Den 28. maj 2013 blev en stor dag i mere end én forstand. For udover at min storesøster Hanne i dag kunne fejre sin 60-års fødselsdag, så blev det også den dag, hvor vi fik det længe ventede opkald!!
Kl. 9.30 her til formiddag blev jeg ringet op af Annette fra AC ude på arbejdet, og glæden var stor!! Jeg skulle ringe til Maria, som lige måtte fælde (nok) en tåre af bare glæde. (Maria har haft følelserne EN DEL uden på tøjet i den sidste tid). Så nu skulle der bookes fly, hoteller og transport. Og vi nåede det hele i dag, så onsdag den 5. juni drager vi mod Thailand :-)
Det har været længe undervejs, og nu kulminerer det hele i en højere enhed. Snart skal vi holde Mads i vores arme for første gang, og inden vi ser os om, så er vi tilbage i Danmark og skal til at bygge en ny, spændende fremtid op som familie.
Vi GLÆDER os helt vildt !!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.