Efter en kropumulig torsdag var vi spændte på, hvordan fredagen skulle gå...
Mads startede igen ud på sædvanlig vis, ved at være lidt morgensur ude i køkkenet, mens der blev spist morgenmad. Bedst som han siger, at nu vil han ikke spise mere morgenmad, så sætter far sig hen med et stykke ristet toast og sin morgenkaffe - og jaaaaa... så er Mads lige pludselig klar til runde 2 ved morgenbordet. Og gerne runde 3, hvis mor også er med. Madcontainer, Hyggespiser - ja, han har fået mange kælenavne allerede, når det gælder hans mad-glæde :-)
Sidst på formiddagen tog vi ned til mormor og morfar, da vi så kunne sidde og hygge med dem nogle timer + få lidt Grøn Koncert fra deres forhave ;-) Og Mads fik sig en stor overraskelse, da de havde købt en rigtig flot cykel til ham, som dog lige skulle vinde hans hjerte først - den havde jo PEDALER!!
Så det endte med, at vi alle på skift måtte ud og køre/trække ham rundt om huset, for med pedaler at betjene, så er der ikke tid til at se, hvor man styrer hen :-)
Vi blev enige om at spise sammen, mormor havde heldigvis det hele hjemme ;-) så der blev disket op med æggekage og stegt flæsk samt grillpølser. Dejlig mad at få på en varm dag, hvor man havde været ude hele dagen og rigtig hygget sig.
Efter at have spist aftensmad fik vi lidt hjemmebagt kransekage, som mor havde lavet, sammen med en god omgang kaffe. Derefter tog vi hjem, så Mads kunne puttes til ordentlig tid. På vej hjem snakkede vi lidt om, hvorvidt vi "ville få regningen" for at have tilbragt så mange timer væk fra hjemmet. De kom så i form af en lille Mads, der ikke faldt i søvn før kl. 22.00. Nattens forløb endvidere præget af flere mareridt, hvor mor måtte hen og trøste. Og så et lille uheld i sengen, i forbindelse med det sidste mareridt.
Lørdag morgen var han sædvanen tro tidligt oppe, og der skulle køres på den nye cykel!! Efter en enkelt tur rundt i vænget fandt far noget reb frem, som blev bundet til hver side af styret. Herefter kunne Mads trækkes, uden at farmand skulle gå det halve Dalum rundt med foroverbøjet ryg. Herefter blev det til mange ture rundt, hvor vi hilste på en ældre dame, der aldrig havde set os før i de 8 år, hun havde boet herude. Jeg fortalte, at vi selv havde boet på Majas Allé i 13 år og havde heller aldrig set hende ;-) Hun var helt vild med Mads og det endte da også med, at Mads sagde Bye Bye til hende, efterfulgt af en luftmys. Vi kunne til gengæld se, at Mads var blevet godt træt af at cykle så meget, så ca. kl. 12.30 gik han ud som et lys på sofaen.
Vi skulle ned til morbror Frank, Tante Tine og hans kusine Filippa, som havde inviteret til hygge på terrassen. Vi fik derfor vækket Mads, som var noget videre groggy og grumpy. Da han tidligere på dagen havde brugt én af sine nye stykker legetøj (en stav der samtidig kan bruges til at blæse sæbebobler med) til at lave fægtning med, så den blev utæt, måtte mor i al hast ned og finde en ny, hvis nu far ikke kunne reparere den gamle. Mors fravær var ikke ok med Mads, som blev MEGET ked af det. Først da mor igen stod i døren, blev han glad igen. Det var også en hård oplevelse efter sin middagslur, men vi var lidt i tidsnød. Da vi så skulle af sted, så ville Mads ikke have far med - kun mor!! Til at starte med, så jokede vi lidt over det, men han mente det alvorligt. Så da far så satte sig ind på bagsædet, så flippede han fuldstændig, så hele vejen fra Dalum til Skallebølle måtte far holde Mads i skakmat i autostolen, mens han skreg som en vild. Vi holdt ind til siden, hvor mor og far byttede plads, så mor kunne trøste lidt. Det hjalp, men det var samtidig en meget svedig og forgrædt Mads, som der blev taget i mod nede hos familien i Tommerup. Men han blødte heldigvis op og genfandt Normale Mads, så han kunne bruge sin charme over for sin dejlige kusine. Morbror var blevet haste-indkaldt ned for at hjælpe sin svigerfamilie med at få halmballer i tørvejr, så han kom lidt senere sammen med deres søde labrador Vega. Men det passede også glimrende, for så kunne Mads komme ud og bade i poolen sammen med sin far + Filippa, og der blev leget med Playmobil på terrassen.
Morbror Frank og Vega kom hjem, dvs. Mads skulle selv med ud til deres bil og lukke Vega ud af hundeburet. Den HELT rigtige måde at introducere hinanden på, for der var ingen problemer herefter. Vi grillede og hoppede på trampolin - og så begyndte det at regne, så vi trak indenfor. Men det var blevet sent og vi var derfor nødt til at vende snuden hjemad, selv om Filippa gerne ville have, at vi blev lidt længere. Og det BLEV længere tid derhjemme, forstået på den måde, at først MEGET sent (kl.23.10) faldt Mads i søvn, efter en lang skråletur. Igen var der mareridt på menuen, så mor leverede igen pragtpræstationer med at trøste Mads.
Søndag tidlig morgen kunne være en tro kopi af lørdag, for igen ud og vandre vænget rundt med Mads på cykel. Denne gang gjorde vi stop i bunden af vænget hos Bent, som har store karper i sit havebassin. Og dem var Mads meget fascineret af!! Igen faldt han i søvn på sofaen ved middagstid, så han fik et par timers søvn. Han har været lidt i underskud pga. sine mange natlige ture med gråd og mareridt. Omkring kl. 14.30 sagde mor, at nu skulle han vækkes. Far gik stille ind og satte sig ved siden af ham og hviskede: Maaaads, lille skat. Du skal op nu...!! Så flippede han fuldstændig i sofaen og hylede og skreg. Mor kom til, mens far blot kunne trække på skuldrene og fortælle, at far var blevet placeret lige midt i et mareridt, som vi var nødsaget til at få ham trøstet ud af. Da han var klar igen, tog vi en tur i Lidl for at handle, og da vi var hjemme igen, ville mormor og morfar kigge forbi med en gave fra deres venner Joan og William. De kom, og Mads lyste op ved synet af sin morfar. Mads fik sin gave, 2 figurer fra Toy Story, som vi med det samme gik i gang med at prøve at samle. Mormor og morfar blev og spiste med, og det var lige noget for lille Mads. Da det blev tid til at putte, tog vi afsked med mormor og morfar, mens Mads sendte luftmyssere af sted til dem. Mads var til gengæld strid igen, for først skulle far prøve at putte ham, men det endte med, at mor fik ham til at falde til ro. Det tog så knap 2½ time sammenlagt, og vi var baskede fra de sidste 2 nætter, så derfor håbede vi på lidt nattero.
Normalvis ville Mads bare råbe "Naaaaam", hvorefter hans mor ville komme over til sengekanten med hans drikkedunk. Men om Mads kunne se, at vi var trætte eller hvad, det ved ingen af os. Men denne gang steg han ud af sin seng, gik over til sin mor og slog blødt i dynen, hvorefter han stille og roligt sagde "Nam". Og derefter en tissetur, og så sov han igen trygt - dog mellem os i stedet for ovre i sin egen seng. Men ingen mareridt eller lign., så vi fik sovet igennem og Mads vågnede først op kl. 8.30 her til morgen :-) Det føltes helt mærkeligt at være vågen før ham!! :-)
Mandagen er foregået stille og roligt, for vi skulle have besøg af Familien Madsen fra Verninge, som kom på besøg sammen med Christoffer og Alexander. Og det varede ikke lang tid, før at vi skulle en tur i poolen. Samtidig kunne vi også lige få vendt verdenssituationen indenfor adoption og arbejde (far og Brian er jo kollegaer). Vi fik grillet spareribs, kyllingefilet og pølser, som smagte dejligt. Selv Annette kom i vandet inden aftensmaden, det trængte hun også til :-)
Mads fik i øvrigt en rigtig fin gave, en flot bil fra Playmobil, som blev samlet med det samme og taget i brug, til hans store fornøjelse.
Efter aftensmaden gik ungerne ind for at lege, og nu kommer det mærkelige. Mens vi sad og snakkede ude i haven, kommer Mads pludselig ud omklædt...?? I NATTØJ...??? Far troede først, at det var mor, der havde været på spil. Men det var sgu Mads selv, der havde fundet sit nat-dress frem og taget det på :-) Men vi var nødt til at sige farvel til vores gæster, selv om halvdelen af dem lå inde i mors og fars seng for at se Meow sammen med Mads. Så vi fik givet krammere og sagt farvel og tak for en hyggelig eftermiddag. Og efter lidt oprydning gik far ind og lagde sig hos sin søn. Og kl. 20.15 faldt han i den sødeste søvn. Så mandag er faktisk den første dag i lang tid, hvor der ikke har været tudeture - på trods af, at han faktisk har fået en hel del "nej" i dag. Så jo, det går fremad :-)
29 juli 2013
25 juli 2013
What a day...!!
Onsdag aften var en af de hårde af slagsen...
Vi havde valgt at droppe middagsluren i håb om, at Mads ville være træt nok til at ville putte kl. 19.00. Men det skulle forløbe lidt anderledes end som planlagt. Der var udsalg hos Biva, der jo er gået konkurs, og derfor sælger en masse møbler med op til 70% rabat. Vores gode naboer havde lige købt en ny seng til deres Oliver, og den havde de givet ca. 500 kroner for, inkl. det hele.
Så kl. 16.30 valgte vi at køre et hurtigt smut ud for at se, om der skulle være flere senge. Mens vi gik rundt i butikken, begyndte Mads' hoved at nikke rigtig meget, for til sidst at falde i søvn på fars skulder - eller... det ville han gerne :-) Farmand prøvede nemlig at holde liv i knægten, så han i hvert fald kunne holde sig vågen, til vi kom hjem igen. Sengen var desværre udsolgt, så vi kørte hurtigt hjem igen. Desværre formåede Mads at luske en lille lur ud af mor, som sad på bagsædet sammen med ham. Men vi fik lidt liv i ham derhjemme igen, så aftensmaden kom hurtigt på bordet og bagefter skiftede vi til nattøjet og fik børstet tænder.
