Antal besøg på denne blog
31 marts 2013
Booking af rejse, osv.
Efter at Maria har brugt måneder på at overtale mig, så er vi kommet til enighed :-)
Vi har besluttet os for selv at stå for bestilling af rejsen, hoteller, osv. Vi har allerede været i dialog med begge de hoteller, som vi ønsker at bo på, og de var begge meget hjælpsomme. (Thai Garden Resort i Pattaya + Pullman King Power i Bangkok).
Vi vil bruge interview-datoen som fixpunkt for, hvornår vi rejser ud, hvilket vil sige, at vi rejser af sted på en onsdag (for denne dag er der altid interview). Maria har også fået mig overbevist om, at vi lige skal have et par dage for os selv i Pattaya, hvor vi lærer lidt af byen at kende, inden at vi skal ud og hente Mads. Det giver os ro til at indstille os på lokaltid, samt at vi ikke virker forvirrede, når Mads er omkring os. (Jeg havde selv den overbevisning, at så snart vi ramte bygrænsen i Pattaya, så var det bare med at få hentet knægten i en fart). :-)
Vi skal dog lige have styr på prisen på en enkeltbillet til Mads.
Da vi i sin tid ringede til FDM Travel for at få oplyst priser m.m., dér skulle FDM have ca. 15.500 kroner for en enkeltbillet.
Dette er også én af grundene til, at vi har valgt at booke selv. Efter at jeg i sidste uge talte med Thai Airways, som i øvrigt er rigtig gode at snakke med, så kunne han få en enkeltbillet for omkring 4000 kroner. Dét er jo en helt anden pris... :-)
For at vi samtidig kan sikre os, at han sidder ved siden af os på hjemrejsen, så nøjes vi med at reservere hans plads hjem, når vi booker rejsen, men betaler først for den, når vi er i Pattaya. Mange har spurgt os, om ikke man bare kunne booke ham på en T/R hjemmefra og så kun bruge returbilletten. Det kan man desværre ikke, da alle billetter i dag er elektroniske og registrerer om de personer, der rejste ud af Danmark, også er landet i Bangkok. Hvis en person mangler på udrejsen, så slettes returbilletten pr. automatik.
Mht. bookning af hotel, så er her også et par fif:
På Thai Garden Resort er de MEGET hjælpsomme mht. diverse ting. F.eks. leje af klapvogn, hvis man skulle få brug for sådan én.
Vi har valgt, på anbefaling fra Annette og Brian, at tage en lejlighed på 49 m2 med seperat soveværelse. Da vi ikke ved, hvor meget vi kommer til at fare rundt i Pattaya, og vi kommer også midt i den varmeste/fugtigste periode, så tror vi, at det er meget rart ikke at få hotel-kuller af at skulle tilbringe lidt tid indendørs.
Desuden tilbyder de også limo-service til fornuftig pris...
www.thaigarden.com/
Når der bookes hotelværelse på Pullman, så vælg Executive Suites!! Vælg den pakke, hvor der er mulighed for at tjekke ud sent på afrejsedagen og mulighed for at benytte Pullmans egen lounge i lufthavnen!! Det giver mulighed for at sidde i bløde møbler og slappe af inden afrejsen, ligesom der også er en lille buffet med mad og drikke, som man kan benytte sig af.
Og vælg suite, så man ikke skal bo på enkeltværelse med sit nye barn. Det er også meget praktisk, når barnet skal sove, at man har mulighed for selv at skyde sengetiden en smule... :-)
www.pullmanbangkokkingpower.com
Og tusind tak (igen igen) til Annette og Brian, for at dele ud af deres erfaringer. :-)
24 marts 2013
Så er børneværelset blevet klar...!!
Så blev børneværelset også så klar, som det nu kan blive inden vores lille dreng flytter ind :-)

Hvem mon skal bo her...?? :-)

Vi har også fået renoveret en gammel børneseng, som Mads' fætter og kusine også har ligget i, da de var små...

Og Mormor har lavet et rigtig flot sengetæppe og syet en flot pyntepude til...
Og alle de nye venner på værelset er også klar til at modtage ham :-)
I det hele taget kan det KUN gå for langsomt nu med at få den interview-dato.
Maria og jeg er totalt klar til at rejse af sted, så vi kan få vores dejlige dreng hjem!!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)