt!!

Nu nærmer weekenden sig, og i morgen skal vi ned og fejre morfars fødselsdag. Faktisk er det også Mads' farfars fødselsdag i morgen, men da han ikke længere er iblandt os, har vi ikke taget den snak med ham endnu. Lørdag skal mor til København og se Back Street Boys sammen med Kim og Joan, mens far og Mads tager en hyggedag hjemme på sofaen. Men det må I høre mere om næste gang.

Indtil da, ha' det rigtig godt!!

Uge 2-6: "Hvad sker der...??"

Så er der lige lidt nyt fra familien Sørensen igen.

Mads startede igen i børnehaven den 2. januar og har virkelig startet 2014 på den trælse facon. Om det var den pludselige opstart i børnehaven, kombineret med en familiefødselsdag hos familien i Tommerup, kunne godt være tilfældet. Til fødselsdagen fik Mads lov til at være lidt længere oppe, men hans reaktionsmønster de følgende dage var simpelthen lige ved at være for meget.
Til gengæld er Mads og Vega (fam. Winkelmanns dejlige hund) ved at finde ud af det med hinanden. (Nok mest Mads, for Vega er bare glad hele tiden). Mads og Filippa (eller Filiha) hygger sig gevaldigt sammen, og der bliver spillet masser af spil på deres Ipads og leget med alle de legetøjsdyr, som hun har på sit værelse. Jo, de har fundet hinanden, de to... :-)

Han har været tidligt træt, faldet i søvn før aftensmaden, vågnet igen mellem kl. 20-21 og var "frisk" igen, ikke sovet igen før klokken var over midnat. Han søgte hele tiden sin mor, som også havde brug for et hvil. Så når far puttede ham, så flippede han totalt. Vi kontaktede derfor vores PAS-konsulent og fik aftalt tid med hende, så hun kommer allerede i morgen. Og så sker det sjove: Mads "arter" sig helt vildt, ligesom han godt ved, at han har været gået lidt for meget til den. Det samme skete også sidste sommer, da vi lige var kommet hjem med ham. Men vi er sikre på, at det er, fordi han er stresset, og lige har haft os begge to hjemme i en 10 dages tid.

Vi har gået og været lidt forundret over, hvorfor vi INGENTING hørte fra AC, da vi jo vidste, at de havde modtaget den 3. og dermed sidste rapport fra Statsforvaltningen. I vores øjne er det en rimelig vigtig ting, at man får besked herom, så jeg kontaktede dem pr. mail for at få et svar. Efter vores gamle sagsbehandler gik på pension, er kommunikationen kun gået yderligere ned af bakke. Men vi fik besked om, at rapporten blev sendt til Khun Toy den 9. januar 2014, altså dagen efter at jeg ringede og rykkede for et svar. Og det var den nye sagsbehandler, der sendte en kortfattet bekræftelse. Da vi så dagen efter får at vide, at AC er blevet suspenderet, så blev vi nervøse om, hvorvidt de overhovedet havde modtaget rapporten. Men den var heldigvis ankommet til Thailand.

Så nu kan vi se frem til at skulle på den thailandske ambassade i København, måske allerede i slutningen af 2014, hvis det hele bare kører, som det skal :-)

En anden, vigtig ting er opholdsbeviset til Mads, som vi skal bruge, så lang tid han har thailandsk pas. Vi rykkede jo udlændinge kontoret for svar efter vore henvendelse i uge 42 sidste år. Og nu viser det sig gudhjælpemig, at det er statsforvaltningens EU-afdeling, som skal udstede beviset - og ikke Udlændingestyrelsen, som vi først var blevet oplyst. Så 2 måneders ventetid TOTALT spildt på ingen verdens nytte!! Vi fandt 2 pasbilleder af Mads, som vi fik sendt af sted i en fart, så nu skulle det forhåbentligt køre. Sagen er, at så lang tid at Mads ikke har indrejsetilladelse til Danmark, så må vi ikke en gang tage ham med over grænsen til Tyskland efter forsyninger, for hvis vi bliver stoppet af tolden - så får han ikke lov at komme ind i Danmark igen.