Mads virkede ikke synlig træt, så han fik lov til at ligge i vores seng og slappe af til Meow (a.k.a. Tom & Jerry), og det gik også rigtig fint og han var tit oppe og klø sig i øjnene, så mor og far tænkte, at det var smal sag. NOT!! Efter utallige små afsnit af Meow var Mads lige pludselig MEGET frisk og ville BARE ikke sove. Endnu mere galt gik det så, da BÅDE mor og far valgte at slukke for tv'et, så al hans fokus var rettet mod os og det, vi sagde. Så gik Mads ellers i spasmer og startede sin sædvanlige hylekoncert, som dog udviklede sig mere og mere. Mads ville ikke trøstes af hverken mor eller far, og til sidst tog far ham med ind i stuen, hvor vi så kunne sidde lidt mere behageligt og holde ham. Denne seance varede så uafbrudt i 1½ time - så blev den lille mand træt og ville sove, da klokken nærmede sig halv ni. Lettere ør i hovederne gik vi ind i stuen for at slappe af med lidt tv og noget koldt at drikke, men bedst som vi havde lagt os til ro kl. 23.15, så startede Mads nok en gang.Til at starte med troede vi, at det var et mareridt, at han havde. Men når vi satte ham på gulvet foran os, så stemte han benene i gulvet og ville op til os igen. Men han virkede meget mere hysterisk denne gang, og han baskede med både arme og ben, så det halve kunne være nok. Han svedte som en vild, så vi kunne blive ved med at tørre hans lille ansigt. Og han slog små bøvser, som lugtede fælt af fordøjet kyllingepølse, som han også nåede at tiltuske sig efter aftensmaden. Omkring kl. 00.45 fik mor ham dog til at falde til ro oppe i vores seng, og farmand fik lige en hurtig "thumbs up" fra Mads, der lige smilte og nikkede, at han var ok - og så faldt han i søvn i mellem os.
Lidt over syv torsdag morgen måtte mor så op, for Mads havde desværre haft et lille uheld i fodenden af vores seng, så af med lagner, dynebetræk og hele molevitten, så det kunne blive vasket hurtigst muligt. Mads virkede lidt betuttet af nattens hændelser og var lidt pjevset om morgenen. Først ville han ikke spise sine cornflakes, kun de banan-stykker, som far havde skåret ned i. Vi havde fået omelet dagen før, og det er Mads vild med, så det fik han lidt senere om morgenen.
Mor havde rendt temmelig meget om natten, så hun er fredet om morgenen, så hun kan få et ekstra hvil. Og det ved Mads godt, for render normalt og tysser på far hver morgen :-) Men lige pludselig ville han partout ind til hende, koste hvad det vil. Han nåede også at få åbnet døren, for så at knalde den i igen. Far sagde "nej lille skat" og så startede han for sit muleri, men gik lynhurtigt over i gråd. Far tog ham med i stuen for at trøste, men lige meget hjalp det. Først da mor stod op (hun var vågnet ved dørens smæld), kunne Mads åbenbart få den fornødne trøst. Så vores udgangspunkt for dagen var, at der ikke skulle ske noget som helst.
Men til trods for "Mutte Mads", så har han i dag for første gang været af sted ALENE sammen med mor for at handle ind og ALENE af sted sammen med far for at vaske bil. Så jo, fremskridt trods modgang...
Klokken havde dårligt nok rundet 18.00 før at han sov igen inde i vores seng, igen med lidt Meow på skærmen (han nåede dog kun at se 2 afsnit). Men kort før kl. 20.00 kunne vi høre hans små fødder traske ind på stuegulvet. Mads var sulten... igen igen!! Først sagde vi nej, idet han havde spist godt hele dagen. Meow kom på igen, men nu var den lille herre altså opsat på at få en hjemmelavet frikadelle, og både mor og far sagde nej (til at starte med). Så fik han igen et solidt flip, så mor til sidst måtte trøste ham nok en gang og tage ham med hen til køleskabet. Mads fik sin frikadelle, ingen Meow - og nu sover han :-)
Hold da kæft, for en dag. Da far gik og redte sengen i soveværelset, kom der en mystisk ældre herre cyklende ude på vejen. Han standsede over for vores hus og trak sin cykel over til vores postkasse, hvor han tjekkede, om det var de korrekte navne, der stod på (så det ud til). Så smed han en seddel i postkassen som viste sig at være noget indre-missionsk, kristent tiltag af én eller anden kaliber....???
Vi har vinduerne i soveværelset åbent, så godt som hele dagen, i den her varme. Og lur mig, om ikke der er én eller anden forbipasserende, som måske tror, at vi mishandler vores søn. For det KAN lyde voldsomt, når Mads prøver at synge falset i soveværelset. Så nu tror vedkommende måske så, at menigheden ude i Dalums religiøse hjem vil være vores frelse. Sikke noget vås!! Ku' godt være, at man lige skulle tage et alvorsord med dem, så vi ikke fremadrettet skal belemres med al deres spam i postkassen.
Normalvis opdaterer vi jo ca. en gang om ugen, men vi syntes lige at dagen i dag alligevel havde "bidt lidt fra sig", så derfor lige dette indlæg. Og vi har rundet 2500 visninger på vores blog - så er der trods alt mange, der vil følge lidt med i vores liv. Maria og jeg vil gerne sige tusind tak for jeres interesse.
Nå, nu skal i få fred fra os for en stund :-) Vi ses :-)
Vi havde valgt at droppe middagsluren i håb om, at Mads ville være træt nok til at ville putte kl. 19.00. Men det skulle forløbe lidt anderledes end som planlagt. Der var udsalg hos Biva, der jo er gået konkurs, og derfor sælger en masse møbler med op til 70% rabat. Vores gode naboer havde lige købt en ny seng til deres Oliver, og den havde de givet ca. 500 kroner for, inkl. det hele.
Så kl. 16.30 valgte vi at køre et hurtigt smut ud for at se, om der skulle være flere senge. Mens vi gik rundt i butikken, begyndte Mads' hoved at nikke rigtig meget, for til sidst at falde i søvn på fars skulder - eller... det ville han gerne :-) Farmand prøvede nemlig at holde liv i knægten, så han i hvert fald kunne holde sig vågen, til vi kom hjem igen. Sengen var desværre udsolgt, så vi kørte hurtigt hjem igen. Desværre formåede Mads at luske en lille lur ud af mor, som sad på bagsædet sammen med ham. Men vi fik lidt liv i ham derhjemme igen, så aftensmaden kom hurtigt på bordet og bagefter skiftede vi til nattøjet og fik børstet tænder.
Mads virkede ikke synlig træt, så han fik lov til at ligge i vores seng og slappe af til Meow (a.k.a. Tom & Jerry), og det gik også rigtig fint og han var tit oppe og klø sig i øjnene, så mor og far tænkte, at det var smal sag. NOT!! Efter utallige små afsnit af Meow var Mads lige pludselig MEGET frisk og ville BARE ikke sove. Endnu mere galt gik det så, da BÅDE mor og far valgte at slukke for tv'et, så al hans fokus var rettet mod os og det, vi sagde. Så gik Mads ellers i spasmer og startede sin sædvanlige hylekoncert, som dog udviklede sig mere og mere. Mads ville ikke trøstes af hverken mor eller far, og til sidst tog far ham med ind i stuen, hvor vi så kunne sidde lidt mere behageligt og holde ham. Denne seance varede så uafbrudt i 1½ time - så blev den lille mand træt og ville sove, da klokken nærmede sig halv ni. Lettere ør i hovederne gik vi ind i stuen for at slappe af med lidt tv og noget koldt at drikke, men bedst som vi havde lagt os til ro kl. 23.15, så startede Mads nok en gang.Til at starte med troede vi, at det var et mareridt, at han havde. Men når vi satte ham på gulvet foran os, så stemte han benene i gulvet og ville op til os igen. Men han virkede meget mere hysterisk denne gang, og han baskede med både arme og ben, så det halve kunne være nok. Han svedte som en vild, så vi kunne blive ved med at tørre hans lille ansigt. Og han slog små bøvser, som lugtede fælt af fordøjet kyllingepølse, som han også nåede at tiltuske sig efter aftensmaden. Omkring kl. 00.45 fik mor ham dog til at falde til ro oppe i vores seng, og farmand fik lige en hurtig "thumbs up" fra Mads, der lige smilte og nikkede, at han var ok - og så faldt han i søvn i mellem os.
Lidt over syv torsdag morgen måtte mor så op, for Mads havde desværre haft et lille uheld i fodenden af vores seng, så af med lagner, dynebetræk og hele molevitten, så det kunne blive vasket hurtigst muligt. Mads virkede lidt betuttet af nattens hændelser og var lidt pjevset om morgenen. Først ville han ikke spise sine cornflakes, kun de banan-stykker, som far havde skåret ned i. Vi havde fået omelet dagen før, og det er Mads vild med, så det fik han lidt senere om morgenen.
Mor havde rendt temmelig meget om natten, så hun er fredet om morgenen, så hun kan få et ekstra hvil. Og det ved Mads godt, for render normalt og tysser på far hver morgen :-) Men lige pludselig ville han partout ind til hende, koste hvad det vil. Han nåede også at få åbnet døren, for så at knalde den i igen. Far sagde "nej lille skat" og så startede han for sit muleri, men gik lynhurtigt over i gråd. Far tog ham med i stuen for at trøste, men lige meget hjalp det. Først da mor stod op (hun var vågnet ved dørens smæld), kunne Mads åbenbart få den fornødne trøst. Så vores udgangspunkt for dagen var, at der ikke skulle ske noget som helst.
Men til trods for "Mutte Mads", så har han i dag for første gang været af sted ALENE sammen med mor for at handle ind og ALENE af sted sammen med far for at vaske bil. Så jo, fremskridt trods modgang...
