Det lille julemirakel!!

Torsdag den 6. december 2012...

Jeg var lige taget hjem fra genoptræning for at få et lille hvil.

Samme dag havde jeg fået en sms fra Brian om, at vi var rykket til plads 5!! Det var bare en god nyhed at få, for det så ellers ikke ud til, at der ville ske mere på ventelisten i 2012.

Jeg vidste, at Brian var hjemme i sygesengen, og derfor ringede jeg ham op, da jeg selv kommet hjem. Da var klokken ca. 14.30...

Vi snakkede bl.a. om, at det KUNNE være sjovt, hvis vi nu fik barn i forslag på samme tid eller i hvert fald, at vi kunne rejse ud sammen. Men Brian mente, at der var for stort spring på ventelisten til, at det ville kunne ske. Men sjovt KUNNE det være. Brian og hans kone var jo samme dag rykket til plads 1, så de stod jo til at være de næste, som skulle have barn i forslag.

Mens vi snakkede kunne jeg godt fornemme Banke På-funktionen på min mobiltelefon, så Brian og jeg afsluttede samtalen ca. kl. 14.49.

Jeg gik ud for at tænde kaffemaskinen og så ringede mobilen igen, ca. 2 minutter efter. Det var ukendt nummer, men jeg tog den alligevel - lettere irriteret, for jeg troede, at det var en telefonsælger.

Det var så vores sagsbehandler, Annette fra AC Adoption, som havde en god nyhed til os. Jeg sagde til hende, at jeg havde modtaget nyheden om, at vi var kommet i Top 5 - smart som jeg var :-D
Men nyheden var meget bedre:

Hun havde haft kontakt med børnehjemmet, som havde sendt jordens skønneste lille dreng i forslag til os. Jeg tabte mælet fuldstændig og måtte bede hende om at give mig nogle sekunder til at få samlet tankerne...

Hun ville sende en mail med billeder af ham, men da jeg vidste, at Maria havde fri fra arbejdet kl. 15.00, så måtte hun vente med at sende mailen, så hun ikke nåede at læse den, inden hun kom hjem. Vi skulle give besked inden kl. 16.00, om vi ville have ham. Selvfølgelig ville vi det!!

Nu gjaldt det om at spille dum, for jeg skulle sikre mig, at Maria kom lige hjem fra arbejdet. Så jeg tog skridtet og ringede til hende på hendes mobil. Dernæst fik jeg et mindre "møgfald" i telefonen, for jeg vidste godt, at jeg ikke skulle ringe på hendes mobil i arbejdstiden (hun arbejder i call-center) og hun var tosset! ;-)
Jeg sagde til hende, at vores sagsbehandler havde ringet til os, men blev affærdiget af Maria med, at hun godt vidste, at vi var kommet i Top 5. Og desuden havde hun lige et ærinde, INDEN hun kom hjem!! Jeg sagde til hende, at det måtte hun droppe og så komme lige hjem i stedet for. "OKAY" sagde hun så og knaldede røret på.

Spørg lige, om der var lagt brænde i kakkelovnen?? hi hi

Kl. 15.12 holdt der lettere irriteret kone i indkørslen, og jeg gik ud for at åbne døren for hende. Inden da havde jeg nået at printe billederne ud af vores lille søn og skjult ham i overskabet i køkkenet :-) Ude i døråbningen mødte jeg Maria, der lige ville fortælle mig, at det var muligt, at jeg havde noget godt at sige, men hun havde lige brug for at få noget først, for det var ikke OK, det jeg havde gjort. hi hi Hun skulle bare vide, hvad jeg havde at fortælle... Så jeg tog bare imod - jeg vidste, at hun blev god igen ;-)

Vel ankommet inde i køkkenet havde jeg skænket en kold cola op til hende - men hun mente, at hun havde fået cola nok. Ok, sagde jeg - troede bare at det kunne bløde dig lidt op. Men det kan måske være, at ham hér kan gøre dig blød i knæene??

