Så er der igen kort nyt fra familien Sørensen og den travle hverdag sammen med lille, dejlige Mads.
Sidste gang var vi jo midt i et mindre opgør med Pladsanvisningen i Odense Kommune, som havde sendt os et tilbud om plads til Mads i Afrodite Børnehus. Vi har været skeptiske, men valgte alligevel at besøge børnehaven om torsdagen, når nu at far alligevel havde taget forlænget weekend.
Det var et MEGET positivt møde, og det er en god børnehave, som virkelig har opbakning fra forældrene, hvilket kunne ses på deltagerantallet til sommerfesten i børnehaven. At børnehaven så også bruger meget tid på at lave mad sammen med børnene og generelt inddrager dem meget, er værdier, som vi også prøver at lære Mads. Han starter den 1. november og det bliver godt for ham, men også for mor, som får sig et velfortjent pusterum, så hun igen kan være "overskuds-mor", når han bliver hentet i børnehaven.
Far og Mads var på loftet og fik hentet den gamle Playstation 1 ned fra loftet. Til trods for lidt drillerier, så kom der gang i den gamle maskine :-) Mads er specielt glad for at spille Croc, MotoRacer og Crash Bandicot, og han griner højlydt HVER gang!!
Desuden bruger han meget tid på at spille sit traktor-spil på sin telefon, og det går rigtig godt for ham - undtaget når han skal bakke traktoren, for at kunne få traileren på...
Den forlængede weekend blev brugt på lidt praktiske gøremål derhjemme. Fredag var Mads og far taget ind til Udlændingekontoret for at få stemplet et tilbagerejsestempel i hans thailandske pas. Men det har desværre kun en gyldighed på 90 dage, så det vil være spild af krudt at gøre det nu, da det når at udløbe inden vi rent faktisk holder vinterferie. Politiet anbefalede i stedet for, at Mads skulle få lavet en permanent opholdsattest med billed-ID, som vi så bare skulle vise sammen med hans pas. Ekspeditionstiden var desværre 6 måneder (!!!!???) for sådan en attest, men vi bestilte det og Mads fik skudt et godt billede til attesten :-) Samtidig bestilte vi et fremdateret tilbagerejsestempel, som gælder fra 1. marts næste år og 90 dage frem. Før skal vi ikke bruge det, og vi gider ikke stå med en masse pasproblemer, hvis vi skulle finde på at rejse til syden og få lidt sol.
Efter turen hos politiet gik vi ned og så de store tog, der rullede over skinnerne og larmede hele vejen igennem banegården. Det var lige noget, at Mads kunne bruge!! Vi var helt nede på perronen, da et stort godstog kom susende igennem!! Mads er vild med tog og fly, så dét her var et sikkert hit!!
Bagefter var det hjem til mor, som var ved at bage i køkkenet og gøre klar til at holde 2. halvleg af sin fødselsdag for den resten af familien. De kom til brunch lørdag formiddag og hyggede i nogle timer sammen med os, og Mads hyggede sig gevaldigt sammen med sin kusine Filippa :-)
Søndagen brugte vi i selskab med bedsteforældrene, da der skulle gøres plads til det nyindkøbte køleskab + fryser, som SKULLE være ankommet om mandagen, men snød os alle. Køleskabet var desværre i restordre og kommer først om 14 dage, så farmand måtte ned og hjælpe morfar med at få bugseret det gamle køleskab på plads sammen med den nye fryser, dette skete om tirsdagen.
Tirsdag aften mors gamle skoleveninder til spisning, og så var der igen gaver til lillemanden :-) En flot hjemmestrikket trøje fra moster Lottes mor Annette, mens Susanne og Randi forkælede ham med en smart AB-bluse samt puslespil og memory-spil.
Onsdag har mor ordnet al vasketøjet og vi fik lagt rent sengetøj på :-) Far har travlt på jobbet, og det tager lidt ekstra af tiden sammen med sønnen i øjeblikket. Lige nu sover Mads sødt inde i forældrenes seng, mor ser Criminal Minds og farmand er ved tasterne for at gøre dette indlæg klar til jer ;-)
Ha' det godt så længe!!
Antal besøg på denne blog
23 oktober 2013
16 oktober 2013
Uge 41 + 42: "Mors dreng..."
Så er vi nået til midt på ugen i uge 42, og der har været drøn på i det lille hjem.
Vi har (igen igen) haft huset fuld af gæster. Denne gang for at fejre mors fødselsdag, og på lørdag er det igen tid til at have gæster på besøg til "2. halvleg" af fødselsdagen. Og hvordan har Mads så tacklet alle de gæster...?
Han har klaret det rigtig flot, taget i betragtning af , at både far og specielt mor havde travlt om lørdagen med madlavning, borddækning og oprydning. Mads vil meget gerne give en hjælpende hånd, hvor han må - og det sætter vi meget stor pris på. Til gengæld kan han have svært ved at "lande igen", når gæsterne har forladt huset. Så kommer reaktionen i form af uroligheder om natten, som nogen gange også fortsætter, når han vågner igen næste morgen.