Klokken havde dårligt nok rundet 18.00 før at han sov igen inde i vores seng, igen med lidt Meow på skærmen (han nåede dog kun at se 2 afsnit). Men kort før kl. 20.00 kunne vi høre hans små fødder traske ind på stuegulvet. Mads var sulten... igen igen!! Først sagde vi nej, idet han havde spist godt hele dagen. Meow kom på igen, men nu var den lille herre altså opsat på at få en hjemmelavet frikadelle, og både mor og far sagde nej (til at starte med). Så fik han igen et solidt flip, så mor til sidst måtte trøste ham nok en gang og tage ham med hen til køleskabet. Mads fik sin frikadelle, ingen Meow - og nu sover han :-)
Hold da kæft, for en dag. Da far gik og redte sengen i soveværelset, kom der en mystisk ældre herre cyklende ude på vejen. Han standsede over for vores hus og trak sin cykel over til vores postkasse, hvor han tjekkede, om det var de korrekte navne, der stod på (så det ud til). Så smed han en seddel i postkassen som viste sig at være noget indre-missionsk, kristent tiltag af én eller anden kaliber....???
Vi har vinduerne i soveværelset åbent, så godt som hele dagen, i den her varme. Og lur mig, om ikke der er én eller anden forbipasserende, som måske tror, at vi mishandler vores søn. For det KAN lyde voldsomt, når Mads prøver at synge falset i soveværelset. Så nu tror vedkommende måske så, at menigheden ude i Dalums religiøse hjem vil være vores frelse. Sikke noget vås!! Ku' godt være, at man lige skulle tage et alvorsord med dem, så vi ikke fremadrettet skal belemres med al deres spam i postkassen.
Normalvis opdaterer vi jo ca. en gang om ugen, men vi syntes lige at dagen i dag alligevel havde "bidt lidt fra sig", så derfor lige dette indlæg. Og vi har rundet 2500 visninger på vores blog - så er der trods alt mange, der vil følge lidt med i vores liv. Maria og jeg vil gerne sige tusind tak for jeres interesse.
Nå, nu skal i få fred fra os for en stund :-) Vi ses :-)
23 juli 2013
En god uge ...
Så er der igen nyt fra Camp Sørensen og beretningen om vores dejlige lille søn, den kære Mads.
Vi har, efter at have strammet grebet en smule mht. at prøve og overholde nogle af de punkter, som vi fik af PAS-konsulenten, konstateret at det er blevet en smule bedre. Men det er stadigvæk baby-steps hele vejen, og det er vigtigt, at vi fastholder fokus på de ritualer, som vi prøver at lære vores søn.
Selv om alle efterhånden har fået hilst på Mads, så bød sidste uge alligevel på lidt af hvert...
Tirsdag havde vi besøg af Onkel Ole og Fætter Mathias, og der blev hygget med leg i sandkassen, og så fik Mads lokket sin fætter med i poolen :-)
Onsdag havde "moster" Lotte fødselsdag, så vi valgte at overraske hende med en buket blomster ude på hendes arbejde. Først skulle vi dog lige have synet den ene af bilerne, og det blev åbenbart for meget for Mads, for da Lotte skulle have sine blomster - så sov han!!
Torsdag var vi nede og besøge Annette og Brian, som har hentet skønne lille Alexander på samme børnehjem, hvor vi har fået Mads fra. Vi var meget spændte på besøget, for det er i realiteten ikke ret lang tid siden, at Mads og Alexander rendte rundt om benene på os inde i Toddlers Room, den dag vi så Mads for første gang på børnehjemmet. Kunne de kende hinanden og ville de kommunikere med hinanden på thai?? Mads skulle også møde Alexanders storebror Christoffer igen. De 2 nåede at lege lidt sammen om eftermiddagen, samme dag som vi havde været til interview + den danske ambassade. :-)
Og så det faktum, at Annette og Brian har (formentligt) Nordeuropas største schæferhund, godmodige Kendo, som med sin størrelse godt kan være lidt af en mundfuld for en 3½-årig på knap en meters højde :-) Vi ved, at Mads godt kan være lidt skræmt af hunde, og at vi derfor tager nogle forsigtige skridt, hvad disse angår. Den anden dag nægtede den lille mand simpelthen at cykle længere, blot fordi en lille gravhund stod og gøede ca. 20 meter væk fra ham, inde i en baghave og bag hegn. Han sprang op til Maria, som skulle bære ham hjem, og farmand måtte tage gå-cyklen.
Mads skulle bruge et par timer, før han var tøet rigtigt op. Det betød så, at enten mor eller far helst skulle være omkring ham, mens han legede med drengene. Men som tiden gik, begyndte specielt Alexander og Mads at kommunikere, meget lidt på thai, men nok til at de begge to vidste, hvad de ville lege. Og det var sjovt at se Mads prøve at trøste Alexander, da han blev ked af det. Hér viste Mads os for første gang den omsorg, som børnehjemmet havde beskrevet, at han havde overfor de andre børn på hjemmet. Og så var det spændende at følge Christoffers rolle som storebror, for det er også en stor rolle, at han skal til at indtage nu. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen med familien Madsen, som vi sluttede af med dejlig mad fra have-grillen. Vi satsede lidt på, at Mads ville falde i søvn i bilen på vej hjem, og det holdt heldigvis stik. Men da vi sagde farvel til Christoffer, reagerede Mads med lidt jalousi. For Christoffer er vant til at få en monsterkrammer, når vi siger goddag og farvel - men det blev lidt for meget for vores søn. Han vil helst ikke dele os for meget med andre børn :-)
Fredag fik vi hentet de nyindkøbte fladskærme, som far straks gik i gang med at få monteret. Og de er bare i orden, når man tænker på prisen!! Mads hjalp far med at holde støvsugeren, da de nye huller til beslagene skulle bores :-) Fredag aften er også lig med fredagshygge, så det blev der også gjort!!
Lørdag skulle vi ud til fødselsdagsfrokost, hvor Onkel Oles 50 års fødselsdag skulle fejres. Ole havde valgt Asia-restauranten ved Rosengårdcentret, så der var helt sikkert noget mad, der faldt i familiens smag. Efter restauranten tog vi hjem til ham og fik kaffe og kage. Og SÅ skulle der spilles kongespil nede på græsplænen!! Som eftermiddagen skred fremad, kunne vi se, at Mads var begyndt at være "fyldt op", så vi måtte afbryde spillet, køre kusine Julie ud til en veninde, og så hjem til lidt aftensmad og en god gang nattesøvn i de vante rammer. èn af de måder vi kan se, at Mads er "tanket op" er bl.a. når han begynder og vil op til alle samt bliver forvirret omkring begrebet "Mor og Far", som han så ikke kan holde helt styr på.
Desuden vil han, ved besøg i eget hjem, begynde at larme, når han leger. Det er hans måde at vise, at nu må gæsterne godt gå, så jeg har min mor og far for mig selv. Og bliver han ved med at vil vise vores gæster én eller anden ting, så siger man blot til ham "Nej hvor er den fin, har du vist din mor den??" samtidig med, at man guider ham over mod os.Man skal ikke tolke det som en afvisning af Mads, men blot en videresendelse af ham, over til os. Men det er ganske få ting, der skal til, før vi kan se den store forskel på hans reaktionsmønstre. Lemper vi på disse leveregler, så mærker vi til gengæld reaktionen prompte.
Det er også utroligt, hvor meget stedsans Mads har allerede... Når vi er ude og køre f.eks. ned af Niels Juels Allé og ser de nye allé-træer, så kommer det omme fra Mads "Mo'mor og Moffa'" :-) Han ved også, hvornår vi er hjemme, for så jubler han og bliver glad :-)
Søndag morgen kom mormor og morfar forbi sammen med Anne-Mette og Yamil, dejlige venner af familien, fra Esbjerg. De havde købt en gave til Mads, som de naturligvis skulle have lov at give ham selv. Han fik en flot værktøjs-bænk med tavle, ur og hele molevitten. Og værktøjet var også i brug, da far lidt senere på dagen skulle hænge den sidste fladskærm op. Vejret har jo været formidabelt de sidste mange dage, så vi gik ud i haven og fik nydt det gode vejr - og Mads. Senere samme dag kom Rie og Lars forbi sammen med Jonas og Caroline - og Donna. Og HELDIGVIS gik Donna lige ind på lystavlen hos Mads, positivt ment at han var henne og nusse hende sammen med far. Men han var ikke bange for hende, så det er gode tegn til når han skal møde familiens egen hund, Morbrors dejlige labrador Vega - det skal nok gå godt!! Af familien Brandt fik Mads en saftig vandpistol, som kan skyde en fed vandstråle ca. 7-10 meter. Den er fed og allerede i fuld brug!! Det kniber dog lidt for Mads med at lade geværet, så det hjælper mor eller far med :-)
Ellers har mandag og tirsdag foregået ude i haven, hvor vi har været meget i poolen og ellers bare råhygget på liggestolene med små lege, lækkert at spise og koldt at drikke. For vejen til en mands hjerte går gennem munden - og Mads er GLAD for mad!! :-D
Men vi har gode dage og vi har knap så gode dage. Heldigvis styrer vi lidt selv, hvor god en dag vi vil have. Mads har i denne her uge praktiseret "splitting" - dvs. at han lige pludselig ikke kan undvære sin far, hvor det den første tid kun var mor, der kunne alt. Og det er hårdt at se, hvor meget det egentlig påvirker Mor Maria, specielt når hun bliver ignoreret af Mads, enten ved at han vender hovedet den anden vej eller lader som om hun ikke er der - eller når Mads ikke vil komme, når hun kalder. Så efter 4 uger med far i rollen som badguy, så er det nu mor, der får turen. Men vi kan også godt fornemme, at mor er ved at vinde sin plads tilbage igen. Far har også været lidt i skurkerollen i dag med et par "Nej'er" :-)
Bedst som vi mener, at vi har fundet den gyldne vej - så ændrer Mads kursen 180 grader. Sådan er det nok bare at være forældre til en dreng på 3½ år ;-)
Vi har, efter at have strammet grebet en smule mht. at prøve og overholde nogle af de punkter, som vi fik af PAS-konsulenten, konstateret at det er blevet en smule bedre. Men det er stadigvæk baby-steps hele vejen, og det er vigtigt, at vi fastholder fokus på de ritualer, som vi prøver at lære vores søn.
Selv om alle efterhånden har fået hilst på Mads, så bød sidste uge alligevel på lidt af hvert...
