Så kom vi igennem samtale nr. 2 i Fase 3 - og alt gik som det skulle.
Maria og jeg var, som ventet, hamrende nervøse for om det gik godt. Men alle vores bekymringer var unødvendige!!
Vores sagsbehandler var på besøg i godt og vel 3 timer og der blev taget op hvor vi slap ved første samtale.
Samtale nr. 2 lagde mere vægt på tilkytningsforholdet mellem os og det nye barn, hvilke værktøjer vi brugte (evt. ville bruge), hvis vi selv havnede i en krise, etc. Kort sagt handlede det om, hvilke "værktøjer" vi havde liggende i kassen og hvordan vi evt. ville bruge dem.
Da samtalen tog en drejning over mod regler for barselsorlov, udrejse-orlov samt papirgangen i det land, vi påtænker at tage barn hjem fra, så lå det ligesom i luften at vi ikke var helt på afveje.
Dernæst fortalte sagsbehandleren så, at hun ville indstille os til godkendelse som adoptanter hos samrådet. Det var bare det bedste der kunne ske!! Vi har virkelig været en del igennem og har kæmpet en lang og sej kamp for at være, hvor vi står i dag. Vi fik også en masse rosende ord med på vejen.
Vi ved godt, at en blog som denne burde være startet dengang vi sendte papirerne ind til Statsforvaltningen - men det gør vi nu alligevel!!
Når vores endelige godkendelse i samrådet er på plads, forhåbentlig midt i december 2009, så får vi lagt forløbet omkring vores adoptionsansøgning ind på denne blog. Så hav tålmodighed!! Det har vi i hvert fald lært.