Reaktionerne har blot vist os, at vi fremadrettet er nødt til at holde vores fødselsdage med start op ad formiddagen og ikke som aftenarrangementer. Og så er det ikke med gæster til sen eftermiddag. En god tommelfingerregel vil nok være 5-6 timer, så er han "fyldt op" og skal have tid til at fordøje det hele.
Men ellers er han en glad lille dreng, der nyder at gå hjemme og passe huset sammen med mor :-) Men vi kan også mærke på ham, at der snart skal til at ske noget mere. Vi har det sidste stykke tid haft en dialog med pladsanvisningen, som har sat Mads bagerst i køen til et pladstilbud, til trods for at han ikke har nogen anciennitet opsparet, fra han blev født og derfor ville blive for-fordelt jf. tidligere udmeldinger fra pladsanvisningen. Sådan forholder det sig ikke...
De mener, at Mads skal have nogle helt specielle behov, som skal tilgodeses, gerne tilknyttet en kommentar fra en offentlig instans, som f.eks. sundhedsplejersken. Hun vil heldigvis gerne hjælpe os og har skrevet ind til pladsanvisningen, men det har heller ikke hjulpet. Så pyt med, at Mads hele 2 gange i sit unge liv er blevet rykket op med rod og sat i helt nye omgivelser, anden gang i et helt fremmed land med et sprog, som han ikke forstod og stadig ikke forstår til fulde. Han hægter sig meget i vante omgivelser, som han er vant til at færdes i. Dette var også én af grundene til, at vi gerne havde set ham få pladstilbud i Sanderum Børnehus.
I mellemtiden har Mads fået tilbud om en plads i Afrodite Børnehus fra den 2. januar 2014. Og vi tager derfor på besøg i morgen formiddag, så vi kan se børnehaven lidt efter i sømmene samt se, hvordan Mads reagerer. Vi ved, at området omkring Afrodite er tæt beboet af folk med anden etnisk herkomst og hvor alle ikke er lige "flinke" til at få lært deres børn dansk, inden de starter i børnehaven. Og nu stod han bagerst i køen til en plads i børnehaven - så skal han fandeme heller ikke stå sidst i køen hos talepædagogen!!

08 oktober 2013
Uge 39+40 - "Navngivningsfesten..."
Tid til en lille opdatering af ugerne, der gik...
Hele uge 39 har stort set været præget af forberedelsen til Mads' navngivningsfest, som specielt mor har lagt rigtig meget hjerte og sjæl i.
Hun har knoklet som en gal hele ugen, for at få det hele til at gå op i en højere enhed mht. maden, bordkort og pynten. Det er rigtig mange detaljer at have oppe i hovedet, når der samtidig er en mor-syg lille gut på 3½ år, som hænger på hende hele tiden :-)
Og endnu værre for mor bliver det, når far kommer hjem efter en travl "fridag" på kontoret og som noget af det første siger, at en halv time på øjet ville gøre underværker...
Mads har gradvist udviklet en god dansk forkølelse inden for den sidste uges tid, hvilket har resulteret i hoste om natten og stoppet næse. Han er dog flink til at pudse næse, men det er bedst, hvis mor eller far hjælper :-)
Han er også lidt pylret i øjeblikket, og hvor vi normalvis godt kan drille hinanden og grine, bliver latteren hurtigt til gråd. Det magter han simpelthen ikke i øjebliket. Derfor har vi også været meget på dupperne mht. lørdagens fest, hvor huset blev fyldt med mange gæster...
Fredag fik mor lavet en kæmpe portion høns i asparges, som skulle serveres sammen med tarteletter som "natmad". Og der blev lavet pastasalat med bacon, og mor fik også lige bagt cupcakes med banan og blåbær. MUMS!! Fredag aften gik med at få dækket op i stuen og først da Mads kom i seng og var faldet i søvn, blev stuen pyntet med balloner og flag. Så det var meget trætte forældre, der gik i seng kl. 23.15...
Heldigvis sov Mads roligt, så hele familien vågnede stort set samtidig lørdag morgen, liggende i ske med hinanden :-) Vi stod op sammen, og forældrene var MEGET spændte på at se Mads' reaktion, når han så stuen i flotteste udsmykning!! Han var meget benovet og gik med store øjne og så på det hele.
Vi fik gjort os klar, og far drønede afsted efter den flotte lagkage, som vi havde bestilt i dagens anledning. Lotte og Jesper kom med den mad, som vi havde bestilt fra mors arbejde, og så gik det ellers slag i slag med gæster, som skulle modtages. Og næsten hver gang var det Mads, der åbnede døren og bød velkommen. Men han blev også hurtigt klar over, at gæsterne havde gaver med, for der gik ikke lang tid før end de blev mødt med en udstrakt arm, når døren blev åbnet :-)
Kl. 12.30 satte vi os til bords og kunne nyde al den dejlige mad. Og Mads klarede det bare rigtig flot, og der var ikke én gang, hvor han gjorde noget antræk til, at "nu var det for meget". Det skulle dog lige være, da onkel Kim kom til at tømme Mads' vandpistol på ham, fordi han troede, at den var tom. Men Mads virkede mere overrasket og tog det i stiv arm. Og så fik han en tør bluse på og var klar til resten af festen :-)
Da festen nærmede sig sin afslutning, var der kun bedsteforældrene samt Lotte og Jesper tilbage, og de hjalp lige med at få det sidste båret ud i køkkenet. Vi lod Mads sidde i lænestolen og nyde de sidste minutter i selskab med tegnefilm. Og det var tydeligt, at han havde hygget sig gevaldigt - men han var træt!! Så lidt over otte sagde han til mor, at nu ville han gerne ind og sove i fars seng. Og som sagt så gjort, så Mads faldt hurtigt i søvn. Og et par timer senere var hjemmet ved at ligne sig selv igen. Hold da op, hvor var det en god dag!!