Tirsdag havde vi besøg af Onkel Ole og Fætter Mathias, og der blev hygget med leg i sandkassen, og så fik Mads lokket sin fætter med i poolen :-)
Onsdag havde "moster" Lotte fødselsdag, så vi valgte at overraske hende med en buket blomster ude på hendes arbejde. Først skulle vi dog lige have synet den ene af bilerne, og det blev åbenbart for meget for Mads, for da Lotte skulle have sine blomster - så sov han!!
Torsdag var vi nede og besøge Annette og Brian, som har hentet skønne lille Alexander på samme børnehjem, hvor vi har fået Mads fra. Vi var meget spændte på besøget, for det er i realiteten ikke ret lang tid siden, at Mads og Alexander rendte rundt om benene på os inde i Toddlers Room, den dag vi så Mads for første gang på børnehjemmet. Kunne de kende hinanden og ville de kommunikere med hinanden på thai?? Mads skulle også møde Alexanders storebror Christoffer igen. De 2 nåede at lege lidt sammen om eftermiddagen, samme dag som vi havde været til interview + den danske ambassade. :-)
Og så det faktum, at Annette og Brian har (formentligt) Nordeuropas største schæferhund, godmodige Kendo, som med sin størrelse godt kan være lidt af en mundfuld for en 3½-årig på knap en meters højde :-) Vi ved, at Mads godt kan være lidt skræmt af hunde, og at vi derfor tager nogle forsigtige skridt, hvad disse angår. Den anden dag nægtede den lille mand simpelthen at cykle længere, blot fordi en lille gravhund stod og gøede ca. 20 meter væk fra ham, inde i en baghave og bag hegn. Han sprang op til Maria, som skulle bære ham hjem, og farmand måtte tage gå-cyklen.
Mads skulle bruge et par timer, før han var tøet rigtigt op. Det betød så, at enten mor eller far helst skulle være omkring ham, mens han legede med drengene. Men som tiden gik, begyndte specielt Alexander og Mads at kommunikere, meget lidt på thai, men nok til at de begge to vidste, hvad de ville lege. Og det var sjovt at se Mads prøve at trøste Alexander, da han blev ked af det. Hér viste Mads os for første gang den omsorg, som børnehjemmet havde beskrevet, at han havde overfor de andre børn på hjemmet. Og så var det spændende at følge Christoffers rolle som storebror, for det er også en stor rolle, at han skal til at indtage nu. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag sammen med familien Madsen, som vi sluttede af med dejlig mad fra have-grillen. Vi satsede lidt på, at Mads ville falde i søvn i bilen på vej hjem, og det holdt heldigvis stik. Men da vi sagde farvel til Christoffer, reagerede Mads med lidt jalousi. For Christoffer er vant til at få en monsterkrammer, når vi siger goddag og farvel - men det blev lidt for meget for vores søn. Han vil helst ikke dele os for meget med andre børn :-)
Fredag fik vi hentet de nyindkøbte fladskærme, som far straks gik i gang med at få monteret. Og de er bare i orden, når man tænker på prisen!! Mads hjalp far med at holde støvsugeren, da de nye huller til beslagene skulle bores :-) Fredag aften er også lig med fredagshygge, så det blev der også gjort!!
Lørdag skulle vi ud til fødselsdagsfrokost, hvor Onkel Oles 50 års fødselsdag skulle fejres. Ole havde valgt Asia-restauranten ved Rosengårdcentret, så der var helt sikkert noget mad, der faldt i familiens smag. Efter restauranten tog vi hjem til ham og fik kaffe og kage. Og SÅ skulle der spilles kongespil nede på græsplænen!! Som eftermiddagen skred fremad, kunne vi se, at Mads var begyndt at være "fyldt op", så vi måtte afbryde spillet, køre kusine Julie ud til en veninde, og så hjem til lidt aftensmad og en god gang nattesøvn i de vante rammer. èn af de måder vi kan se, at Mads er "tanket op" er bl.a. når han begynder og vil op til alle samt bliver forvirret omkring begrebet "Mor og Far", som han så ikke kan holde helt styr på.
Desuden vil han, ved besøg i eget hjem, begynde at larme, når han leger. Det er hans måde at vise, at nu må gæsterne godt gå, så jeg har min mor og far for mig selv. Og bliver han ved med at vil vise vores gæster én eller anden ting, så siger man blot til ham "Nej hvor er den fin, har du vist din mor den??" samtidig med, at man guider ham over mod os.Man skal ikke tolke det som en afvisning af Mads, men blot en videresendelse af ham, over til os. Men det er ganske få ting, der skal til, før vi kan se den store forskel på hans reaktionsmønstre. Lemper vi på disse leveregler, så mærker vi til gengæld reaktionen prompte.
Det er også utroligt, hvor meget stedsans Mads har allerede... Når vi er ude og køre f.eks. ned af Niels Juels Allé og ser de nye allé-træer, så kommer det omme fra Mads "Mo'mor og Moffa'" :-) Han ved også, hvornår vi er hjemme, for så jubler han og bliver glad :-)
Søndag morgen kom mormor og morfar forbi sammen med Anne-Mette og Yamil, dejlige venner af familien, fra Esbjerg. De havde købt en gave til Mads, som de naturligvis skulle have lov at give ham selv. Han fik en flot værktøjs-bænk med tavle, ur og hele molevitten. Og værktøjet var også i brug, da far lidt senere på dagen skulle hænge den sidste fladskærm op. Vejret har jo været formidabelt de sidste mange dage, så vi gik ud i haven og fik nydt det gode vejr - og Mads. Senere samme dag kom Rie og Lars forbi sammen med Jonas og Caroline - og Donna. Og HELDIGVIS gik Donna lige ind på lystavlen hos Mads, positivt ment at han var henne og nusse hende sammen med far. Men han var ikke bange for hende, så det er gode tegn til når han skal møde familiens egen hund, Morbrors dejlige labrador Vega - det skal nok gå godt!! Af familien Brandt fik Mads en saftig vandpistol, som kan skyde en fed vandstråle ca. 7-10 meter. Den er fed og allerede i fuld brug!! Det kniber dog lidt for Mads med at lade geværet, så det hjælper mor eller far med :-)
Ellers har mandag og tirsdag foregået ude i haven, hvor vi har været meget i poolen og ellers bare råhygget på liggestolene med små lege, lækkert at spise og koldt at drikke. For vejen til en mands hjerte går gennem munden - og Mads er GLAD for mad!! :-D
Men vi har gode dage og vi har knap så gode dage. Heldigvis styrer vi lidt selv, hvor god en dag vi vil have. Mads har i denne her uge praktiseret "splitting" - dvs. at han lige pludselig ikke kan undvære sin far, hvor det den første tid kun var mor, der kunne alt. Og det er hårdt at se, hvor meget det egentlig påvirker Mor Maria, specielt når hun bliver ignoreret af Mads, enten ved at han vender hovedet den anden vej eller lader som om hun ikke er der - eller når Mads ikke vil komme, når hun kalder. Så efter 4 uger med far i rollen som badguy, så er det nu mor, der får turen. Men vi kan også godt fornemme, at mor er ved at vinde sin plads tilbage igen. Far har også været lidt i skurkerollen i dag med et par "Nej'er" :-)
Bedst som vi mener, at vi har fundet den gyldne vej - så ændrer Mads kursen 180 grader. Sådan er det nok bare at være forældre til en dreng på 3½ år ;-)
15 juli 2013
En stolt mor og far!!
Ja, så er der atter lidt nyt fra os :-)
Tiden flyver af sted i øjeblikket, selv om vi ikke foretager ret meget andet end at være hjemme sammen med vores søn og få lidt familie og venner på besøg, når tiden tillader det.
Torsdag i sidste uge havde vi bl.a. besøg af sundhedsplejersken, en rigtig rar dame, som også gav os en hel masse guldkorn. èn af de ting, som vi bed mærke i under hendes besøg var, da Mads efter ca. 20 minutters besøg begyndte at "larme" omkring hende. PAS-konsulenten, som var på besøg dagen før, havde nemlig sagt, at Mads ville reagere på den måde, når HAN syntes, at besøgstiden var forbi. Men også godt at se, at hver gang Mads gik hen til hende, så sagde hun "Nej hvor er den flot - har du vist mor og far den??". Altså en meget flot "afvisning" af Mads og en guiden videre til os, som han så kan vise det til.
Fredag skulle vi over og fejre Onkel Oles 50-års fødselsdag med et lille morgenbord. Far og Ole skulle over og hente diverse drikkevarer til morgenmaden, og Mads insisterede på at ville ud og køre med os. Da Mads de seneste dage har haft nogle strenge dage med mareridt om natten og deraf følgende tudetur, så blev han lidt groggy op ad formiddagen, og vi lagde ham over på Onkels sofa, så han kunne putte lidt. Faster Hanne gav ham lidt legetøj med hjem, som vi har arvet fra en kusines datters barn, noget der hedder Flexi Trax. Vi tog af sted efter nogle timers hygge, så Mads kunne komme hjem og putte lidt mere - men han ville hellere lege med det nye legetøj, da vi kom hjem :-)
Vi havde allieret os med en montør fra fars arbejde, Bent Henriksen, som ville komme og bytte rundt på alle vriderne til dørlåsene, således at Mads ikke kan låse dørene op selv. Ikke at han har prøvet at gøre det uden os - endnu. Men der kører til tider mange biler igennem vores kvarter, nogle af dem endda med høj fart, så vi tager vores forholdsregler. Bent havde dagen før været forbi for at se opgavens omfang, og han kom med en stor flot buket blomster til mor + vandpistoler, der larmer som maskinpistoler til drengene. En virkelig flot tanke og gave, som vi meget gerne vil sige tusind tak for. Resten af fredagen blev der bygget racerbane til den store guldmedalje og hygget hjemme med fjernsyn og lidt slik - det er der dog skåret meget ned på hyggeslik, siden vi er kommet hjem. De fik nemlig rigtig meget slik og chips på børnehjemmet.
