What a day...!!

Onsdag aften var en af de hårde af slagsen...

Vi havde valgt at droppe middagsluren i håb om, at Mads ville være træt nok til at ville putte kl. 19.00. Men det skulle forløbe lidt anderledes end som planlagt. Der var udsalg hos Biva, der jo er gået konkurs, og derfor sælger en masse møbler med op til 70% rabat. Vores gode naboer havde lige købt en ny seng til deres Oliver, og den havde de givet ca. 500 kroner for, inkl. det hele.

Så kl. 16.30 valgte vi at køre et hurtigt smut ud for at se, om der skulle være flere senge. Mens vi gik rundt i butikken, begyndte Mads' hoved at nikke rigtig meget, for til sidst at falde i søvn på fars skulder - eller... det ville han gerne :-) Farmand prøvede nemlig at holde liv i knægten, så han i hvert fald kunne holde sig vågen, til vi kom hjem igen. Sengen var desværre udsolgt, så vi kørte hurtigt hjem igen. Desværre formåede Mads at luske en lille lur ud af mor, som sad på bagsædet sammen med ham. Men vi fik lidt liv i ham derhjemme igen, så aftensmaden kom hurtigt på bordet og bagefter skiftede vi til nattøjet og fik børstet tænder.

Mads virkede ikke synlig træt, så han fik lov til at ligge i vores seng og slappe af til Meow (a.k.a. Tom & Jerry), og det gik også rigtig fint og han var tit oppe og klø sig i øjnene, så mor og far tænkte, at det var smal sag. NOT!! Efter utallige små afsnit af Meow var Mads lige pludselig MEGET frisk og ville BARE ikke sove. Endnu mere galt gik det så, da BÅDE mor og far valgte at slukke for tv'et, så al hans fokus var rettet mod os og det, vi sagde. Så gik Mads ellers i spasmer og startede sin sædvanlige hylekoncert, som dog udviklede sig mere og mere. Mads ville ikke trøstes af hverken mor eller far, og til sidst tog far ham med ind i stuen, hvor vi så kunne sidde lidt mere behageligt og holde ham. Denne seance varede så uafbrudt i 1½ time - så blev den lille mand træt og ville sove, da klokken nærmede sig halv ni. Lettere ør i hovederne gik vi ind i stuen for at slappe af med lidt tv og noget koldt at drikke, men bedst som vi havde lagt os til ro kl. 23.15, så startede Mads nok en gang.Til at starte med troede vi, at det var et mareridt, at han havde. Men når vi satte ham på gulvet foran os, så stemte han benene i gulvet og ville op til os igen. Men han virkede meget mere hysterisk denne gang, og han baskede med både arme og ben, så det halve kunne være nok. Han svedte som en vild, så vi kunne blive ved med at tørre hans lille ansigt. Og han slog små bøvser, som lugtede fælt af fordøjet kyllingepølse, som han også nåede at tiltuske sig efter aftensmaden. Omkring kl. 00.45 fik mor ham dog til at falde til ro oppe i vores seng, og farmand fik lige en hurtig "thumbs up" fra Mads, der lige smilte og nikkede, at han var ok - og så faldt han i søvn i mellem os.

Lidt over syv torsdag morgen måtte mor så op, for Mads havde desværre haft et lille uheld i fodenden af vores seng, så af med lagner, dynebetræk og hele molevitten, så det kunne blive vasket hurtigst muligt. Mads virkede lidt betuttet af nattens hændelser og var lidt pjevset om morgenen. Først ville han ikke spise sine cornflakes, kun de banan-stykker, som far havde skåret ned i. Vi havde fået omelet dagen før, og det er Mads vild med, så det fik han lidt senere om morgenen.

Mor havde rendt temmelig meget om natten, så hun er fredet om morgenen, så hun kan få et ekstra hvil. Og det ved Mads godt, for render normalt og tysser på far hver morgen :-) Men lige pludselig ville han partout ind til hende, koste hvad det vil. Han nåede også at få åbnet døren, for så at knalde den i igen. Far sagde "nej lille skat" og så startede han for sit muleri, men gik lynhurtigt over i gråd. Far tog ham med i stuen for at trøste, men lige meget hjalp det. Først da mor stod op (hun var vågnet ved dørens smæld), kunne Mads åbenbart få den fornødne trøst. Så vores udgangspunkt for dagen var, at der ikke skulle ske noget som helst.

Men til trods for "Mutte Mads", så har han i dag for første gang været af sted ALENE sammen med mor for at handle ind og ALENE af sted sammen med far for at vaske bil. Så jo, fremskridt trods modgang...

Klokken havde dårligt nok rundet 18.00 før at han sov igen inde i vores seng, igen med lidt Meow på skærmen (han nåede dog kun at se 2 afsnit). Men kort før kl. 20.00 kunne vi høre hans små fødder traske ind på stuegulvet. Mads var sulten... igen igen!! Først sagde vi nej, idet han havde spist godt hele dagen. Meow kom på igen, men nu var den lille herre altså opsat på at få en hjemmelavet frikadelle, og både mor og far sagde nej (til at starte med). Så fik han igen et solidt flip, så mor til sidst måtte trøste ham nok en gang og tage ham med hen til køleskabet. Mads fik sin frikadelle, ingen Meow - og nu sover han :-)

Hold da kæft, for en dag. Da far gik og redte sengen i soveværelset, kom der en mystisk ældre herre cyklende ude på vejen. Han standsede over for vores hus og trak sin cykel over til vores postkasse, hvor han tjekkede, om det var de korrekte navne, der stod på (så det ud til). Så smed han en seddel i postkassen som viste sig at være noget indre-missionsk, kristent tiltag af én eller anden kaliber....???

Vi har vinduerne i soveværelset åbent, så godt som hele dagen, i den her varme. Og lur mig, om ikke der er én eller anden forbipasserende, som måske tror, at vi mishandler vores søn. For det KAN lyde voldsomt, når Mads prøver at synge falset i soveværelset. Så nu tror vedkommende måske så, at menigheden ude i Dalums religiøse hjem vil være vores frelse. Sikke noget vås!! Ku' godt være, at man lige skulle tage et alvorsord med dem, så vi ikke fremadrettet skal belemres med al deres spam i postkassen.

Normalvis opdaterer vi jo ca. en gang om ugen, men vi syntes lige at dagen i dag alligevel havde "bidt lidt fra sig", så derfor lige dette indlæg. Og vi har rundet 2500 visninger på vores blog - så er der trods alt mange, der vil følge lidt med i vores liv. Maria og jeg vil gerne sige tusind tak for jeres interesse.

Nå, nu skal i få fred fra os for en stund :-) Vi ses :-)