Så holdt jeg billederne af ham op... "Hvem er han??" sagde Maria. "Det er din lille søn, hvis du altså vil have ham??" Så sprang tårerne frem i hendes øjne af glæde :-)
Men også efterfulgt af bekymring, for var vi nu gode nok, og han var også ca. 14 dage ældre end hvad vi var godkendte til. Men bekymringerne blev hurtigt fejet af banen og erstattet af spænding, for nu skulle vi ringe til AC og give besked om, at vi gerne ville adoptere ham.

Efter en masse kys og kram ringede jeg til Brian for at fortælle den utrolige nyhed, mens Maria ville ringe til Annette. Brian var på vej ned for at hente Christoffer, men måtte holde ind til siden, da han fik nyheden. Han var tydeligvis overrasket - på den gode måde!! Maria og Annettes samtale kunne jeg heller ikke undgå at høre, for der var jubel over hele fem-øren...

Så var det familiens tur til at få nyheden. Vi tog ned til Mormor og Morfar først. Billederne havde vi lagt i en hvid kuvert, og vi aftalte på vej op ad havegangen, at vi skulle se mutte ud i ansigtet. Da vi kom ind i sofaen lagde Maria kuverten på bordet og sagde, at vi lige havde noget, vi ville sige til dem.

"I skal vel ikke skilles??" røg det ud af dem begge to, men så fik de lov at åbne kuverten :-) Spørg lige, om de blev glade!! Svigermor har lavet et flot sengetæppe til den lille, når han/hun engang kom, og det var lige blevet færdigt. Det kunne ikke passe bedre!!

Derefter har resten af familien fået nyheden fortalt og det er bare ÅRETS JULEGAVE 2012!!

Og lige lidt praktisk info:
Da vores lille søn lige havde nået at runde de 3 år, inden vi fik ham i forslag, så skulle Maria og jeg igennem en udvidet godkendelse hos Samrådet. Og hér faldt det hele på plads den 18. december 2012, og vi har fået ordnet alle de formelle papirer omkring hans/vores tilladelse til ham.

Vi håber at rejse ud i Maj 2013 for at hente ham og vi glæder os!!

Opdatering 2010 - 2012...

Puh ha... Det er længe siden, der er blevet skrevet på denne blog.

Meget er sket, siden vi blev godkendt!!

I februar 2010 kom Maria og jeg på den officielle venteliste til et barn fra Thailand, hvor vi startede som nr. 26. Så vores fokus har helt klart været ventelisten, og hvordan vi kunne følge vores placering op ad ranglisten. Men vi har også haft tid til så meget andet...

Kort tid efter vores entré på ventelisten holdte vi kobberbryllup med stor fest.

I 2011 kunne vi begge to fejre 40 års fødselsdag, og vi har i det hele taget bare nydt hinanden, familien og vennernes selskab. Nogle venskaber røg desværre, mens nye venskaber opstod.

I februar 2012 var jeg på arbejde om lørdagen, og dér mødte jeg et andet par, Annette og Brian, som havde adopteret en lille skøn dreng fra Thailand, som hedder Christoffer. Og fra det samme børnehjem som vi selv skulle have barn fra!! Selvfølgelig blev der snakket meget om adoption, og vi er naturligvis blevet rigtig gode venner, som vi påskønner meget. For at toppe det hele, så er Brian og jeg ovenikøbet blevet kolleger - dog ikke i samme butik. Det viste sig også, at de stod på venteliste til et barn mere og lå 4 pladser foran os på ventelisten.

Men det bliver bedre endnu...

I foråret begyndte jeg at have ondt i venstre skulder og det blev ikke bedre af at jeg kom til skade i en vandrutschebane i Tyrkiet :-( Det hele endte ud i, at jeg skulle kikkertopereres, hvilket jeg blev i november 2012. Derefter har jeg gået til genoptræning hos fysioterapeut, som også har fulgt vores adoptionssag lige fra start.

Og det var efter et besøg hos fysioterapeuten, at miraklet skete...