Uge 37 - "Hjemve..."

Så er uge 37 godt og vel overstået, og ugen har budt familien Sørensen på lidt af hvert.
Mandag og tirsdag nåede vi jo at få med, da sidste indlæg blev udgivet - så vi er nået til onsdag :-)

Ugeforløbet er i det hele taget præget af, at far er på arbejde og i de fleste tilfælde når at køre af sted, inden Mads vågner. Så far og Mads har godt og vel et par timer at samle hele dagen op på, inden det er ved at være hans sengetid.

Onsdag havde vi besøg af PAS-konsulenten, som igen var meget imponeret over, hvor meget Mads har knyttet sig til sine nye forældre. Men vi skulle være klar over, at bedst som vi tror, at det går fremad, så går det også tilbage en gang imellem. Mads er ved at finde sin plads i vores lille trekløver, og han ser lige nu sin mor og far som "meget kærlige pædagoger, der hedder mor og far". Lige nu er hans tankegang meget sat op efter, om han skal videre og igen have et svigt, eller det faktum at han er kommet for at blive hos sin nye mor og far, og at han ikke skal andre steder hen mere. Alle disse tanker er han ved at putte i sine "kasser" oppe i hovedet. Og først når de er på plads, så er Mads så godt som 100% tilknyttet. Og det kan godt tage lang tid - et par år er ikke unormalt. Derfor skal vi også fastholde vores lille regelsæt, som vi tidligere har udgivet på denne blog, for det giver os ro - men vigtigst af alt, så giver det vores søn en masse ro.

Og som titlen på denne uges indlæg, krydret med PAS-konsulentens udtalelser omkring hans status, så oplevede vi for første gang i MEGET lang tid, at Mads var ked af det, da han skulle sove. Men han var ikke "normalt" ked af det, for han spurgte med gråd i stemmen efter sin mor, som så fik lov til at putte ham til ro. Men der gik kun et par timer, før han vågnede igen, og så var han ked af det igen. Sidst vi oplevede den type gråd, var nede på hotelværelset i Bangkok, det har vi også skrevet om tidligere. Man kunne sagtens høre, at han ikke var "hysterisk ked af det" men mere "virkelig ked af det". Intet kunne trøste ham, ej heller fake-helikoptere og fake-ambulancer kunne få ham til at falde til ro, så vi kunne nå ind til ham. Så der var ikke andet at gøre end at holde ham, knuge ham og fortælle ham, at mor og far ALDRIG vil forlade ham, og at vi elsker ham. Far gik en runde med ham i huset og nynnede små børnesange ind i hans ene øre, mens mor stod for nusseri fra bedste skuffe, og det fik ham til sidst til at "vågne op".
Ovenstående har vist sig 2-3 gange i denne her uge, men når Mads tillige med har været lidt småforkølet og pjevset, så rammer det bare lidt hårdere end normalt.

Torsdag var mor, far og Mads taget ud på en lang gåtur, mens Mads cyklede ved siden af os. Da mor stadigvæk døjer med let feber, forkølelse og hoste, så er det meget begrænset, hvad vi foretager os i øjeblikket. Men... når Mads nu har det, som han har det, så er det måske i virkeligheden det bedste for ham.

Fredag kom bedsteforældrene lige forbi matriklen til lidt hygge i køkkenet, hvor vi lige kunne få en lille time sammen, inden vi skulle gøre klar til om aftenen, hvor vi skulle til fødselsdag ude hos moster Lotte og onkel Jesper, og det var første gang, at Mads skulle prøve at falde i søvn, mens vi var i byen. Og Mads klarede aftenen rigtig flot, selv om han lige blev lidt hys, da først far og til sidst mor skulle putte ham. Men til sidst sov han, og så kunne mor og far hygge videre, mens Mads sov sødt på sofaen - lige ved siden af os. Og da vi skulle hjem, var der heller ikke nogen problemer med at få ham ind i bilen. Eller ud, for den sags skyld, da vi var hjemme igen. Så virkelig flot af vores lille søn, at han trods alt faldt i søvn ude i byen - han skal bare lige finde ud af, at mor og far også tager ham med hjem igen :-)

Lørdag var vi ude i Biltema og købe lidt haveværktøj + trillebør til Mads, og det har været én af de bedste investeringer, vi har gjort længe. Bagefter tog vi i Plantorama og så på de mange dyr, som de har i deres udstilling. Vi morede os bl.a. meget over en stor, rød Ara-papegøje, som efterlignede ALT. Herefter tog vi et hurtigt smut over for at se kusine Julies nye lejlighed. Det er dejligt, at hun langt om længe har fået en ordentlig lejlighed, selv om køkkenet ikke er af fineste slags. Det kan der heldigvis rådes bod på...

Søndag stor i granitskærvernes tegn, da vores naboer skal have lavet en tilbygning i forhaven, og da derfor var en masse skærver, vi måtte få. Så hele fortovsrabatten blev gravet klar til stenene, og så skulle der ellers køres med trillebør. I alt 5 timer i den friske luft med hårdt arbejde blev det til for far og søn. Så tanken var, at Mads nok skulle sove igennem en hél nat, for første gang siden Pattaya. Men ak og ve - knap 1½ time inde i sovekammeret, så kunne far pludselig høre listefødder i stuen. Og dér stod Mads og så, at der var en traktor i fjernsynet, så han livede helt op. Men nej, nu var det sengetid, for det har været en lang dag. Far tog ham med ind for at putte igen, hvilket han også gjorde. Men 5 minutter senere sad han op i sengen igen og var begyndt at være ked af det. Selv om han blev taget op, så hjalp det ikke. Han pegede mod stuen, fordi han havde set den der traktor, og så kunne han høre, at mor snakkede i telefon. Så dér ville han også gerne ind, men det måtte han ikke for sin far. Så blev han rigtig ked af det og mor kom ned til os. Hun tog Mads over til sig, og far talte sekunderne: 5 sekunder, så var han stille igen.
Hvis det skal være fast tradition, at han sover elendigt fra søndag til mandag, så kan jeg advare gutterne på jobbet om, at jeg nok ligner en hængt kat i morgen tidlig :-) Men hvad fa'en, det er der andre end mig der gør derude om mandagen :-)

Go' uge til alle fra familien Sørensen.