Uge 33 - "Mads og søvnen"

Uge 33 nærmer sig afslutningen hos familien Sørensen, og farmand er igen ovenpå med sin ryg, efter at have haft det skidt i et par dage. Mads har bare været en tapper lille dreng det sidste stykke tid, han fortjener virkelig at få store, rosende ord med på vejen af sine forældre :-)

Onsdag skulle Mads hjælpe mor og far med at få fejemaskinen og plæneklipperen hjem fra service hos mekanikeren, så efter at have hygget det meste af formiddagen væk, kørte vi i samlet flok over og fik hentet begge maskinerne. Bagefter skulle der handles ind og så var det hjem og lege med den flotte togbane, som Mads havde fået dagen før. Han er bare glad for den. Mor lavede en god gang krydret mad, som blev så stærk, at det kun var far, der kunne lide det :-)

Mor havde en aftale ude i byen om aftenen, så hun bad far om at være kreativ, hvordan han kunne få Mads i høkassen. Far valgte den sikre løsning: En gåtur i klapvognen!! Vi valgte at gå en halv time før mor skulle køre, og gik op for at se den nye indkørsel hos Anja, Polle og Nemo. Turen med kattene ude hos Kim og Michael har dog sat sine spor i Mads, for han sprang op til sin far, da han så Nemo. Og det til trods for, at han tidligere på måneden har snakket med den. Vi gik videre med klapvognen og ca. 15 min. senere - så sov Mads!! Far ville gå en tur ned forbi DHL-stafetten, som var i fuld gang, men en emsig official satte en stopper for dette, så turen gik mod Sdr. Boulevard og hjemad. Vel ankommet derhjemme blev Mads konverteret til nattøj, og så blev han ellers puttet. Mor kom hjem ca. 2 timer efter, så da Mads senere ud på aftenen lige skulle tjekke, om mor og far var der, så var mor hjemme til at putte ham :-)

Torsdag var vi alle sammen tidligt oppe og spiste morgenmad sammen - ja, faktisk for første gang i lang tid. Huset skulle have en overhaling med støvkosten, så Mads og far blev sat til at støvsuge værkstedet og udestuen. Mads elsker at være med til det huslige og han gør det rigtig godt. Om eftermiddagen havde vi besøg af PAS-konsulenten, som kunne bekræfte os i, at vi gør det rigtig godt som familien Sørensen. Konsulenten udtrykte, at Mads ligner og agerer som en dreng, der har været sammen med os i meget længere tid end de knap 2 måneder, vi har haft indtil nu. Vi har koncentreret os meget om at holde ham i vante rammer og ikke køre rundt til alle mulige forskellige seværdigheder. Dem skal han nok få at se lidt senere!! Og det giver pote nu, hvor Mads virkelig viser, at det er hos os, at han har det bedst.
Efter at konsulenten havde sagt farvel, gik mor og Mads i køkkenet. Der skulle bages pizza-snegle og kringle. Hele familien nød godt af de dejlige snegle, som mor havde bagt. Så efter at have spist, var det blevet tid til tandbørsten og nattøjet, så den lille mand kunne komme i seng. Far forsøgte først at putte Mads, dog uden held. Mads er meget mor-syg i øjeblikket, så det var også mor, der "kørte den hjem". Hun har sgu krammet på sin søn, det må jeg indrømme...

Fredag tog vi mormor med en tur i IKEA, hvor vi fik købt en masse praktiske opbevaringskasser samt en lille reol mere ind til Mads' værelse. Mor havde fået den gode idé, at der lige skulle byttes lidt rundt på skabe og reoler inde på hans værelse, så vi kunne få plads til alt det dejlige legetøj, som Mads efterhånden har fået af familie og venner. Og så var det første tur i bilen sammen med mormor, så vi var meget spændte på, hvordan dagen ville forløbe. Da vi var på vej mod udgangen og kassen, faldt Mads spontant i søvn oppe i kundevognen, bedst som han var i gang med at pjatte med mormor, som faktisk troede, at han bare var et fjollehoved og ville drive gæk med hende. Men han sov sgu...