Vi vil derfor også gerne sige nok en gang tusind tak til alle, der var med!! I gjorde Mads' dag helt speciel og vi er dybt taknemmelige for de gaver, han fik :-)
Søndag stod på ren afslapning, dog skulle vi lige ud på fars arbejde med den kaffemaskine, som vi havde lånt. Og vi skulle forbi bedsteforældrene med fade og lidt mad og endelig forbi Gitte, der havde kreeret Mads' flotte lagkage, så hun kunne få sit spækbræt tilbage. Vel hjemme igen kom Anja og Polle forbi (fars kollega og hans kæreste), og så blev der holdt en lille hyggelig stund sammen med dem. Vi fik spist dejlige rester fra dagen før og fik snakket lidt om deres lille barn, som snart skal ud af sin mors mave og bydes velkommen. Det har bare været en spændende tid for os, for midt i vores eget drømmeliv med barn, så kommer der pludselig flere til :-)
Uge 40 Har ikke budt på de helt store udsving. Far har haft monstertravlt på jobbet - ufatteligt, at så mange skal have nye køkkener hele tiden!! Mor har hygget med Mads herhjemme og vi har haft et par enkelte ture ud i diverse centre, for at se på/købe nogle af de ting, som Mads' gavepenge skulle gå til.
Og fredag havde vi hyggeligt besøg af familien Madsen fra Verninge, og deres 2 drenge + Mads legede flittigt inde på værelset. Christoffer så film og legede med Lego, mens Mads og Alexander roede rundt med biler og bamser. Det var sjovt at se Mads, hvor øm han også er blevet for sit legetøj og til tider mente, at Alexander ikke var helt klar til at lege med det endnu. Så tog han pænt Alexander i hånden og fulgte ham ud i køkkenet, hvorefter han gik retur til værelset og legede videre med Christoffer. Men efter et par alvorsord fra far om, at Alexander også skulle lege med, så blev han hentet af Mads i køkkenet og fulgt tilbage på værelset :-) Efter aftensmaden var det tid til, at ungerne skulle puttes og det endte med, at alle 3 thai-trolde lå og boblede i vores soveværelse :-) Men Mads har hostet en del på det sidste og han var også pylret, da han skulle falde i søvn. Far gav hurtigt op, selv om det var mændene, der skulle putte sønnerne. Men Mads ER bare mor-syg, og fars lunte var bare lidt kortere denne fredag aften. Så mor blev hurtigt tilkaldt som stand-in og så gik der ikke lang tid, før end vi alle 4 voksne kunne smide røven i sofaen til en gang "Vild med dans". Et par timer senere vågnede Mads dog igen og kunne ikke helt forstå, at der stadig lå 2 andre drenge i hans seng!!!?? Så vi fik sagt tak for en hyggelig aften til familien Madsen og så gik mor og far i seng sammen med Mads.
Mads udvikler hele tiden på sit sprog og har nu også nogle små, korte sætninger, som han kan dupere os med. F.eks. da vi var ude en tur på fars cykel, og jeg spurgte ham, hvor vi skulle hen?? Mads kiggede op på mig og sagde: "Far, vi cykler den vej..." mens han pegede op mod cykelstien. Så jo, det går helt sikkert fremad!!
Det er også sjovt at komme hjem fra arbejde, og så opleve Mads og mor på slap line. Nogen gange er det som om, at det er et lille teaterstykke, at de opfører, for der bliver VIRKELIG snakket!! At Mads er så meget sammen med sin mor bevirker dog også, at far ikke længere må putte ham. Det gik ellers godt ugen før, men nu har den lille herre ændret holdning. Nu er det KUN mor, der kan det dér med at putte godnat. I dag, mandag uge 41, fik far dog til sidst lov at putte ham, mens mor kunne få lidt tiltrængt ro...!!
Ellers har vi haft fokus på at holde Mads hjemme i ro, eftersom han stadig er forkølet og hoster meget. Far tog ham dog med ud på en cykeltur, iført hue, handsker og halstørklæde. Resultatet blev dog, at Mads faldt i søvn på cyklen, så far måtte vende om halvvejs og køre hjem igen. Og her til aften har han også været lidt sløj, med let feber og snotnæse.
Vi vil prøve at få lagt lidt billeder fra Navngivningsfesten ind på bloggen, som en lille stemningsrapport fra dagen.
God uge til jer alle og vi høres ved!!

Abonner på:
Kommentarer (Atom)