Lørdag var vi i Bilka og fik købt en madras ind til Mads' værelse, så han har lidt mere at boltre sig på. Og ellers stod lørdagen i racerbanens tegn - han får godt nok brugt lidt batterier, den lille mand. Godt de var på tilbud i Bilka :-)
Søndag var vi en kort tur hos mormor og morfar, hvor Mads fik hygget lidt med sin bedste ven, "Moffa". Derefter skulle vi i Silvan for at købe skudrigler til værkstedsdøren, for der er steder i huset, som han ikke skal betræde uden at vi er med!! Hyggetimen hos bedsteforældrene må have taget hårdt på den lille mand, for da vi skulle ud af Silvan, var Mads faldet i søvn på fars arm. Så vi benyttede chancen og fik handlet hurtigt ind i Aldi, mens Mads fik sin skønhedssøvn :-)
Tilbage derhjemme og med en frisk udhvilet Mads, fik vi sat hylder op i soveværelset, så Prins Pillefinger ikke kan nå mors smykker mere. Og så blev der monteret skudrigel på døren ud til værkstedet, så han heller ikke kan komme derud på egen hånd.
I dag, mandag, var vi lidt spændte på. Mads skulle først til ørelæge og derefter til vores egen læge, hvor han skulle starte op på vaccinationsprogrammet. Vores læge har valgt at starte helt forfra med vaccinationerne, således at vi er 100% sikre på, at Mads har fået det hele!! Hos ørelægen skulle Mads have suget voks ud af sine ører, for man mente, at der sad en del derinde - specielt i venstre øre. Og de havde ret, for i højre øre blev der suget en del ud, mens at lægen i venstre side måtte ty til andre værktøjer for at få voks-proppen ud af øret - en lang fætter på ca. 2,5 cm!! Og Mads sagde ikke en lyd under hele seancen, han var bare tapper!! Efter en hurtig frokost var det tilbage til lægen og få stik i begge arme + det ene lår. Og selv om Mads så lidt betuttet ud og vred sig lidt, så sagde han ikke en lyd, mens han blev stukket. Så begge forældrene var MEGET stolte af ham bagefter!! Og han fik store roser med på vejen fra sygeplejersken, fordi han var så tapper.
Vi tog ud i Elgiganten, fordi de har udsalg og et knaldgodt tilbud på 22" fladskærme til 1300 kroner pr. styk, så vi har flottet os og købt 3 stk. til hhv. køkken, soveværelse samt ind til Mads' værelse. Og nu vil de pædagogisk korrekte sige, at det ikke er godt for knægten. Men bl.a. vores læge mener, at det kan have gavnlig effekt. Mads er lidt ældre end de børn, der normalvis adopteres til Danmark fra Thailand. Og han koncentrerer sig ikke så godt, når det gælder bøger. Men fjernsyn derimod kan skærpe hans fokus, hvis det vel at mærke er de rigtige ting, han ser - og vi samtidig hjælper ham med at sige ordene. Ramasjang har bl.a. nogle rigtig gode serier som omhandler ABC, tal og puslespil m.m. Og det elsker han at se, og vi gentager ordene og får ham til at gentage dem flere gange. Helt modsat, når han ser Meow (Tom & Jerry), så snakker vi om, at Mads har "helle" fra det danske sprog. Det er her, at han kobler fra og smider alle tankerne i luften til fri omvandring. Måske er det også derfor, at han er så vild med at se dem..?? Og så det faktum, at vores antenneforening lukker for Mpeg2-signalet til september gør, at vi var nødt til at købe i hvert fald 2 nye skærme.
Ellers er det ved at være lang tid siden at der har været lidt billeder her på bloggen - beklager meget, men tiden har ikke været til at sidde og nørde med at få de "rigtige" billeder uploadet. Det overskud er så småt først ved at komme nu...
Billede af vores lille "Lækkerling", som tante Pia kalder ham...
Mads og hans bedste ven MORFAR...!!
"... men Mormor er nu også rar" :-)
Sandkassen er stedet, hvor han hygger sig meget på egen hånd... :-)
"Se min flotte nye cykel, som jeg fik af Mors arbejde..." :-)
"Så skal der blæses sæbebobler...!!"
Mads og det hjemmebyggede trommesæt ;-) Far er STOLT!!
Tiden flyver af sted i øjeblikket, selv om vi ikke foretager ret meget andet end at være hjemme sammen med vores søn og få lidt familie og venner på besøg, når tiden tillader det.
Torsdag i sidste uge havde vi bl.a. besøg af sundhedsplejersken, en rigtig rar dame, som også gav os en hel masse guldkorn. èn af de ting, som vi bed mærke i under hendes besøg var, da Mads efter ca. 20 minutters besøg begyndte at "larme" omkring hende. PAS-konsulenten, som var på besøg dagen før, havde nemlig sagt, at Mads ville reagere på den måde, når HAN syntes, at besøgstiden var forbi. Men også godt at se, at hver gang Mads gik hen til hende, så sagde hun "Nej hvor er den flot - har du vist mor og far den??". Altså en meget flot "afvisning" af Mads og en guiden videre til os, som han så kan vise det til.
Fredag skulle vi over og fejre Onkel Oles 50-års fødselsdag med et lille morgenbord. Far og Ole skulle over og hente diverse drikkevarer til morgenmaden, og Mads insisterede på at ville ud og køre med os. Da Mads de seneste dage har haft nogle strenge dage med mareridt om natten og deraf følgende tudetur, så blev han lidt groggy op ad formiddagen, og vi lagde ham over på Onkels sofa, så han kunne putte lidt. Faster Hanne gav ham lidt legetøj med hjem, som vi har arvet fra en kusines datters barn, noget der hedder Flexi Trax. Vi tog af sted efter nogle timers hygge, så Mads kunne komme hjem og putte lidt mere - men han ville hellere lege med det nye legetøj, da vi kom hjem :-)
Vi havde allieret os med en montør fra fars arbejde, Bent Henriksen, som ville komme og bytte rundt på alle vriderne til dørlåsene, således at Mads ikke kan låse dørene op selv. Ikke at han har prøvet at gøre det uden os - endnu. Men der kører til tider mange biler igennem vores kvarter, nogle af dem endda med høj fart, så vi tager vores forholdsregler. Bent havde dagen før været forbi for at se opgavens omfang, og han kom med en stor flot buket blomster til mor + vandpistoler, der larmer som maskinpistoler til drengene. En virkelig flot tanke og gave, som vi meget gerne vil sige tusind tak for. Resten af fredagen blev der bygget racerbane til den store guldmedalje og hygget hjemme med fjernsyn og lidt slik - det er der dog skåret meget ned på hyggeslik, siden vi er kommet hjem. De fik nemlig rigtig meget slik og chips på børnehjemmet.
Lørdag var vi i Bilka og fik købt en madras ind til Mads' værelse, så han har lidt mere at boltre sig på. Og ellers stod lørdagen i racerbanens tegn - han får godt nok brugt lidt batterier, den lille mand. Godt de var på tilbud i Bilka :-)
Søndag var vi en kort tur hos mormor og morfar, hvor Mads fik hygget lidt med sin bedste ven, "Moffa". Derefter skulle vi i Silvan for at købe skudrigler til værkstedsdøren, for der er steder i huset, som han ikke skal betræde uden at vi er med!! Hyggetimen hos bedsteforældrene må have taget hårdt på den lille mand, for da vi skulle ud af Silvan, var Mads faldet i søvn på fars arm. Så vi benyttede chancen og fik handlet hurtigt ind i Aldi, mens Mads fik sin skønhedssøvn :-)
Tilbage derhjemme og med en frisk udhvilet Mads, fik vi sat hylder op i soveværelset, så Prins Pillefinger ikke kan nå mors smykker mere. Og så blev der monteret skudrigel på døren ud til værkstedet, så han heller ikke kan komme derud på egen hånd.
I dag, mandag, var vi lidt spændte på. Mads skulle først til ørelæge og derefter til vores egen læge, hvor han skulle starte op på vaccinationsprogrammet. Vores læge har valgt at starte helt forfra med vaccinationerne, således at vi er 100% sikre på, at Mads har fået det hele!! Hos ørelægen skulle Mads have suget voks ud af sine ører, for man mente, at der sad en del derinde - specielt i venstre øre. Og de havde ret, for i højre øre blev der suget en del ud, mens at lægen i venstre side måtte ty til andre værktøjer for at få voks-proppen ud af øret - en lang fætter på ca. 2,5 cm!! Og Mads sagde ikke en lyd under hele seancen, han var bare tapper!! Efter en hurtig frokost var det tilbage til lægen og få stik i begge arme + det ene lår. Og selv om Mads så lidt betuttet ud og vred sig lidt, så sagde han ikke en lyd, mens han blev stukket. Så begge forældrene var MEGET stolte af ham bagefter!! Og han fik store roser med på vejen fra sygeplejersken, fordi han var så tapper.
Vi tog ud i Elgiganten, fordi de har udsalg og et knaldgodt tilbud på 22" fladskærme til 1300 kroner pr. styk, så vi har flottet os og købt 3 stk. til hhv. køkken, soveværelse samt ind til Mads' værelse. Og nu vil de pædagogisk korrekte sige, at det ikke er godt for knægten. Men bl.a. vores læge mener, at det kan have gavnlig effekt. Mads er lidt ældre end de børn, der normalvis adopteres til Danmark fra Thailand. Og han koncentrerer sig ikke så godt, når det gælder bøger. Men fjernsyn derimod kan skærpe hans fokus, hvis det vel at mærke er de rigtige ting, han ser - og vi samtidig hjælper ham med at sige ordene. Ramasjang har bl.a. nogle rigtig gode serier som omhandler ABC, tal og puslespil m.m. Og det elsker han at se, og vi gentager ordene og får ham til at gentage dem flere gange. Helt modsat, når han ser Meow (Tom & Jerry), så snakker vi om, at Mads har "helle" fra det danske sprog. Det er her, at han kobler fra og smider alle tankerne i luften til fri omvandring. Måske er det også derfor, at han er så vild med at se dem..?? Og så det faktum, at vores antenneforening lukker for Mpeg2-signalet til september gør, at vi var nødt til at købe i hvert fald 2 nye skærme.
Ellers er det ved at være lang tid siden at der har været lidt billeder her på bloggen - beklager meget, men tiden har ikke været til at sidde og nørde med at få de "rigtige" billeder uploadet. Det overskud er så småt først ved at komme nu...
Billede af vores lille "Lækkerling", som tante Pia kalder ham...
