Uge 49 - 51: "Mor under kniven + Julestress..."

Pyh ha, så er der længe ventet opdatering af vores lille blog. Det har været en rigtig hård og temmelig stresset periode for hele familien, så derfor har det også taget lidt tid med at få sat sig bag computeren og få lavet et nyt indlæg. Men nu kommer det :-)

Mor har jo været igennem den helt store operation, hvor hun fik fjernet en diskusprolaps imellem 6. og 7. nakkehvirvel. Det var den, som havde givet hende en masse følelsesforstyrrelser ud i arme og ben, og det var på høje tid, at den kom ud!! Farmand havde taget fri fra jobbet mandag - onsdag, så Mads kunne få så "normal" en hverdag som muligt. Så vi kørte alle tre over i børnehaven med Mads tidligt om mandagen, og han syntes åbenbart, at det var lidt mærkeligt, for det plejede vi da ikke. Så han spurgte, om mor skulle på arbejde?? Maria og jeg kiggede lige hurtigt på hinanden, smilte, og sagde at "det skulle mor". Det var bare helt ok med Mads, så vi kunne bare smutte :-)

Vi kørte hjem og fik pakket tasken, og kl. 12.00 skulle mor så indlægges inde på Center For Rygkirurgi. Men der var lidt forsinkelser, som betød, at mors operation blev skubbet 2½ time, hvilket ikke var særligt fedt. Bortset fra forsinkelsen var resten af opholdet dog til ren UG, for hvor er de bare dygtige og kompetente læger, sygeplejersker samt ikke mindst fysioterapeuter. Mads var blevet hentet i børnehaven af mormor, og da far kom fra privathospitalet, var Mads i gang med at hygge i sofaen sammen med morfar. Vi fik lige vendt situationen, og hvordan de næste dage skulle forløbe, så det var en træt far, der tog sin søn med hjem til en let gang aftensmad. Mads var ikke så sulten, for han havde spist masser af nudler nede hos mormor :-) Vi havde været spændte på, hvordan han ville tage det, når han kom hjem og så, at mor ikke var der.

Men Mads spurgte, hvor mor var henne og jeg svarede, at hun stadig var på arbejde og kom sent hjem. "Så er mor træt" var hans eneste kommentar. Ellers gik tiden bare med at lege inde på værelset, lige til han skulle i seng. Og til fars store overraskelse, så sov Mads i løbet af kort tid, uden nogen scener eller lign., som han ellers godt kan gøre, når mor er hjemme. Og han var slet ikke oppe i løbet af aftenen, men sov bare igennem hele natten, så det var helt perfekt. Næste morgen stod vi op kl. 6.30 og han spurgte igen efter sin mor. Jeg kunne så svare, at hun var stået tidligt op og taget af sted på arbejde igen. Den forklaring virkede logisk for ham, så den købte han sgu!! Han kom over i børnehaven kl. 7.50 og der var en glad, lille Mads, som vinkede farvel til far i vinduet sammen med pædagogen.

Jeg fik ringet til mor og sagt godmorgen, og hun havde været oppe længe :-) Kirurgen havde lige været på stuegang og alt gik, som det skulle. Så da jeg troppede op kl. 8.15 inde på stuen, skulle hun til at have vist øvelser af fysioterapeuten. Efter lidt instrukser var det tid til et bad, og så var det "ud af butikken". Vi tog lige et smut ned forbi bedsteforældrene, som virkelig har været en stor hjælp i al panikken og stressen. De var naturligvis også lettet over, at det var gået godt, og vi kan se i dag, at det bare går bedre for hver dag, der går med mors helbred. Kl. 13.00 kørte far over og hentede Mads i børnehaven, og han blev naturligvis glad, da han så sin mor derhjemme. Men da han så hendes store plaster på halsen, så bakkede han lige to skridt. Men han kom hurtigt tilbage og gav hende et stort kram. Han vidste vist godt, at mor ikke havde været på arbejde alligevel ;-)

Op til operationen fik mor købt næsten alle julegaverne ind, så det var kun gaven til hende selv + Mads, som vi manglede at købe. Så det lettede en hel del, at der ikke var den stressfaktor, som hang over hovedet på os. Og indtil mor igen måtte køre bil, så var det farmand, som kørte Mads i børnehaven og mormor, som hentede ham igen, til tider assisteret af morfar. Som tidligere nævnt, så har mormor og morfar virkelig været en stor hjælp og været der, når nøden var størst. Vi er SÅ taknemmelige for al deres hjælp, og så har det haft den bonus, at Mads også har fået dem endnu tættere ind på livet. Han elsker dem og det gør vi også, og vi ved, at det er gensidigt. Så det kan ikke gå helt galt :-)

Ellers har de sidste uger gået med at få mor ud af de smertestillende præparater, hun fik ordineret efter operationen. Og for at lette lidt på byrden herhjemme, så har vi hyret rengøringshjælp, foreløbigt til og med medio januar. Så er mor forhåbentlig så meget på dupperne med genoptræningen!!