Farmand havde fødselsdag, og det var et helvede for Mads, at der ikke er nogen gaver til ham. Han tackler det ikke så godt, at andre end ham skal have en gave. Det så vi nede hos familien Winkelmann, da vi var til fødselsdag.
Vi valgte at skubbe fars fødselsdag til om lørdagen, hvor vi skulle have gæster. Så der var ingen "fest og farver" på selve dagen - det gemte vi til weekenden. I stedet for fik vi hygget os sammen alle 3 og vi slappede bare totalt af, da Mads var blevet puttet.

Lørdag fik vi så hele huset fuld af gæster og mor havde sørget for dejlig lasagne til alle, efter ønske fra far. Det er helt anderledes at holde fødselsdag så tidligt på dagen, når vi altid har været vant til at invitere til om aftenen. Men det er jo bare en vane-sag, og så kan vi alle nyde godt af, at Mads er i fuld fart. Allerede ved morgenbordet var det ved at gå galt, da mor og Mads kom med en gave til far. Så ville han også have... Til sidst måtte vi tage et alvorsord med ham og virkelig fortælle, at der ikke var nogen gaver til ham og at vi andre også gerne måtte holde fødselsdag og få gave. Og det hjalp faktisk, for det har virkelig været minimalt med gave-plageri siden da. Og jeg sagde minimalt, for det er ikke stoppet helt - endnu.

Én af de gode "fødselsdagsgaver" til far kom dog lettere forsinket, men Mads' opholdsbevis ankom, således at vi nu også kan rejse uden for Danmarks grænser sammen med ham.

Januar har bare været præget en del af travlhed i weekenderne, og weekenden efter fars fødselsdag var heller ikke nogen undtagelse. Vi havde tilbudt at lægge hus til mormors 70-års fødselsdag, så der skulle dækkes op allerede om fredagen, hvor mor og mormor også var i fuld sving med at bage lækkerier ude i køkkenet. Vi blev færdige med det hele i god tid, så vi kunne få Mads HELT ned på jorden inden den store fest dagen efter. Lørdag morgen kom bedsteforældrene over og mens alle 3 drenge kørte ud til mors arbejde efter mad, fik pigerne styr på de sidste detaljer derhjemme. Også Filippa kom for at fejre mormor, det samme gjorde bl.a. familiens gode venner Annemette og Yamil fra Esbjerg, og der blev hygget hele eftermiddagen. Men vi var også godt trætte om aftenen, men hold da op for en dejlig dag.

Om mandagen faldt den første "rigtige" sne, så Mads havde de store øjne på, da han stod op. Han var helt oppe at køre over al sneen og ville gerne ud med sin skovl med det samme. Men vi skulle lige i børnehave først!! Om eftermiddagen, da far var kommet hjem, skulle vi derfor ud med fejemaskinen. Det er virkelig noget at han nyder - det er mandehørm. Og han var pavestolt, da han fik lov at køre maskinen sammen med farmand.

Ellers gik ugen med raske trav mod fredagen, hvor Mads skulle ned og sove hos mormor og morfar alene for første gang. Og det gik rigtig godt, han havde slet ikke været oppe og kalde på mormor i løbet af natten. Da mormor var sløj med influenza, måtte morfar også træde til, og han bliver virkelig holdt til ilden af Mads, som elsker at hygge med dem begge to. Overnatningen var også en god generalprøve for Mads, så han kan sove dernede, når mor og far skal til bryllup i starten af marts måned.

Generelt er Mads bare begyndt at finde mere ro i sig selv, og det betyder også, at vi får rigtig mange flere gode timer med ham, hvor han ikke er "hr. Suresen" hele tiden. Og der kommer rigtig mange perler fra ham i øjeblikket. Her til aften skulle han tygge på en mandel, som hans mor havde givet ham. Hun siger til ham: "Du skal bare tygge den ovre i siden". Hvad gør Mads?? Han læner hele hovedet over, først til den ene side, så den anden side, for at tygge den :-)Nøj, hvor vi grinte!!
Hans sprog er også blevet markant bedre, så også andre end mor og far + bedsteforældrene kan forstå, hvad han siger. Det er en helt vild udvikling, at han er gennemgået på ca. et halvt år. Der er ikke noget at sige til, at vores dejlige lille dreng er stresset ind i mellem.

Ha' en rigtig god vinterferie og vi høres ved :-)