Mads og hans bedste ven MORFAR...!!
"... men Mormor er nu også rar" :-)
Sandkassen er stedet, hvor han hygger sig meget på egen hånd... :-)
"Se min flotte nye cykel, som jeg fik af Mors arbejde..." :-)
"Så skal der blæses sæbebobler...!!"
Mads og det hjemmebyggede trommesæt ;-) Far er STOLT!!
10 juli 2013
... OG SÅ LIGE EN VIGTIG INFO TIL ALLE :-)
I dag har vi haft besøg af vores PAS-konsulent, som har klædt os endnu mere på mht. Mads og hans reaktionsmønstre, m.m. Ikke at vi ikke vidste "reglerne" i forvejen, men det er jo altid rart at få dem frisket op.
Kort og godt handler det om nogle simple regler, der gælder fremadrettet:
1. Hvis han kommer hen og vil op, så skal familien/gæsterne takke nej og guide ham hen til MOR ELLER FAR.
2. Hvis han falder og slår sig, og vi ikke er alt for langt væk, så skal MOR ELLER FAR trøste ham.
3. MOR ELLER FAR giver ham mad og tøj på.
4. Respektér vores lille familie og KOM IKKE UANMELDT. Det kan være et upassende tidspunkt.
5. Det er kun MOR ELLER FAR, der får kys af Mads.
Hvis ALLE vil respektere ovenstående, så hjælper det os med at gøre tilknytningen til Mads meget mere overkommelig. Vi har desværre oplevet vores dreng i situationer, hvor det blev for meget, og han kan ikke styre det. Og for folk, som ikke kender ham vil han virke som en kærlig lille dreng, der bare vil løftes op. Problemet er bare, at han gør det ved ALLE, og så knytter han sig lige pludselig ikke kun til mor og far. Og vi ved, at det bliver hårdt for mange i vores familie og omgangskreds, for han er sgu dejlig og lige til at plukke.
For kun på den måde kan vi skabe de bånd, der skal blive til familie...
Vi er desuden blevet rådet til, at de fleste besøg skal foregå herhjemme og ikke ude. Dermed ikke sagt, at vi skal lænke os selv til hjemmet :-) For selv om han har set mange af jer før, så er I stadigvæk fremmed for ham, i lighed med de besøgende, som kom på børnehjemmet. Det kan lyde rigtig hårdt, men det er desværre sådan at synet på livet er, for et lille adoptivbarn.
Kort og godt handler det om nogle simple regler, der gælder fremadrettet:
1. Hvis han kommer hen og vil op, så skal familien/gæsterne takke nej og guide ham hen til MOR ELLER FAR.
2. Hvis han falder og slår sig, og vi ikke er alt for langt væk, så skal MOR ELLER FAR trøste ham.
3. MOR ELLER FAR giver ham mad og tøj på.
4. Respektér vores lille familie og KOM IKKE UANMELDT. Det kan være et upassende tidspunkt.
5. Det er kun MOR ELLER FAR, der får kys af Mads.
Hvis ALLE vil respektere ovenstående, så hjælper det os med at gøre tilknytningen til Mads meget mere overkommelig. Vi har desværre oplevet vores dreng i situationer, hvor det blev for meget, og han kan ikke styre det. Og for folk, som ikke kender ham vil han virke som en kærlig lille dreng, der bare vil løftes op. Problemet er bare, at han gør det ved ALLE, og så knytter han sig lige pludselig ikke kun til mor og far. Og vi ved, at det bliver hårdt for mange i vores familie og omgangskreds, for han er sgu dejlig og lige til at plukke.
For kun på den måde kan vi skabe de bånd, der skal blive til familie...
Vi er desuden blevet rådet til, at de fleste besøg skal foregå herhjemme og ikke ude. Dermed ikke sagt, at vi skal lænke os selv til hjemmet :-) For selv om han har set mange af jer før, så er I stadigvæk fremmed for ham, i lighed med de besøgende, som kom på børnehjemmet. Det kan lyde rigtig hårdt, men det er desværre sådan at synet på livet er, for et lille adoptivbarn.
Dejlige varme solskinsdage...
Så er weekenden ovre og en ny uge har allerede taget form :-)
Fredag i sidste uge startede lidt hektisk, da Mads havde haft mareridt, som startede kl. 00.20 og varede ca. 2 timer. Efter at være beroliget faldt han til ro igen, men ville ikke sove. I stedet for ville han se lidt Meow, hvilket vi gav ham lov til - det bevirkede så bare, at da hans forældre mente, at nu SKULLE han sove, så var den gal endnu en gang. Resultatet af nattens anstrengelser blev, at vi alle tre sov til kl. 8.30 næste morgen, lidt matte i sokkerne. Vi ville ud og køre om fredagen, da vi stadig mangler en del tøj og sko til Mads. Vi var i Rosengårdcentret, hvor vi fandt et par T-shirts og nogle påstrygningsmærker med Angry Bird. Tanken er nemlig, at noget af det tøj, som han ikke så gerne vil gå med, skal gøres attraktivt for ham. Desværre opdagede han mærkerne og forlangte dem udleveret inde i Føtex, hvilket hverken mor eller far synes var en god idé. Det satte ham i gang med at hulke så kraftigt, at farmand tog knægten på armen og spadserede helt ud af Rosengårdcentret. Efter 10 minutter kom mor ud fra Føtex, men hun kunne ikke koncentrere sig om indkøb, når sønnen var ked af det, så vi skulle bare hjem. For at berolige ham lidt mere til køreturen tog Mads og far en gåtur udenfor, tilbage til bilen i parkeringskælderen, hvor vi skulle mødes med mor. Og det hjalp åbenbart, for han var rolig, da vi skulle hjem. Og så havde mor givet ham AB-mærkerne... Den heldige dreng :-)
Efter middagsmad derhjemme tog vi senere på dagen en tur i det lokale Kvickly, hvor vi fandt de sko, som vi jagtede i Rosengårdcentret. HERLIGT!! Og Mads var i hopla, så det kunne ikke være bedre :-)
Fredag aften var i råhyggens tegn... :-)
Lørdag morgen skulle vi ud og fejre onkel Dennis, som havde fødselsdag tidligere på ugen. Der var dækket op med morgenbord, og solen bagte allerede fra morgenstunden. Vi valgte at køre hjem lidt i tolv, så Mads forhåbentlig kunne nå at få et middagshvil, inden onkel Kim & onkel Michael skulle komme på besøg. Men Mads var ikke i humør til at hvile sig, og så fik vi også uventet besøg af mormor og morfar, som var på vej ud for at handle. Vi valgte derfor, at Mads skulle nøjes med at slappe af i sin lille hule, som han så fint har fået lavet, siden hans seng er kommet ind i vores soveværelse.
Onklerne kom, og Mads inviterede dem straks med ind i soveværelset for at vise sin hule frem, hvilket var til stor overraskelse for os alle, da vi havde sagt, at han godt kunne være lidt genert til at begynde med. Men der blev leget og pjattet på højt plan og Mads fik en fin brandbil med sirene, som har bragt meget lykke på hans legetæppe :-) Vi fik dejlig aftensmad og kunne konstatere, at Mads alligevel godt kan lide kartofler. Bare der er Bearnaise-sauce på. Og han fik jordbær-tærte til dessert, som også blev spist med stort smil på alles læber. Men det tog lang tid at putte ham, men til sidst kunne han ikke mere og lidt før kl. 21.00 sov han som en sten. Mor fik drukket et par glas hvid- og rosévin sammen med onkel Kim, hvilket fik hende til at slappe lidt af oven på en hektisk periode. Hun har kørt sig selv hårdt i den første tid og har virkelig vist, at hun går gennem ild og vand for sine drenge. Hun er en ener!! Så selv om vi kom lidt sent i seng om lørdagen, så var det en rigtig god én af slagsen.
Søndag ville Mads tidligt op, og så måtte farmand følge trop. Senere samme dag om eftermiddagen kom fars kollega Poulsen (Polle) og Anja forbi med en flot gave til knægten, nemlig 3 Lego-biler, som naturligvis skulle bygges inde i hulen. Bagefter skulle vi ud og gå en tur alle sammen, så Mads kunne køre lidt på sin cykel. Han kørte 2 gange rundt i vænget!! Vi valgte at købe en pizza sammen - Mads fik Nuggets samt smagsprøver fra div. pizzaer. Han er en lille spasmager ved spisebordet, og han fjoller utrolig meget. Ligesom lørdag trak hans sengetid lidt ud, men han sov ved samme tid som dagen før. Denne gang dog akkompagneret af en tudetur, fordi han ikke mente, at det var sengetid endnu.
Mandag morgen skulle Mads møde vores læge for første gang, og han forholdt sig stille og rolig, mens vi var derinde. Tilbage derhjemme skulle vi for første gang i poolen, og vi var meget spændte på, hvordan Mads ville tage det kolde gys. Han tog det rigtig flot, og vi har efterfølgende snakket meget om, at han ikke rigtig giver udtryk for, at han fryser. Jo, når han har været for længe i vandet, så bævrer undermunden, men det gør den vist på os alle sammen. Mormor kom lige et smut forbi og fik sin "dosis af Mads" :-) og ellers var mandagen bare ren slapper på terrassen og ingen større dramatik omkring sengetiden.
Tirsdag havde vi besøg af tante Joan, som kom forbi med en flot gave fra hende og onkel Niels. En stor flot gravemaskine til sandkassen, klæbemærker med biler (som nu er monteret på garderobeskabet) samt grej, så vi kan puste flere sæbebobler :-) Gravemaskinen fungerer rigtig fint - både i sandkassen men så sandelig også i poolen :-) Mor skulle til frisøren om eftermiddagen og drengene tog med hende. Så mens mor blev forkælet af Ricco, så tog far og Mads ned i Munkemose og så på alle dyrene samt legede på legepladsen. Svane-parret dernede har fået 7 (!!!) unger, eller hvad sådan nogen kaldes - søde var de i hvert fald!!
Vi hentede mor og kørte hjem til nok en tur i poolen. Vejret har bare været perfekt de sidste dage, så det er skønt at kunne være udenfor hele dagen. Det har vi savnet siden vi kom hjem fra Thailand.