Om lørdagen, i ugen efter mors operation, var vi til hyggelig 40 års fødselsdag hos de rare onkler, Kim og Michael ;-), hvor Kim blev fejret med en rigtig god fest. Maden var i orden og det samme gjaldt såvel selskabet som værtsskabet. Det er altid hyggeligt hos dem, og vi sætter stor pris på deres venskab. Vi tog selv lidt tidligere hjem end normalt, men festen stoppede først tidligt om morgenen den næste dag :-) Igen var mormor til stor hjælp, og hun blev hos os natten over, så hun kunne hygge sammen med Mads den næste morgen.

Mads' sprog har også udviklet sig sindssygt i den sidste tid!! Der kommer til stadighed flere og flere danske ord på og han begynder også at udtale nogle af sine sætninger på korrekt dansk, når han lige assisteres lidt af mor til tider. Og han er også begyndt at være mere "ligeglad", når middagsbordet skal dækkes. Førhen kunne det nemlig godt stresse ham en del, men det gør det åbenbart ikke mere :-)

Pga. mors operation blev vores sidste interview med Statsforvaltningen skubbet en uge, men også det blev afviklet, og vi har sågar allerede modtaget kopi af rapporten!! Den er nu sendt af sted til AC Børnehjælp, hvor den skal oversættes og sendes til Thailand. Når den er modtaget dernede, kan den endelige papirgang sættes i gang, og så går der ca. et års tid, før vi skal på ambassaden i København og underskrive de sidste, endegyldige papirer. Herefter må vi iværksætte hans navneskift, så han får sit danske pas med dansk navn. Så hvis det bliver i december 2014, så er det ligesom at få en dejlig julegave igen, og vi kan forhåbentlig lave en hyggetur ud af det.

I dag, Lillejuleaftensdag, har vi været nede hos Annette, Brian, Christoffer og Alexander i Verninge. Brian var på arbejde, så vi tyvstartede hyggen sammen med Annette og ungerne. Dvs. Mads blev lidt hys, ligesom vi havde sat os, så 20 minutter i tænkeboks inde på Christoffers værelse sammen med far var det, der skulle til!! Han bliver hurtigt "vred", hvis han ikke får sin vilje, og så begynder han at tjatte lidt til os. Og vi er nødsaget til at være konsekvente over for ham, for det gør man ikke!! Ja, det koster så nogle time-outs i øjeblikket. Til gengæld var det en fornøjelse at se ham sammen med specielt Christoffer i dag. For Mads er åbenbart begyndt at kunne gøre sig så forståelig nu, at han bedre kan kommunikere med legekammeraterne. Det var en kæmpestor forskel i forhold til sidste gang, vi var sammen. Her til aften var vi til tider i tvivl om, hvorvidt vi havde Mads med, for de hyggede sig bare sammen og spillede på tablets inde på Christoffers værelse.

Jo, vores lille dreng gør det rigtig godt og vi kan se, at det hans forældre prøver at lære ham, ikke er helt forgæves... :-)

Med disse ord vil vi ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Det har været et år fyldt med en del nye vaner, en del bekymringer og en naturligvis en masse glæde:-) Vi vil gerne takke alle for den dejlige modtagelse, at Mads har fået og vi håber, at vi kan tillade os at være lidt mere "ude af huset" i 2014. Tak skal I have...!!!

Uge 45 - 49: "Gaveræs og nakkesmerter..."

Puh ha, vi har godt nok været igennem en del her på det sidste!!

Èn ting var naturligvis at få Mads startet op i børnehaven, hvilket bare er gået rigtig godt!! Det er dejligt at se ham søge de andre - en ting, vi nok havde frygtet at han ikke ville gøre. Men han vader ind i folk med fuld fart og forstår at charmere sig på bedste vis.

Det har helt sikkert været den bedste løsning for både mor og søn, at han nu kommer ud og bliver aktiveret i løbet af dagen. Inden han startede, var han lidt som en løve i bur, der bare ville ud på savannen og være sammen med de andre. Og livet bliver også lidt kedeligt for en 4-årig, når man ikke så gerne vil udenfor og lege.

Livet hos familien Sørensen har også haft sine udfordringer, idet mor har haft det meget dårligt i sine skuldre og nakke, hvilket har betydet smertestillende medicin, fysioterapeut og masser af hvil. Samt et lægehus, der bare ikke vil samarbejde mht. at få mor i en MR-scanner, så vi kan finde ud af, hvad der forårsager alle de smerter, hun har.