Efter den obligatoriske IKEA-pølse tog vi over i Bilka, hvor der blev handlet ind. Også hér sov Mads stort set under hele turen, lige indtil vi ramte udgangen. Så vågnede han stille og roligt og kravlede op til sin far. Herefter var det hjem med alle varerne, hente nattøj til Mads, og så var det ellers hjem til morfar, som gik og savnede familien derhjemme (selv om han ikke ville indrømme det, den stædige rad!!). Mormor havde foreslået, at vi skulle spise sammen, så vi havde købt et par flotte entrecotes, som skulle suppleres med dem, som mormor havde liggende derhjemme. Mads fik nattøjet på, og mormor havde en dvd med Tom & Jerry, som blev sat på. Nøj, hvor han hyggede sig!! Lidt senere spiste vi de dejlige bøffer og så skulle Mads charmere os med en lille beretning om de helikoptere (På Mads-sprog: "Elihopter"), som ofte flyver over vores huse, for at lande ved sygehuset. Han fik i hvert fald alle til at grine højlydt ved middagsbordet. Men vi kunne mærke, at dagen havde været lang for ham, og hvis ikke det skulle gå helt bananas med hans sovetider, så var det tid til at komme hjem. Han blev ked af det og begyndte at græde, ville ikke køre hjem i bilen og så var det jo også mørkt udenfor. Det dér med, at det er mørkt udenfor om aftenen, det tror vi er lidt begrænset, hvad han har oplevet af den slags. Han virkede lidt skræmt af mørket i hvert fald. Så da vi kom hjem, og han stadigvæk græd lidt, gik far med ham ud i udestuen og tændte for udendørslyset i hele haven + nede i poolen, så han kunne se sine vante rammer, bare om aftenen. Og det hjalp på ham - i ca. 10 minutter, så måtte mor tage over, fordi Mads var MEGET overbevist om, at det ikke var hans sengetid. Til sidst sov han dog, men dagens program havde nok været lidt for langt for ham, men vi som nybagte forældre skal jo også lære af det.

Lørdag startede lidt senere end normalt, da Mads sov en lille smule længere efter fredagens program. Og så var det dagen, hvor far for første gang skulle til fødselsdag ude i byen og hygge med gutterne og høre noget heavy metal. Mere om det senere, for lige så snart morgenmaden var spist, så gik vi i gang med at få flyttet rundt på Mads' værelse, og vi fik samlet den lille reol også. Ved middagstid tog far lige et hurtigt smut ud og fik købt fødselsdagsgaven til om aftenen og vel hjemme igen var mormor på lynvisit med en voksdug, som mor havde bestilt. Vi fik en hurtig frokost sammen og så var det ellers tid til at få et godt hvil, inden at far skulle i byen.
Mor og far havde aftalt, at morfar skulle komme og køre far til doktor. Mest fordi at vi ved, at Mads kan kapere det med "doktoren" og at han så også ved, at så kommer vi hjem igen. Og så det faktum, at han ikke bryder ud i stor gråd og er ked af det. Vi har fundet ud af, at hvis han er ked af det eller har grædt, inden han skal sove, så er chancerne for, at han vågner med mareridt noget større end som hvis det havde været roligt og fredeligt.
Morfar kom som aftalt, og far fik sagt farvel og godnat til konen og sønnen. Og far havde en rigtig hyggelig aften!! Mor valgte at gå i gang med at bage til den helt store guldmedalje, så da far kom hjem over midnat, var mor næsten lige gået i seng selv. Hun forkæler virkelig sine drenge!!

Søndagens overskrifter var kort og godt, at vi tog ud til fars arbejde sammen med Mads, og vi prøvede så vidt muligt at fortælle ham, at det er her, at far kommer til at slide og slæbe, når hverdagen kalder igen. Og vi tog billeder af far, mens han sidder bag skrivebordet. Så kan mor vise Mads billederne, hvis han skulle blive urolig, når far er væk.
Bagefter tog vi hurtigt ud for at handle ind, og Mads nåede sågar at falde i søvn i bilen, hvilket hans forældre gjorde alt for, at han ikke skulle. Så mens mor gik ind i Aldi, blev drengene ude foran butikken og fik lidt frisk luft.
Aftensmaden var mors hjemmelavede madpandekager (MUMS), som blev spist med stor velbehag. Og fordi vi fik overmandet middagsluren, så faldt Mads hurtigt i søvn oppe hos far i lænestolen, akkompagneret af en god film i fjernsynet. Så nu sidder mor og far og nyder en stille og rolig aften med søndagsfilm på skærmen.

Vi får mere og mere fokus på, at Mads skal have rolige omgivelser ved aftenstid - og helst derhjemme, hvor han efterhånden kender hver en krog af huset. Dét, kombineret med nul middagslur, så er Mads grydeklar til sengen omkring kl. 18.30, og han sover lige til ca. kl. 6.30 næste morgen. Men sådan har vi det vel alle sammen: "Hjemme er bedst...". Sådan har Mads det i hvert fald.