Fredag i sidste uge startede lidt hektisk, da Mads havde haft mareridt, som startede kl. 00.20 og varede ca. 2 timer. Efter at være beroliget faldt han til ro igen, men ville ikke sove. I stedet for ville han se lidt Meow, hvilket vi gav ham lov til - det bevirkede så bare, at da hans forældre mente, at nu SKULLE han sove, så var den gal endnu en gang. Resultatet af nattens anstrengelser blev, at vi alle tre sov til kl. 8.30 næste morgen, lidt matte i sokkerne. Vi ville ud og køre om fredagen, da vi stadig mangler en del tøj og sko til Mads. Vi var i Rosengårdcentret, hvor vi fandt et par T-shirts og nogle påstrygningsmærker med Angry Bird. Tanken er nemlig, at noget af det tøj, som han ikke så gerne vil gå med, skal gøres attraktivt for ham. Desværre opdagede han mærkerne og forlangte dem udleveret inde i Føtex, hvilket hverken mor eller far synes var en god idé. Det satte ham i gang med at hulke så kraftigt, at farmand tog knægten på armen og spadserede helt ud af Rosengårdcentret. Efter 10 minutter kom mor ud fra Føtex, men hun kunne ikke koncentrere sig om indkøb, når sønnen var ked af det, så vi skulle bare hjem. For at berolige ham lidt mere til køreturen tog Mads og far en gåtur udenfor, tilbage til bilen i parkeringskælderen, hvor vi skulle mødes med mor. Og det hjalp åbenbart, for han var rolig, da vi skulle hjem. Og så havde mor givet ham AB-mærkerne... Den heldige dreng :-)
Efter middagsmad derhjemme tog vi senere på dagen en tur i det lokale Kvickly, hvor vi fandt de sko, som vi jagtede i Rosengårdcentret. HERLIGT!! Og Mads var i hopla, så det kunne ikke være bedre :-)
Fredag aften var i råhyggens tegn... :-)
Lørdag morgen skulle vi ud og fejre onkel Dennis, som havde fødselsdag tidligere på ugen. Der var dækket op med morgenbord, og solen bagte allerede fra morgenstunden. Vi valgte at køre hjem lidt i tolv, så Mads forhåbentlig kunne nå at få et middagshvil, inden onkel Kim & onkel Michael skulle komme på besøg. Men Mads var ikke i humør til at hvile sig, og så fik vi også uventet besøg af mormor og morfar, som var på vej ud for at handle. Vi valgte derfor, at Mads skulle nøjes med at slappe af i sin lille hule, som han så fint har fået lavet, siden hans seng er kommet ind i vores soveværelse.
Onklerne kom, og Mads inviterede dem straks med ind i soveværelset for at vise sin hule frem, hvilket var til stor overraskelse for os alle, da vi havde sagt, at han godt kunne være lidt genert til at begynde med. Men der blev leget og pjattet på højt plan og Mads fik en fin brandbil med sirene, som har bragt meget lykke på hans legetæppe :-) Vi fik dejlig aftensmad og kunne konstatere, at Mads alligevel godt kan lide kartofler. Bare der er Bearnaise-sauce på. Og han fik jordbær-tærte til dessert, som også blev spist med stort smil på alles læber. Men det tog lang tid at putte ham, men til sidst kunne han ikke mere og lidt før kl. 21.00 sov han som en sten. Mor fik drukket et par glas hvid- og rosévin sammen med onkel Kim, hvilket fik hende til at slappe lidt af oven på en hektisk periode. Hun har kørt sig selv hårdt i den første tid og har virkelig vist, at hun går gennem ild og vand for sine drenge. Hun er en ener!! Så selv om vi kom lidt sent i seng om lørdagen, så var det en rigtig god én af slagsen.
Søndag ville Mads tidligt op, og så måtte farmand følge trop. Senere samme dag om eftermiddagen kom fars kollega Poulsen (Polle) og Anja forbi med en flot gave til knægten, nemlig 3 Lego-biler, som naturligvis skulle bygges inde i hulen. Bagefter skulle vi ud og gå en tur alle sammen, så Mads kunne køre lidt på sin cykel. Han kørte 2 gange rundt i vænget!! Vi valgte at købe en pizza sammen - Mads fik Nuggets samt smagsprøver fra div. pizzaer. Han er en lille spasmager ved spisebordet, og han fjoller utrolig meget. Ligesom lørdag trak hans sengetid lidt ud, men han sov ved samme tid som dagen før. Denne gang dog akkompagneret af en tudetur, fordi han ikke mente, at det var sengetid endnu.
Mandag morgen skulle Mads møde vores læge for første gang, og han forholdt sig stille og rolig, mens vi var derinde. Tilbage derhjemme skulle vi for første gang i poolen, og vi var meget spændte på, hvordan Mads ville tage det kolde gys. Han tog det rigtig flot, og vi har efterfølgende snakket meget om, at han ikke rigtig giver udtryk for, at han fryser. Jo, når han har været for længe i vandet, så bævrer undermunden, men det gør den vist på os alle sammen. Mormor kom lige et smut forbi og fik sin "dosis af Mads" :-) og ellers var mandagen bare ren slapper på terrassen og ingen større dramatik omkring sengetiden.
Tirsdag havde vi besøg af tante Joan, som kom forbi med en flot gave fra hende og onkel Niels. En stor flot gravemaskine til sandkassen, klæbemærker med biler (som nu er monteret på garderobeskabet) samt grej, så vi kan puste flere sæbebobler :-) Gravemaskinen fungerer rigtig fint - både i sandkassen men så sandelig også i poolen :-) Mor skulle til frisøren om eftermiddagen og drengene tog med hende. Så mens mor blev forkælet af Ricco, så tog far og Mads ned i Munkemose og så på alle dyrene samt legede på legepladsen. Svane-parret dernede har fået 7 (!!!) unger, eller hvad sådan nogen kaldes - søde var de i hvert fald!!
Vi hentede mor og kørte hjem til nok en tur i poolen. Vejret har bare været perfekt de sidste dage, så det er skønt at kunne være udenfor hele dagen. Det har vi savnet siden vi kom hjem fra Thailand.
05 juli 2013
Dyrebare timer...
Efter en lille pause omkring nyt vedr. Mads, så kommer der her lidt nyt fra livet sammen med vores lille solstråle :-)
Vi har aldrig gået igennem dette adoptionsforløb i troen om, at vi ville blive Danmarks nye kernefamilie nr. 1 - det ville være ønsketænkning. Og vi har siden sidst også haft en del at se til, men det har været "normale ting", når vi snakker adoptivbørn over 3 år.
Vi har måtte konstatere efter at være kommet hjem til Danmark, og dagligdagen har meldt sin ankomst, at Mads har utrolig svært ved at acceptere et Nej, og det har tit den konsekvens, at han først bliver ked af det og muler, som så går over i gråd for (nogen gange) at ende i et decideret hidsigt temperament. Samme seance gør sig gældende, når vi vil ligge ham til ro om eftermiddagen og igen ved aftenstid. Vi har kunne se en stigende tendens, siden vi landede i DK, og det har vi taget konsekvensen af og kontaktet en PAS-rådgiver, som har speciale i adoption - dette i håb om at få nogle flere værktøjer til at kunne tackle Mads' sorg over det mistede + den nye tilværelse, som han også skal til at leve i.
For børn op til 2-års alderen er konverteringen lidt nemmere, da barnet ikke har et færdigudviklet sprog. Men Mads er næsten dobbelt så gammel og har rigtig meget sprog, som hverken hans nye mor eller far forstår ret meget af. Og det giver også en masse frustrationer i hans hverdag. Og det er en kombination af sorg og frustration, som tynger vores dejlige lille dreng og giver ham de store ture, som han vælger at tage en gang i mellem - i øjeblikket bare lidt for mange efter mors og fars mening, da det tærer hårdt på os alle tre. Men det er samtidig super positivt, at han reagerer på sine følelser og viser sin frustrationer, for det betyder, at vi har noget at arbejde med. Så det "negative" er faktisk også positivt!!
Når det så er sagt, så er der selvfølgelig også alle de positive ting, som vægter rigtig tungt på skalaen. Vi plejer at splitte det op i procenter for at give os selv en målestok for, hvordan vi skal agere. Og lige nu er det 90-10 i gennemsnit, hvor de 90 procent er de dejlige stunder. For selv om han f.eks. lige har haft en "tur", så har han også utrolig nemt ved at komme videre. Så trækker han mor og far sammen, først for at holde i hånd, så skal vi kysse hinanden og så vil Mads løftes op til os og have store smækkys lige på munden af os begge to. Så smelter hjerterne naturligvis og specielt mor bliver blød i knæene :-)
Vi havde besøg af moster Lotte og onkel Jesper i fredags, som havde taget nogle flotte gaver med til Mads. Men én gave fik speciel opmærksomhed, og det var den boks med Lego-klodser, som han fik. Den var han skudt i lige med det samme, og både far og Jesper blev trukket med ind på hans værelse, så der kunne leges. Så kunne mor og Lotte også lige få lidt alene-tid inde i stuen - det trængte mor også til.
Weekenden havde vi holdt helt fri, så vi alle 3 kunne hygge os og komme lidt ud og blive "luftet". Søndag ville vi ud og gå en tur ned til mormor og morfar, men Mads ville ikke plante sin bagdel i vognen, så det blev til i alt 3,5 km med ca. 15 kg knægt på nakken - krydret med en koncert fra ham de sidste 200 meter hjem, fordi han nægtede at gå selv. Og bedsteforældrene var ikke hjemme, så total vellykket tur - NOT!! Havde det regnet, så var det prikken over i'et, men det udeblev heldigvis.
Mandag og tirsdag var "hårde dage", forstået på den måde, at Mads havde 3 ture af ca. 30-45 minutters varighed - pr. styk!! Dette betød, at vi valgte at blive hjemme og kun foretage de mest nødvendige ting mht. indkøb, rengøring, osv. Den resterende tid blev helliget vores dejlige dreng. Der skete dog en vigtig ting: Mads fik lært at køre i klapvogn, så den mestrer han også nu. Far sender en venlig tanke til testpiloten Bamse samt Familien Sønksen for lån af klapvogn, som vi nu kan se frem til vil blive brugt!!