Hun bærer det dog flot, men er meget ked af, at al den skide medicin får kroppen til at fylde sig med væske, så hun føler sig utilpas. Og når Mads får sine små flip, så river og flår han somme tider i mors arme og tøj, hvilket heller ikke gør situationen omkring mors helbred bedre. Senest sidste lørdag, da mormor og morfar skulle passe Mads, fordi vi skulle til 2x40 års fødselsdag. Det var et smertehelvede og det betød desværre også, at vi måtte tage hjem som nogen af de første. Det vigtigste lige nu er, at vi får vores søvn om natten, så vi kan akkumulere et overskud til Mads om dagen. Vi har dog fået et lille lys i horisonten, da mor i går mandag har fået en tid på et specialcenter i Odense, hvor hun skulle igennem en større undersøgelse næste mandag. Vi håber, at det er ensbetydende med, at man finder årsagen til hendes smerter og de kan kureres, så også hun kan glæde sig til julemåneden.

Vi elsker dig, lille mor, og vi skal nok være der for dig og sørge for, at du kommer på benene igen!! Knus fra dine drenge!!

Mads blev fejret på behørig vis, da han havde fødselsdag. Vi valgte at fejre ham lørdag og søndag og så slappe af om mandagen, hvor hans rigtige fødselsdag var. Men det har været et hektisk efterår med masser af gæster og gaver. Hjemkomsten til DK, Navngivningsfest x 2 dage, Mors fødselsdag x 2 dage, Mads' fødselsdag x 2 dage samt Julen 2013 og Nytår. Og i næsten alle situationer har der været gaver involveret. Vi er naturligvis dybt taknemmelige for alle de gaver, som Mads har fået af familie og venner. Men han har desværre også fået den overbevisning, at alle der besøger Majas Allé, har gaver med hver gang.
Og det skal vi have vendt ham af med, så han ikke står med håndfladen opad og rakt frem, hver gang det banker på døren.

Og så er han bare blevet stædig omkring ALT!! Han vil gerne have sin vilje hele tiden, og det skal vi også have pillet af ham i en vis fart. I lørdags, mens vi var i Tarup Centeret, kom Jonbjörg og Ulrik forbi med deres lille datter Clara, som de var i Sydafrika efter, og de har nu været hjemme i 2 måneder. Nøj, for en lille charmetrold på 2 år!! Men Mads blev jaloux, da mor ville sige hej til Clara!! Og da Jonbjôrg ville vise Mads' drikkedunk til Clara, så langede han dæleme ud efter hende og slog dunken ud af hånden på hende!! Så måtte der en mindre forelæsning fra farmand til, som foregik udenfor, hvorefter han kunne dæmpe sig lidt igen. Men lige så sød og dejlig han er, lige så "Peter På Tværs-agtig" kan han opføre sig.

Uge 49 er startet godt, men på den knap så fede facon. Mandag morgen var vi til MR-scanning og efterfølgende udredning hos specialisten inde på rygcenteret. Mor har fået en meget stor diskusprolaps i nakken, faktisk så voldsom at man ville tilbyde hende operation så godt som med det samme. Den er så voldsom, at den sidder og presser ind på rygmarven, hvilket kan give permanente skader, hvis den ikke snart bliver opereret væk. Vi fik tilbud om at kunne tage til klinikken i Hellerup tirsdag, så hun kunne opereres hurtigst muligt. Men vi er nødt til at tænke på Mads og få ham "arbejdet ind" i mors indlæggelse. Mor tager ham derfor i børnehave mandag i næste uge, og derefter tager hun og farmand ind på klinikken, så hun kan få sin stue og blive gjort klar. Far har taget et par feriedage, så det skal nok gå :-) Omkring kl. 14.00 bliver mor kørt ned på operationsbordet og det forventes at tage 2½ time. Herefter er det direkte tilbage på stuen, hvor hun så skal tilbringe aftenen og natten med dræn i halsen.
Far tager ned til mormor, som har hentet Mads i børnehaven, og så skal vi hjem og "hygge" i det omfang, at tankerne tillader det.

Mads skal ikke ind på sygehuset og se mor være sløj efter operationen - så er det vigtigere, at han ser hende om tirsdagen, når han er kommet vel hjem fra børnehaven igen. Vi kan også godt fornemme på Mads, at vi har haft rigeligt at tænke på. Han er til tider en smule trodsig og nægter tit at gøre selv de mindste ting, selv om han tidligere har gjort dem af sig selv, Det er heller ikke nemt, når mor lider, som hun gør i øjeblikket. Men heldigvis er der nu en diagnose + en handlingsplan, så vi håber at denne operation er medvirkende til, at mor kommer tilbage i fulde omdrejninger igen. For vi elsker hende meget højt og synes, at det er hamrende synd for hende i øjeblikket.