Mads nåede også at gøre farmand lidt stolt, da han af egen vilje havde bygget et lille trommesæt af boksen fra Lego + en plastkasse, som vi har måtte hælde alle klodserne op i (Mads er lidt hårdhændet ved pap og papir). Og så tog drengen ellers 2 farveblyanter i hånden og begyndte at tromme. Det fik os så til at introducere ham for fars trommesæt, som stort set alle besøgende børn på Majas Allé lovpriser. Og Mads kiggede også forundret, da far begyndte at spille med på Gangnam Style, som vi vidste, at han kendte til nede fra børnehjemmet. Straks bad han mig stoppe musikken - jeg troede, at jeg spillede for højt, men Mads ville hente sit eget trommesæt, som han byggede op ude i gangen, så han kunne se, hvad far lavede. Så satte vi musikken på igen og der blev trommet løs til den store guldmedalje, mens han nikkede med hovedet i takt til musikken. Nu skal far blot have ham introduceret til Volbeat og Metallica, men det er blot en lille detalje...
Onsdag skulle vi ud til Marias dejlige kollegaer hos Salt og Peber, som også havde købt nogle rigtig flotte gaver til Mads. Den ene gave valgte vi, at han måtte pakke ud, mens de så det - og han fik en dejlig pude fra Angry Birds, som er blevet fast inventar i soveværelset nu :-) Mads var sædvanen tro meget genert, men nåede at bløde lidt op, inden vi måtte tage afsked. Mor fik lige styr på lidt praktisk med arbejdet, og så var det ellers hjemad igen. Da vi var kommet hjem, fik han sin anden gave. En rigtig fed gå-cykel, som han nu i 2 døgn har kørt rundt på. Den har bragt stor lykke til vores dreng, og vi takker derfor nok en gang for de fine gaver!!
Torsdag har vi været nede og klippe hæk hos mormor og morfar, og det var bare rigtig hyggeligt. Vi havde naturligvis taget hans nye cykel med, og den blev der kørt på flittigt, når der var en ledig stund fra mormors kyssemund :-) Hvor det første gang var morfar, der hittede, så fik mormor vist revanche i dag. Vi spiste dejlig frokost, da arbejdet var vel overstået, og der blev lige tid til at pusterum, mens hhv. mormor og morfar var ude og lege med Mads. Vi kørte hjem sidst på eftermiddagen, og mor fik gang i gryderne nok en gang. Vores strategi for i dag var, at Mads ikke skulle sove middagslur, da vi så ville se, hvornår han selv faldt i søvn. Det gjorde han så ca. kl. 19.00, hvor han kollapsede, mens vi så "Find Nemo" for gud ved hvad gang :-)
Så i går har faktisk været første gang i længere tid, hvor Mads ikke har haft "en tur" - der har dog været antræk til at skulle mule, men de blev hurtigt manet til jorden.
Dyrebare timer... - er det de timer, hvor Mads er i supergodt humør?? Eller er det de timer, hvor hans temperament løber over med ham og han reagerer på en "positiv måde"?? Vi kan fortælle jer det... De dyrebare timer er 24-7-365 fra nu af og resten af vores liv, sammen med vores skønne dejlige dreng :-)
Vi har aldrig gået igennem dette adoptionsforløb i troen om, at vi ville blive Danmarks nye kernefamilie nr. 1 - det ville være ønsketænkning. Og vi har siden sidst også haft en del at se til, men det har været "normale ting", når vi snakker adoptivbørn over 3 år.
Vi har måtte konstatere efter at være kommet hjem til Danmark, og dagligdagen har meldt sin ankomst, at Mads har utrolig svært ved at acceptere et Nej, og det har tit den konsekvens, at han først bliver ked af det og muler, som så går over i gråd for (nogen gange) at ende i et decideret hidsigt temperament. Samme seance gør sig gældende, når vi vil ligge ham til ro om eftermiddagen og igen ved aftenstid. Vi har kunne se en stigende tendens, siden vi landede i DK, og det har vi taget konsekvensen af og kontaktet en PAS-rådgiver, som har speciale i adoption - dette i håb om at få nogle flere værktøjer til at kunne tackle Mads' sorg over det mistede + den nye tilværelse, som han også skal til at leve i.
For børn op til 2-års alderen er konverteringen lidt nemmere, da barnet ikke har et færdigudviklet sprog. Men Mads er næsten dobbelt så gammel og har rigtig meget sprog, som hverken hans nye mor eller far forstår ret meget af. Og det giver også en masse frustrationer i hans hverdag. Og det er en kombination af sorg og frustration, som tynger vores dejlige lille dreng og giver ham de store ture, som han vælger at tage en gang i mellem - i øjeblikket bare lidt for mange efter mors og fars mening, da det tærer hårdt på os alle tre. Men det er samtidig super positivt, at han reagerer på sine følelser og viser sin frustrationer, for det betyder, at vi har noget at arbejde med. Så det "negative" er faktisk også positivt!!
Når det så er sagt, så er der selvfølgelig også alle de positive ting, som vægter rigtig tungt på skalaen. Vi plejer at splitte det op i procenter for at give os selv en målestok for, hvordan vi skal agere. Og lige nu er det 90-10 i gennemsnit, hvor de 90 procent er de dejlige stunder. For selv om han f.eks. lige har haft en "tur", så har han også utrolig nemt ved at komme videre. Så trækker han mor og far sammen, først for at holde i hånd, så skal vi kysse hinanden og så vil Mads løftes op til os og have store smækkys lige på munden af os begge to. Så smelter hjerterne naturligvis og specielt mor bliver blød i knæene :-)
Vi havde besøg af moster Lotte og onkel Jesper i fredags, som havde taget nogle flotte gaver med til Mads. Men én gave fik speciel opmærksomhed, og det var den boks med Lego-klodser, som han fik. Den var han skudt i lige med det samme, og både far og Jesper blev trukket med ind på hans værelse, så der kunne leges. Så kunne mor og Lotte også lige få lidt alene-tid inde i stuen - det trængte mor også til.
Weekenden havde vi holdt helt fri, så vi alle 3 kunne hygge os og komme lidt ud og blive "luftet". Søndag ville vi ud og gå en tur ned til mormor og morfar, men Mads ville ikke plante sin bagdel i vognen, så det blev til i alt 3,5 km med ca. 15 kg knægt på nakken - krydret med en koncert fra ham de sidste 200 meter hjem, fordi han nægtede at gå selv. Og bedsteforældrene var ikke hjemme, så total vellykket tur - NOT!! Havde det regnet, så var det prikken over i'et, men det udeblev heldigvis.
Mandag og tirsdag var "hårde dage", forstået på den måde, at Mads havde 3 ture af ca. 30-45 minutters varighed - pr. styk!! Dette betød, at vi valgte at blive hjemme og kun foretage de mest nødvendige ting mht. indkøb, rengøring, osv. Den resterende tid blev helliget vores dejlige dreng. Der skete dog en vigtig ting: Mads fik lært at køre i klapvogn, så den mestrer han også nu. Far sender en venlig tanke til testpiloten Bamse samt Familien Sønksen for lån af klapvogn, som vi nu kan se frem til vil blive brugt!!
Mads nåede også at gøre farmand lidt stolt, da han af egen vilje havde bygget et lille trommesæt af boksen fra Lego + en plastkasse, som vi har måtte hælde alle klodserne op i (Mads er lidt hårdhændet ved pap og papir). Og så tog drengen ellers 2 farveblyanter i hånden og begyndte at tromme. Det fik os så til at introducere ham for fars trommesæt, som stort set alle besøgende børn på Majas Allé lovpriser. Og Mads kiggede også forundret, da far begyndte at spille med på Gangnam Style, som vi vidste, at han kendte til nede fra børnehjemmet. Straks bad han mig stoppe musikken - jeg troede, at jeg spillede for højt, men Mads ville hente sit eget trommesæt, som han byggede op ude i gangen, så han kunne se, hvad far lavede. Så satte vi musikken på igen og der blev trommet løs til den store guldmedalje, mens han nikkede med hovedet i takt til musikken. Nu skal far blot have ham introduceret til Volbeat og Metallica, men det er blot en lille detalje...
Onsdag skulle vi ud til Marias dejlige kollegaer hos Salt og Peber, som også havde købt nogle rigtig flotte gaver til Mads. Den ene gave valgte vi, at han måtte pakke ud, mens de så det - og han fik en dejlig pude fra Angry Birds, som er blevet fast inventar i soveværelset nu :-) Mads var sædvanen tro meget genert, men nåede at bløde lidt op, inden vi måtte tage afsked. Mor fik lige styr på lidt praktisk med arbejdet, og så var det ellers hjemad igen. Da vi var kommet hjem, fik han sin anden gave. En rigtig fed gå-cykel, som han nu i 2 døgn har kørt rundt på. Den har bragt stor lykke til vores dreng, og vi takker derfor nok en gang for de fine gaver!!
Torsdag har vi været nede og klippe hæk hos mormor og morfar, og det var bare rigtig hyggeligt. Vi havde naturligvis taget hans nye cykel med, og den blev der kørt på flittigt, når der var en ledig stund fra mormors kyssemund :-) Hvor det første gang var morfar, der hittede, så fik mormor vist revanche i dag. Vi spiste dejlig frokost, da arbejdet var vel overstået, og der blev lige tid til at pusterum, mens hhv. mormor og morfar var ude og lege med Mads. Vi kørte hjem sidst på eftermiddagen, og mor fik gang i gryderne nok en gang. Vores strategi for i dag var, at Mads ikke skulle sove middagslur, da vi så ville se, hvornår han selv faldt i søvn. Det gjorde han så ca. kl. 19.00, hvor han kollapsede, mens vi så "Find Nemo" for gud ved hvad gang :-)
Så i går har faktisk været første gang i længere tid, hvor Mads ikke har haft "en tur" - der har dog været antræk til at skulle mule, men de blev hurtigt manet til jorden.
Dyrebare timer... - er det de timer, hvor Mads er i supergodt humør?? Eller er det de timer, hvor hans temperament løber over med ham og han reagerer på en "positiv måde"?? Vi kan fortælle jer det... De dyrebare timer er 24-7-365 fra nu af og resten af vores liv, sammen med vores skønne dejlige dreng :-)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)